I.
Jeg taler til eder om nogle af vor Faders Love!

Alle have I modtaget det evige Liv af vor Gud og Fader; eder alle har Han givet en Gnist af sit eget flammende Væsen, for at I, gennem talrige Jordeliv, ved Hjælp af eders frie Villie kunne arbejde eder ud af Mørket frem til Lys og Renhed.
Side 101Men vor Fader tvinger ingen af eder til at modtage den Gave, Han har givet; dette siger jeg til de Mennesker, der i Tvivl om Guds fulde Retfærdighed have udslynget Forbandelser imod Ham, der af idel Kærlighed og Barmhjertighed har gjort eder alle til sine Børn; og I, der have forbandet, I skulle vide, at eders Forbandelser ere døde og magtløse, thi de formaa ikke at ramme det høje Maal. I den Stund de blive tænkte eller udtalte, da bortslettes de af vor Faders stærke Villie; thi bleve Forbandelserne ikke bortslettede, da ville de knuse og tilintetgøre den, der har udslynget dem. Og I, der forbande i Stedet for at takke, I skulle vide, at I efter endt Jordeliv kunne vælge, om I ville fuldføre Vandringen mod det fjerne Maal eller vende tilbage til det Faderskød, hvoraf I ere oprundne. Hvis I da vælge - trods Lidelser, Sorger og Møje - at fuldføre eders Vandring, da følges I af vor Faders Velsignelse, at I ikke atter skulle fare vild. Men jeg siger eder: endnu har ingen valgt at vende tilbage til det faderlige skød; hvem af eder vilde vel og af egen fri Villie lade sit levende Jeg bortslette for Tid og Evighed, naar enhver af eder ved at hærde sin Villie, ved at bede vor Fader om Styrke og Kraft kan naa frem til Hans Herlighedsrige?
Hører mine Ord! Thi jeg siger eder: eje I ikke Villien til at leve, da skulle I ikke frygte Livets Evighedsgave! thi ingen tvinger eder!

Hvert Jordeliv bringer eder nogle Skridt frem ad Vejen, hvis I da ikke fare vild; thi da maa I gennemleve mange Jordeliv for at sone eders Vildfarelser og eders Synder, førend I atter kunne vandre videre mod større Fuldkommenhed. Dette siger jeg til de Mennesker, der uden Modstand falde for Mørkets mange Fristelser. Og jeg siger dette til alle, der lade sig lede af Magtbegær, Had og Avind, til alle, der glemme at styrke Villien til det gode, glemme at bede vor Fader om Hjælp. Thi stride I ikke mod det onde, men følge l eders egne Lyster og urene Begæringer, da kunne I visseligen ikke sejre.
Ja, hører mine Ord! Thi jeg siger eder: stride I ikke mod det onde, mod Mørkets Fristelser, da skabe I eder selv mange unødige Lidelser; thi hvad I synde, maa I hver især fuldtud sone; men nægte I at oprejse, hvad I have nedbrudt - thi ingen tvinger eder til at gøre det rette - da standse I eders Fremgang mod Lyset og Hjemmet, da blive I gennem mange Jordeliv staaende paa det samme Sted. Thi der er ingen Fremgang mulig for den, der af egen fri Villie vender sig bort fra Sandhed, Renhed og Retfærdighed. Dette siger jeg til de Mennesker, der i Hovmod og taabelig Stolthed ikke ville bøje sig og erkende, at de have fejlet og syndet.
Ja, sandelig: enhver af eder maa fuldtud sone det, som han har forbrudt; thi min Død paa Korset som Jesus af Nazareth forringer ingenlunde eders Syndeskyld; min Død var ingen Bod for eders Synder, og mine Lidelser kunne ikke frigøre, ej heller frelse eder fra Synd og Mørke; thi havde jeg som Jesus af Nazareth formaaet at bede om Hjælp for vor ældste Broder, da var Korsets Død ingenlunde bleven min Lod. Dette siger jeg til eder alle, for at I ikke skulle lytte til falske Udlægninger og ikke gribe efter falske Forhaabninger.
Første Afsnit på Side 102Ja, hører mine Ord og glemmer dem ingen Sinde! Thi jeg siger: enhver af eder skal selv høste den onde eller gode Sæd, han har saaet.
Men I skulle vide, at de Kundskaber og Erfaringer, eders Aand har tilegnet sig gennem de mange Jordeliv, ingenlunde skulle fratages eder, hvor ofte I end fare vild og hvor meget I end synde. Thi eders Vandrings Maal ligger foran eder, og ingen Vej fører tilbage. Ja, selv om de erhvervede Kundskaber og Erfaringer ikke naa frem til eders jordiske Bevidsthed, kunne I dog være forvissede om, at alt, hvad eders Aand har tilegnet sig, fuldtud ejes af den, naar den er befriet for sit jordiske Legeme.

Gører eder til Herrer over eders Tanker! Thi enhver Tanke, hvor flygtig den end er, optegnes af Lysets eller af Mørkets hastige Svingninger, og enhver af eder maa fuldtud bære Ansvaret for det onde og syndige, hans Tanker skabe.
Dette siger jeg til eder alle. Thi I skulle vide, at I ved Tanken paavirke hverandre indbyrdes til onde eller gode Handlinger; og I skulle vide, at enhver Tanke efter kortere eller længere Tid vender tilbage til sit Udspring: de gode Tanker drage Lyset til eder, give eder Fred og Glæde; de slette Tanker drage Mørket til eder, bringe eder mange Sorger, mange Lidelser; thi alt det onde, I ønske at berede andre, vil ufravigeligen vende sig mod eder selv.
Ja, hører mine Ord! Værer varsomme med eders Tanker og gører eder til Herrer over dem! Thi enhver Tanke bærer sine gode eller slette Frugter; og naar de ere modne, da maa I selv høste de Frugter, eders Tanker have baaret.

Lader ingen Sinde eders onde Tanker blive til Handling! Thi I skulle alle fuldtud gøre Rede for enhver af eders Handlinger. Have I syndet mod de jordiske Love, da skulle I bøje eder og erkende eders Fejl og eders Synder, da skulle I modtage og lide de Straffe, der tilmaales eder efter eders Samfunds Love; thi handle I saaledes, da have I fuldtud sonet det, I have forbrudt.
    Men ville I flygte fra det Ansvar, der hviler paa eder, ville I nægte det onde, I have gjort, ville I udpege en anden som skyldig i eders Forsyndelser, da skulle I vide, at selv om I formaa at undfly den jordiske Retfærdighed, skulle I dog ingenlunde undfly den himmelske. Thi vor Fader følger eder, Hans Øje ser alt, Hans Tanke ved alt, og naar eders Jordeliv er til Ende, da vil Han kræve eder til Regnskab for det onde, I have giort, da maa I fuldtud besvare Hans Spørgsmaal: hvi I lode eders onde Tanker blive til Handling. Ja sandelig, Han slipper eder ikke, førend alt er gennemtænkt og besvaret. Thi der er ingen Fremgang for eder, og I kunne ikke begynde et nyt Jordeliv, førend I have erkendt eders Fejl, førend I have angret eders Synder.
Første Afsnit på Side 103Ja, hører mine Ord og glemmer dem ingen Sinde! Thi jeg siger: I skulle alle fuldtud gøre Rede for eders Handlinger, og enhver af eder maa i kommende Jordeliv selv gennemleve de Lidelser, de Sorger, den Elendighed, han har beredt andre ved sine slette Handlinger. Thi enhver ond og syndig Handling, I have udøvet, skal visseligen vende sig mod eder.
Fremdeles skulle I vide: at gøre I godt mod andre for selv at høste Fordel deraf i dette eller i fremtidige Jordeliv, da bedrage I eder; thi Selviskhed er af det onde! Kun de gode Gerninger, der fødes af eders Hjerters medlidende Kærlighed og Barmhjertighed, drage Lyset til eder, sprede Mørket og lette eders Vandring.

Vogter eders Tunge og vejer eders Ord! Thi jeg siger eder: I skulle alle fuldtud gøre Rede for hvert utilbørligt Ord, I have talet. Lader ingen Sinde haarde, fordømmende, uretfærdige eller falske Ord komme over eders Læber; thi de ville anklage eder og aabenbare eders Hjerters Haardhed og Falskhed.
Sandelig, jeg siger eder: I skulle alle Tider fuldtud være ærlige, sanddru og retfærdige; thi da skade I ingen, men gavne andre og gavne eder selv.

Lader ikke Vrede fæste Bo i eders Hjerter! Thi af Vrede fremstaar Had, af Had Forbandelser, og I skulle ingen Sinde forbande hverandre; thi de Forbandelser, I udslynge, binde kun eder selv, og de standse for lange Tider eders Fremgang mod Lyset og Hjemmet. Thi have I forbandet, da maa I gennemleve mange Jordeliv, til I have lært at velsigne dem, I forhen forbandede.
Ja, hører mine Ord og glemmer dem ingen Sinde! Thi jeg siger: Forbander ikke, men elsker hverandre som Brødre og Søstre, at Fred og Kærlighed til evige Tider kunne fæste Bo iblandt eder!

Afkorter ikke med velberaad Hu eders Jordelivs Dage! Thi derved skabe I eder selv langt flere og større Lidelser, end hvis I med Taalmod havde baaret eders Jordelivs Byrder. Ja, søge I ved en selvvalgt Død at frigøre eders Aand, da maa I uafladeligen ved Tanken gennemleve de Lidelser, de Sorger, den Vanære, som I ønskede at unddrage eder. I Mørke og Ensomhed, fjernt fra alle eders kære, maa I da ved Tanken atter og atter gennemleve det, som I søgte at undfly; thi ingen Sinde kunne I ved Selvdrab frigøre eders Aand og Tanke; ved eders slette Handling binde I Aanden for lange Tider, og Tanken standser ikke og løses ikke, før den Dag og Time er naet, der forud var givet for eders jordiske Legemers Død.
Første Afsnit på Side 104Dette siger jeg til de Mennesker, der ere fejge, svage og modløse, og til de Mennesker, der haabe ved en selvvalgt Død at kunne unddrage sig Følgerne af deres slette Forbrydelser eller taabelige Handlinger. Og jeg siger dette til eder, for at I kunne vide, hvilke kvalfulde Lidelser I skabe eder ved Selvdrab.
Ja, hører mine Ord og glemmer dem ingen Sinde! Værer ikke fejge, svage eller modløse, men sætter eders Lid til vor Fader, da vil Han i sin Kærlighed og Barmhjertighed støtte eder og styrke eder.

    Myrder og ihjelslaar ikke hverandre! Thi gøre I det, da standse I for lange Tider eders Fremgang mod Lyset og Hjemmet; ja, ofte maa I da gennem flere Hundrede Jordeliv blive staaende paa det samme Sted; thi I kunne ikke vandre videre, førend I have frelst lige saa mange Mennesker fra en brat Død, som I have ihjelslaaet eller sendt i Døden.
Ja, hører mig, I Mennesker, oplader eders Øren og værer ikke mine Ord overhørige! Thi jeg siger: intet er saa ondt og syndigt som Mord og Drab; intet er saa ødelæggende for eders Fremgang som de hærgende og vanærende Krige, der udfægtes imellem eder indbyrdes; intet er saa vederstyggeligt som det, at Folk staar mod Folk, at Broder ihjelslaar Broder. Thi I skulle erindre, at I alle have fælles Fader, erindre, at Han elsker eder alle med samme dybe og uendelige Kærlighed. Men kriges I og ihjelslaa I hverandre, da vender Han sig fra eder, da sørger Han over eder.
Dette siger jeg, for at I under eders Krige ikke skulle anraabe vor Fader om Hjælp og Bistand; thi Han hører eder ikke. Og beder Ham ikke velsigne eder eller eders Vaaben, at I kunne sejre over Fjenderne; thi ingen Sinde giver Han eder sin Velsignelse, for at I med større Held kunne røve, plyndre, mishandle og ihjelslaa.
Ja sandelig: Kriges I med hverandre, da skulle I ikke takke Ham for eders Sejre, ej heller bebrejde Ham eders Nederlag. Thi vor Gud og Fader er ikke en Vredens og Hævnens Gud; ej heller er Han vægelsindet; thi Han siger ikke til nogle af eder: "I skulle ikke ihjelslaa" og til andre: "Gaar hen og ihjelslaar." Hans Bud gælder eder alle, for Ham ere I alle lige. Og ved mig raaber Han til eder: "Vogter Eder for Mord og Drab, vogter eder for Had og Avind, for Ufred, Krig og Fjendskab, vogter eder for alt det onde og syndige, der er om eder og iblandt eder!"
Første Afsnit på Side 105Ja, hører mig, I Mennesker! Optegner mine Ord i eders Hjerter, at I ingen Sinde skulle glemme dem! Glemmer ej heller at bede vor himmelske Fader oplyse eder, at I fuldtud kunne fatte, hvilket Ansvar de maa bære, der vække Ufred og Fjendskab iblandt eder; hvilket Ansvar de maa bære, der sende Tusinder og atter Tusinder af deres Brødre i Krige og i Kampe til Lidelser og Død!
Ja, hører mig! Thi jeg siger: Lever i indbyrdes Fred og Fordragelighed, gaar hverandre i Møde, rækker hverandre Hænderne til broderligt Forlig, at en evig Fred maa herske overalt paa Jorden! Thi handle I alle efter disse mine Ord, da vil vor Fader være med eder, da vil Hans Tanke lede eder, Hans Haand støtte eder, Hans Styrke og Velsignelse følge eder i al eders Færd.

__________

Jeg har talt til eder om nogle af de Love, der ere givne for eders Vandring, Love, der gælde eder alle, hvilken Lære I end bekende, hvilket Trossamfund I end have sluttet eder til. Hører mig, alle I Kristne, Muhamedanere og Buddhister, ja hører mig alle, med hvilket Navn I end kalde eder: hvad jeg her har talt om, gælder eder alle. Thi I skulle vide: at ingen Trosretning har Fordele eller Rettigheder frem for de andre. Ingen Lære er den eneste saliggørende; thi vor Fader spørger eder ikke om, hvilken Tro I tilhøre, men om I have søgt at vandre fremad mod Lyset, om I have sejret over det onde og de mange Fristelser; Han spørger eder, om I have støttet de svage, trøstet de sorgfulde, mættet de hungrige, klædt de nøgne, hjulpet de fattige, de syge og de lidende; og Han spørger eder, om I have øvet eders gode Gerninger af Kærlighed og Barmhjertighed, eller om I gjorde dem for eders egen Fordel.
Ja, sandelig, vor Fader spørger ikke om eders Tro, men om I fuldtud have levet og handlet efter det, der for eder var Sandhed og Retfærdighed.
Derfor: ville I fremad, da maa I bøje eder og følge vor Faders Love. Men I skulle vide, at Han ingen Sinde lader eder vandre alene, thi da vilde I uafladeligen synde mod disse Love, men Han omgiver eder med gode og kærlige Væsener, eders Skytsaander, der idelig søge at vejlede eder og retlede eder. Deres Advarsler, Raad og Formaninger lyde til eder som en svag indre Stemme: eders Samvittighed. Handler derfor ingen Sinde mod eders Samvittighed, men lyder den i eet og alt, thi da tage I ikke fejl, da fare I ikke vild!
Første Afsnit på Side 106Og I skulle vide: at eders Skytsaander vogte eder og ledsage eder, indtil eders aandelige Jeg ved Døden løses fra det jordiske Legeme; da føre de eder ad Lysets Vej tilbage til de Boliger, som I maatte forlade den Stund, I fødtes til Jorden. I disse Boliger, der ere dannede til eder af vor Fader, maa I da i Fred og Stilhed nøje gennemtænke det svundne Jordeliv, nøje gøre Rede for eders Tanker og Handlinger. Intet kan forblive skjult; thi alt staar klart for eder. Og det nytter ingenlunde, at I skubbe det fra eder; thi det vedbliver at være, til I have forstaaet og erkendt eders Synder, Fejl og Mangler. Naar I da have sørget over eder selv, sørget over eders Synder og Daarskaber, naar I ere rede til at sone det, I have forbrudt, naar I uden Tøven, uden Vaklen have besvaret vor Faders Spørgsmaal, da vil Han meddele eder, hvor lang eller kort Hvile- og Læretid der kan tilmaales eder, førend I atter maa begynde et nyt Jordeliv.
Dette siger jeg til eder, for at I ikke med Angest og Bæven skulle se hen til en fjern og fælles Dommedag, en Dag, da Gud den Almægtige under Gru og Rædsel for mange vil stævne alle de døde og alle de levende til Dom og Straf, en Dag, da nogle af eder skulle gaa ind til evig Salighed og andre til evig Fordømmelse; thi en saadan Domsdag indtræder ingen Sinde!
Ja, hører mig, I Mennesker! Det sker som jeg her har sagt: efter hvert endt Jordeliv kommer for enhver af eder Regnskabet og Dommen; eders onde og gode Tanker og Handlinger anklage, forsvare og dømme eder - og vor Fader stadfæster Dommen.

Jeg taler til eder om Bønnen og Bønnens Magt.
Have I fejlet i eders Liv, have I syndet mod de jordiske eller mod de himmelske Love, da skulle I ikke straks blive modløse, ej heller fortvivle, thi derved drage I kun Mørket tættere om eder. Søger derimod at rette eder og styrke eders Villie til det gode, ja, søger at angre det, I have gjort! Men føle I, at I ikke selv formaa at sejre over det onde eller over det, der frister eder, da skulle I som Børn henvende eder til vor Fader om større Hjælp og Styrke. Ja, taler til Ham med fuld Tillid om alt det, der volder eder Sorg og Bekymring! Thi Han trættes ingen Sinde af eders Klager og Besværinger, Han er stedse rede til at yde eder al den Hjælp, I have behov.
Første Afsnit på Side 107Men bede I til vor himmelske Fader, da skulle I ikke kræve Hans Hjælp, da skulle I ikke opremse den ene Bøn efter den anden eller sige: saa mange Gange bede vi om dette, saa mange Gange om hint, da ville vi sikkerligen blive bønhørte! Ej heller behøve I at fremsige bestemt formede Bønner paa forskellige Tider af Dagen og Natten; thi alt, hvad der er udvortes eller vanemæssigt, naar ingen Sinde til vor Fader.
Ville I bede, da skal Bønnen fødes i eders Hjerter og bæres af eders Tanker, da vil selv det svageste Raab naa til vor Fader. Og ingen Sinde skulle I ængstes over, at de Ord, I fremstamme, lyde svage og fattige; thi bede I af eders Hjerters Nød og Længsel, bede I med Inderlighed og fuld Tillid, da hører vor Fader eder, og da bønhører Han eder.
Sandelig, jeg siger eder: jo inderligere eders Bøn er, jo stærkere eders Tanker ere, desto større Styrke ville I modtage af vor Fader. Thi i Bønnen mødes eders Tanker med Hans Tanker; i Bønnen mødes eders Villie til Lyset og det gode med Hans Villie, der er idel Lys, Renhed og Kærlighed.

Men hører mig, alle I Mennesker, der lide, der ere sorgfulde, svage og elendige: evne I ikke selv at bede af Hjertet, evne I ikke at samle og fastholde eders Tanker, da skal jeg være eders Talsmand, da skal jeg bære eders Bøn til vor Fader.
Dette vil jeg gøre for alle eder, der kende mig og elske mig. Dette gør jeg for alle de mange, der ingen Sinde have hørt mit Navn nævne; dette gør jeg for alle de mange, der trænge til mig og have min Hjælp behov.
Og hører mig, alle I, der ingen Sinde have bedet, I, der ikke ville det, I, der ikke have lært det, I, der ikke haabe, ej heller tro paa nogen Bønhørelse, og alle I, der mene, at Gud ikke er! I skulle vide, at hvergang I sørge over det onde og syndige, der er i Verden og i eder selv, hvergang I fryde eder over det, der er lyst, skønt og herligt, da mødes eders Tanker med vor Faders. Og Han, der ser alt og ved alt, Han modtager eders lykkelige og kærlige Tanker som en Tak for det gode, Han har givet eder, og Han modtager eders sorgfulde Tanker som en Bøn om Hjælp, en Bøn om større Styrke og Kraft, og Han giver eder, hvad I have behov.
Ja, sandelig: eders lykkefyldte eller sorgfulde Tanker veje ofte mere hos vor Fader end selv den skønnest formede Bøn.

Side 108Værer ikke selviske i eders Bøn! Beder ikke for eder selv alene, men beder for alle paa den hele Jord. Og glemmer ikke dem, der ved Døden ere løste fra de jordiske Legemer! Ja, beder for alle, der ere vendte tilbage til de himmelske Boliger; thi eders Bøn og kærlige Tanker ville glæde og styrke dem i deres tunge Selvgranskningstid. Søger kærligt at mindes dem, der have forladt eder; thi intet er saa tungt og bittert for dem som at se, hvor hastigt Minderne blegne, svinde og sænkes i Glemselens Dyb; intet er saa tungt og bittert for dem som at se, hvor hastigt de tomme Pladser atter udfyldes. Glemmer derfor ikke dem, I engang elskede, men bevarer dem i eders Erindring; og hvis de, medens de vandrede her paa Jorden, have krænket eder eller syndet mod eder, da tilgiver dem af eders ganske Hjerte! thi derved lette I dem for mangen tung Byrde.
Tænker med Vemod og Kærlighed paa dem, I have mistet; men jamrer og klager ikke! Thi eders Suk og selviske Taarer binde og sinke dem i Fuldendelsen af det Regnskab, de skulle aflægge. Ej heller maa I kalde dem til eder for at tale om taabelige og ligegyldige Ting. Og ingen Sinde maa I udspørge dem om eders Fremtids Ve og Vel; thi saadanne Spørgsmaal maa de ikke besvare, og I gavne saaledes hverken dem eller eder selv dermed. Men kalde de paa eder og tale de til eder i vor Faders Navn, da maa I høre dem; thi da komme de sikkert for at advare eder eller for at bede om eders Hjælp eller Forbøn.
Ja, hører mig, I Mennesker! Værer ikke selviske i eders Bøn, men beder for alle paa den hele Jord; beder for alle dem, der vandre med eder, og for alle, der have forladt eder. Thi ved Bønnen sprede I Mørket og drage Lyset til eder og til dem, for hvem I bede. Sandelig, jeg siger eder: Bønnens Magt er stor, naar den bæres af kærlige Tanker; thi I skulle erindre: i Bønnen mødes I med vor Fader!
Endnu vil jeg sige til eder, der elske den gamle Bøn "Fader vor": Mene I, at I bedre kunne samle eder om den, fremfor selv at forme eders Tanker, da beder kun trøstigt:

Fader, du som er i Himlen,
helligt vorde os dit Navn;
led os, til vi komme i dit Rige;
ske din Villie her paa Jorden, som den sker i Himlen;
giv os i Dag vort daglige Brød;
tilgiv (forlad) os vor Skyld, og hjælp os at tilgive (forlade) vore Skyldnere;
led os, naar vi fristes, og fri os fra det onde;
Side 109tag de døde i din Varetægt;
skærm og bevar os alle.

Amen!
_k01">