61. Brev til Hr. dr. phil. Østrup

Hr. dr. phil. F. L. Østrup! -

     Tak for Deres venlige Brev, hvis Postulater jeg desværre kun i ringe Grad kan give Ret. Gennem min temmelig omfattende Læsning i teologisk og kirkelig Litteratur og Diskussion med Præster er jeg rigtignok kommen til den Erkendelse, at Deres milde, kærlige og forstaaende Religion ikke er Kirkens, men er ganske subjektiv. Hvordan komme uden om Begravelsesritualet "af Jord skal du atter opstaa", hvordan uden om det lutherske Nadverord: "dette er Kristi Legem og Blod" (altsaa en magisk Handling, ikke et Symbol); hvordan uden om Daaben som Salighedsbetingelse? Nej, Kirken gør og har altid gjort Gud lille og menneskelig; derfor er jeg ogsaa vred paa Naadebegrebet: Gud, vor Fader, er ikke "naadig" mod sine Børn, han er kærlig. Tanken om en naadig Gud stammer fra gamle Tider med deres "naadige" eller "unaadige" Tyranner og kan intet have at gøre med den sande Kærligheds Gud.
     Mit Stykke om Begravelser er strengt, men ikke overdrevent. Selvfølgelig vil Mennesker endnu i lang Tid hæge om deres Kæres Legemers - ikke som De skriver: deres Kæres - Grav, men De vil engang forstaa, at det er værdigere og smukkere i Hjemmet at mindes deres sande Personlighed med kærlige Tanker og kærlige Bønner, end at hæge om deres døde Rester paa en Kirkegaard.

Med venlig Hilsen
Deres ærbødige
M. Agerskov.

C: 30/10-1923. _jac61">