Efterskrift
_____

Side 316TIL SIDST skal her gøres Rede for, paa hvilken Maade dette Arbejde er fremkommet.
Da den Ældste angrende var vendt tilbage og af Gud havde modtaget Tilgivelse for alt, hvad han havde forbrudt imod Ham, vidste de Yngste, at deres Fader vilde stille sin ældste Søn den Opgave at meddele Menneskene de Sandheder, som i Tidernes Løb var blevet forvanskede eller tilbageholdte: Sandheden om Menneskenes Skabelse, Sandheden om, hvorledes Gud, paa nogle af de Ældstes Bøn, gav Menneskets astrale Genpart aandeligt Liv, hvorved Menneskets Aand fik Del i det evige Liv, og Sandheden om den ældste af de Yngstes frivillige Overtagelse af Menneskehedens Ledelse til det fælles Faderhjem.
De Yngste vidste, at den Opgave, der skulde stilles deres ældste Broder, maatte blive meget vanskelig, næsten uløselig for ham, hvis de ikke ydede ham al den Hjælp, som de formaaede. Kristus og de, der havde medvirket ved de jordbundne Aanders Frigivelse og den Ældstes Befrielse fra Mørkets Magt, enedes derfor om at henvende sig til deres Fader for at opnaa Tilladelse til at støtte og hjælpe deres Broder i hans Redegørelse overfor Menneskene. Gud gav straks den ønskede Tilladelse og lovede tillige at være Arbejdets øverste Leder, samt være behjælpelig med at overvinde alle større Vanskeligheder, der maatte fremstille sig for dem under Udøvelsen af denne Kærlighedsgerning.
Med Guds Tilladelse henvendte de sig derefter til den spiritistiske Kreds, hvis faatallige Medlemmer, et Par Aar før den Ældstes Tilbagevenden, med Forstaaelse og Tillid havde modtaget Kristus og dem, der fulgte ham, da han under sin Søgen efter jordiske Hjælpere havde henvendt sig til Kredsen og opnaaet Forbindelse med den.
Side 317I det Aar, der var tilmaalt den Ældste som en fuldkommen Hviletid, ledte Kristus og hans Ledsagere nogle af den med psykisk Forskning beskæftigede Kreds' Medlemmer ind paa en Del af de mange Spørgsmaal, der burde belyses af Sandhedens klare Straaler. Det var nødvendigt saaledes at forberede Séancedeltagerne til at modtage den Ældste, i Særdeleshed for at Mediet, der benyttedes som Mellemled, ikke skulde stille sig uforstaaende eller modvillig overfor de Meddelelser, som gik imod de hidtil kendte bibelske Overleveringer og kirkelige Dogmer, da det, saafremt et Medium stiller sig afvisende og uvillig overfor de aandelige Manifestationer, er ganske umuligt at skabe et virkningsfuldt Samarbejde; hvorimod, jo større Forstaaelse og Velvillie der ydes fra menneskelig Side, jo lettere er det, gennem Aandernes Inspiration og Mediernes Intuition, nøjagtigt at omsætte de aandelige Sandheder til det jordiske Plan.
Kredsens deltagende Medlemmer maatte afgive Løfte om ikke at nedskrive Besvarelsen af de fremsatte Spørgsmaal, idet der dog samtidig blev stillet dem i Udsigt, at de paa et senere Tidspunkt vilde faa alle deres Spørgsmaal tilbagegivet fra oversanselig Side, men ordnet i en bestemt Rækkefølge og med en langt fyldigere og mere sammenhængende Besvarelse, som da maatte nedskrives, efterhaanden som Besvarelsen fremkom under de afholdte Séancer.
I store Træk lykkedes det Kristus og hans Hjælpere at give deres jordiske Medhjælpere en klar Oversigt over Menneskenes Tilblivelse, de Yngstes Arbejde og den Ældstes Befrielse.
Da Gud paa Aarsdagen for den Ældstes Tilbagevenden opfordrede ham til at aabenbare for Menneskene, hvad han havde syndet imod dem, samt gennem sandfærdige Meddelelser og Udsagn forsøge at opnaa deres Tilgivelse, overgav Kristus ham de Spørgsmaal, som han, hans Brødre og Søstre i Aarets Løb havde besvaret under Séancerne med deres jordiske Medhjælpere. Det blev derefter den Ældstes Sag at ordne dem i Rækkefølge og, med dem som Grundlag, at udforme en sammenhængende og fortløbende Besvarelse.
Ledsaget af nogle af sine Brødre og Søstre traadte den Ældste usynlig frem for Kredsens tilstedeværende jordiske Deltagere. For at blive kendt og modtaget som den, han var, navngav han sig som Ardor, et Navn, der omtrentlig falder sammen med Lucifer, da han ønskede i sin Bekendelse at bære et Navn, som ikke var frygtet og smædet af Menneskene.
Lige fra den første Séance d. 3die Marts 1913, der faldt paa Aarsdagen for Ardors Tilbagevenden, skabtes et tillidsfuldt og forstaaende Samarbejde mellem Ardor, de Yngste, der havde lovet at støtte ham, samt de jordiske Hjælpere.
Første Afsnit på Side 318Ardors inspirerende Tanker formedes ved Mediets Intuition til Ord og Sætninger, der nedskreves af en Séancedeltager, saa hurtigt som Mediet fremsagde det, der meddeltes fra oversanselig Side.
Séancerne afholdtes een Gang om Ugen. Hver Sammenkomst varede ca. 3/4 Time, undertiden lidt længere, undertiden lidt kortere. Efter en længere Pause i Maanederne Juni, Juli, August og September fortsattes paa ny, dog saaledes at Séancerne fulgte noget hurtigere efter hinanden, som Regel 3 i Løbet af 14 Dage, indtil Nytaar 1914, hvorefter de igen indskrænkedes til een om Ugen, til de ophørte d. 3die Februar 1914, da det sidste af Beretningen nedskreves.
Til Trods for de Yngstes store Forarbejder under Ardors Hvileaar frembød der sig dog mange og store Vanskeligheder for ham ved Løsningen af den ham stillede Opgave, da han, som i Aarmillioner havde paavirket Menneskene ved Hjælp af Mørkets magnetiske Tiltrækningskraft, havde meget vanskeligt ved, saa kort efter sin Frigørelse, at arbejde tilfredsstillende med Lysets Udstraalinger. Men ogsaa her støttede de Yngste ham, idet de lod hans Tanker, der skulde gengives af Mediet, passere Lysbølgerne, som udstraalede fra deres Aandelegemer, for saaledes at forstærke og klargøre dem. Paa de Steder i Beretningen, hvor Gud taler til de Yngste eller til Kristus, traadte en af de tilstedeværende Yngste supplerende til for at retlede Ardor; dog maa det ikke opfattes, som om Gud bogstavelig har talt netop disse Ord. Det der udsiges, er Kvintessensen af Guds Tanker og Ord omsatte i et jordisk Sprog, saa at de fortidige Begivenheder i den oversanselige Verden kan blive tilgængelige for den menneskelige Tanke og Forstaaelse. Ligeledes var Kristus, da hans Jordeliv som Jesus af Nazareth blev gennemgaaet, selv til Stede, for at ingen Unøjagtigheder skulde fremkomme. Særlig dette Afsnit af Beretningen voldte Ardor meget Besvær, da han i høj Grad følte sig knuget og nedtrykt ved Erindringen om de Hindringer, som han havde lagt i Vejen for sin yngre Broder, medens han færdedes blandt Menneskene som Jesus af Nazareth. Ardors Tanker var derfor til Tider temmelig uklare, men ved Kristi Hjælp lykkedes det at faa ogsaa denne Del af Beretningen frem i fuld Overensstemmelse med Sandheden.
Skønt der saaledes paa alle Maader blev ydet Ardor saa megen Hjælp, som de Yngste formaaede, gjorde hans dybe Sorg, hans Anger og Fortvivlelse det ofte meget svært for Mediet at følge med ved Gengivelsen, hvorfor ikke alt kom lige klart og følgerigtigt igennem. Men da alle Spørgsmaalene var sammenkædede og besvarede, viste det sig, at det meste dog var kommet langt bedre frem, end nogen havde vovet at haabe, selv om der, spredt i den samlede Besvarelse, fandtes en Del svagere Steder, f. Eks. Ord, som ikke fuldkommen dækkede den af Ardor fremsatte Tanke, nogle uklare Sætninger og enkelte Besvarelser, der i Mediets Gengivelse var blevet for sammentrængte til at kunne give et fyldestgørende Billede af det meddelte. Tillige fandtes blandt de mange Tidsangivelser en absolut Unøjagtighed, idet et Tidsrum, der skulde angives ved "Tusinder af Aar" fejlagtig opfattedes af Mediet som en Tidsevighed ca. 3 Millioner Aar, hvorfor et ganske uforstaaeligt Tidsbillede fremkom.
Første Afsnit på Side 319Ved en mangelfuld Opfattelse fra Mediets Side fremkom ligeledes enkelte Steder nogle mindre Unøjagtigheder, som dog straks blev paapeget fra oversanselig Side og derefter rettet.
I det hele og store maa dog Beretningens Svagheder tilskrives Ardor selv, da han, som sagt, foruden Vanskeligheden ved at sætte sig i Forbindelse med Mediet gennem Æterens Lysbølger tillige havde sin dybe Sorg at bekæmpe, naar Minderne under Meddelelserne vældede ind over ham.
Noget efter at Beretningen var bleven paabegyndt, havde den aandelige Leder forespurgt, om en af Kredsens Deltagere, saafremt Ardor ikke formaaede at forme sine Tanker saa klart, at hans Meddelelser kom til at danne et fastbygget, sammenhængende Hele, vilde paatage sig en Udarbejdelse af det givne, med Ardors Meddelelser som Grundlag.
Da Beretningen var afsluttet og Lederen gjorde Mediet og en af Deltagerne opmærksom paa dens Svagheder, mente disse sig ude af Stand til at omforme eller forbedre de mindre fuldkomne Partier, hvorfor Ardor fik Guds Tilladelse til, efter en Hvile paa ca. ½ Aar, selv at foretage de ønskede Ændringer, hvilket skete paa den Maade, at Mediet ved flere meget langsomme Gennemlæsninger, hvor Ardor og et Par af de Yngste var til Stede, fik nogle Ord ombyttet med bedrelydende, flere Sætninger omskrevet, saa at de blev klarere og mere fyldestgørende, samt enkelte Stykker paa 3-7 Linier indføjet, hvor Beretningen var bleven for sammentrængt i Gengivelsen.
Da Jesu Forhold til de lidende og sørgende Mennesker, efter Ardors Mening, ikke var bleven tilstrækkelig klart belyst gennem de Spørgsmaal, som Kredsens Medlemmer selv havde stillet, fik han yderligere Tilladelse til, ved en senere afholdt Séance at indføje Kap. 18 - et Eksempel blandt de mange, der ikke er kommet til Menneskenes Kendskab gennem Evangelierne.
Saaledes gennemarbejdet fremtræder Ardors Selvbekendelse paa alle Punkter i meget nøje Overensstemmelse med Sandheden og de virkelige Begivenheder.

Første Afsnit på Side 320Da Kristus ved tidligere Séancer havde vænnet Mediet til at gengive hans Tanker i den af ham ønskede Form, dels ved Besvarelser af forskellige Spørgsmaal, dels gennem meddelte Lignelser, vilde det kun være unødig Tidsspilde ved forberedende Séancer at give de jordiske Medhjælpere noget Kendskab til Indholdet af hans Tale til Menneskene. Men for dog at skabe et fuldkomment Samarbejde mellem Kristi Tankeinspiration og Mediets intuitive Evne, fik Mediet Tilladelse til under det fysiske Legemes Nattesøvn at frigøre sit aandelige Jeg for at kunne gøre sig bekendt med Talens forskellig Passus. Derved blev det lettere for Mediets Aand, under Séancerne, at paavirke sin fysiske Hjerne, saa at Gengivelsen af Kristi Tanker kunde ske hurtigere og klarere, end det ellers vilde have været Tilfældet.
Ved Talens Gennemlæsning blev, efter fremsat Ønske fra nogle af Kredsens Medlemmer, ganske enkelte Ord erstattet af andre, som mere vellydende gengav den Tanke, der laa bagved Ordet. F. Eks. "Ranker eders Villie" erstattedes med: hærder eders Villie; "styg" - uren, "uvægerlig" - ufravigelig; ligeledes blev, efter Kristi Ønske, et Par Sætninger indføjet, som paa Grund af Mediets Træthed under Gengivelsen ikke havde naaet at passere den fysiske Hjerne.
Talen paabegyndtes ved en Séance, der afholdtes d. 10de Februar 1914, og fortsattes med een Séance ugentlig, indtil den afsluttedes d. 14de April 1914.

Ved Gengivelsen af Guds Tjeners Tale opfattede Mediet atter en meget lang Tidsperiode som en Tidsevighed, hvilket fra oversanselig Side blev rettet til "mange Tider". Det øvrige blev klart og rigtigt gengivet. Mediet var under Søvnfrigørelse ligeledes bleven gjort bekendt med Indholdet af Talen.
Talen fremkom ved een Séance, som afholdtes d. 27de Oktober 1914. _e01">