II.

Jeg vil tale til eder, om hvorledes I bør leve, om hvorledes I bedst kunne gøre Fyldest i de Hverv, der ere tildelte eder, og hvorledes I bør udføre det Arbejde, den Gerning, der er eders, saaledes at I alle kunne leve i indbyrdes Kærlighed, Fred og Forstaaelse. -

Jeg taler til dig, der kaldes Guds og Kristi Statholder paa Jorden; jeg taler til dig i Guds den Almægtiges Navn.
Hør mig! Thi du skal vide, at dit og dine Forgængeres Embede og eders Magt hvile paa falske Ord! Ingen Sinde har jeg givet Simon Peter "Nøglerne" til Himmeriges Rige. Ingen Sinde har jeg tilladt ham at løse, end mindre at binde efter sit eget Skøn og Tykke.
Dette siger jeg til dig, for at du skal vide, at du ikke er Simon Peters Arvtager, lige saa lidt som nogen af dine Forgængere have været det.
Dernæst skal du vide, at du ikke kan uddele Syndernes Forladelse i vor Faders Navn; thi hvad Menneskene have syndet mod Gud den Almægtige, kan kun Han alene tilgive; og hvad Menneskene have syndet mod hverandre indbyrdes, maa de selv søge at tilgive hverandre. Derfor er din Syndsforladelse død og magtløs.
Fremdeles skal du vide, at vor Fader ingen Sinde har forbandet og ingen Sinde vil forbande noget Menneske, hvor meget Menneskene end synde mod de guddommelige og de jordiske Love. Og naar Gud ikke kan og ikke vil forbande, hvorledes kunne da de, der kaldes hans Statholdere, gøre det?
Ja, du skal ikke udslynge Forbandelser, hverken i Guds eller i Simon Peters Navn. Thi gør du dette, da vil du dele Skæbne med mange af dine Forgængere, thi de have Iidt meget under de mægtige Forbandelser, de have udslynget.
Sandelig, jeg siger dig: du skal ikke forbande, men velsigne i vor Faders Navn. Og naar du velsigner, da glem ingen Sinde af Hjertet at bede vor Fader stadfæste Velsignelsen, at den kan blive til Gavn for dem, der have den behov. Thi du formaar ikke at skelne de værdige fra de uværdige.
Første Afsnit på Side 110Vær en Fader for din Menighed! Vær saaledes, at alle kunne elske, ære og agte dig, ikke som Simon Peters Arvtager, ej heller som Guds og Kristi Statholder, men som din Kirkes øverste og ypperste Myndighed.
Omgiv dig ikke ved de kirkelige Fester med for megen Glans og Pragt, saa længe der i din Menighed findes Mænd, Kvinder og Børn, der ideligen maa tigge om det daglige Brød, og hvis Klæder ere Smuds og Pjalter. Søg derimod ved din Kirkes rige Midler at lindre noget af den dybe Nød og Elendighed.
Vær en Lærer og Vejleder for din Kirkes mange Tjenere og for hvert enkelt Medlem af din Menighed; lær dem, i barnlig Kærlighed, i Haab og Tillid, at henvende sig i Bønnen til Gud alene; lær dem, at de mange Bønner til Moder Maria, til alle de hellige Mænd og Kvinder om Hjælp, Forbøn og Beskyttelse ikke gavne og ingen Sinde have gavnet Menneskene; thi alle de saakaldte Helgener og Helgeninder maa som alle Mennesker fortsætte deres Vandring gennem de mange Jordeliv, til de engang naa Maalet: Gud Faders Rige.
Dernæst skal du lære din Kirkes Tjenere og alle i din Menighed, at det ikke gavner nogen at skjule sig i trange Klostre, bag tykke Mure, fjernt fra Livets Fristelser, Strid og Møje. Lær dem, at alle, der leve som Munke og Nonner, at alle, der skjule sig, og alle, der for Aaringer eller for Livstid flygte ud i Ensomheden, ere Lovbrydere; thi alle, der handle saaledes, følge ikke, men bryde de Love, vor Fader har givet for Menneskehedens Fremgang mod Lyset; thi Menneskene sendes ikke til Jorden for at undfly Mørket, men for at møde det onde i Livets utallige Former, for at overvinde Synd og Laster og for at sejre over de mange Fristelser.
Lær dem, at Gud ikke kræver og ingen Sinde har krævet, at hverken Mand eller Kvinde skal leve i ugift Stand; thi vor Fader kræver ikke naturstridige Løfter af noget Menneske.
Lær dem, at de mange Bodsøvelser og strenge Selvpinsler ingenlunde gavne, men kun drage Mørket til alle, der martre og mishandle deres Legeme; lær dem, at hvo der med velberaad Hu, efter Klosterregler eller af egen fri Villie, paa forskellig pinefuld Vis udmatte eller svække sig selv, ikke fuldtud formaa at værge deres aandelige Jeg for Mørkets snigende Angreb; lær, at alle Selvpinere ideligen hjemsøges af synde- og lastefulde Tanker, en Følge af Legemets store Svaghedstilstand.
Fremdeles skal du lære dem, at de mange Velgerninger, der udøves efter bestemte Kirke- eller Klosterregler, ingenlunde have nogen aandelig Værdi, med mindre den udøvende formaar at lade disse Ordenshandlinger udspringe af sit eget Hjertes Kærligheds- og Barmhjertighedstrang.
Første Afsnit på Side 111Endvidere skal du lære dem, at eders Kirkes mange sakramentale Handlinger alle ere unødige og unyttige; lær, at kun i Bønnens dybe, inderlige Hengivelse mødes Menneskene med den guddommelige Tanke og Villie.
Ja, vær i Sandhed en Fader, en Lærer og en Vejleder for alle, der slutte sig til dig; og vær mig behjælpelig med at lede dem alle til det fælles Maal: vor Faders Herlighedsrige!

Hvad jeg her har talet til dig, beder jeg dig nøje gennemtænke; og for din egen Skyld beder jeg dig raadspørge din Gud og din Samvittighed. Og naar du da har forstaaet, at mine Ord ere sande, da maa du handle saaledes, som jeg her har sagt det, da maa du følge den Vej, jeg her har vist dig!
Hvis mine Ord ikke naa dig, der i denne Stund beklæder Embedet som Guds og Kristi Statholder, da er du sagesløs, da gælde mine Ord din Efterfølger, da er han din Arvtager. Ja, mine Ord gælde ikke dig alene, men alle dine Efterfølgere.

Jeg taler til eder, der kaldes den Højestes Tjenere eller Kirkens Tjenere, hvilket Land, hvilken Trosretning I end tilhøre, hvilken Stilling, højere eller lavere, I end beklæde inden for eders kirkelige Samfund. Jeg taler til eder alle, hvilket Navn I end give eders Guddom, hvad enten I bøje eder for een eller for mange Guder. Hører mig! Thi mine Ord gælde eder alle.
Ville I være den Højestes Tjenere, da maa I stræbe efter at holde Hans Bud, stræbe efter at følge Hans Love. Da maa I lære alle, der slutte sig til eder og eders Forkyndelse, at Gud er een, at der ikke gives to, tre eller mange Guder. Da maa I lære, at Gud den Almægtige er den udødelige Menneskeaands Skaber og Fader, men at Han ingen Sinde har skabt Menneskenes dødelige Legemer.
Ja, sandelig, jeg siger eder: ville I være Guds Tjenere, da maa I alle tjene Ham i Aand og i Sandhed; da maa I tale milde, kærlige og forstaaelige Ord til alle, der i Tvivl, Haabløshed og Anger henvende sig til eder om Hjælp og om Vejledning; da maa I, uden at trættes, ideligen trøste og styrke de svage, modløse og vaklende Mennesker; ingen Sinde maa I tale haarde, fordømmende Ord til de levende, end mindre maa I bryde Staven over de døde; ingen Sinde maa I, for at hævde eders Magt og Myndighed, true med evig Fortabelse eller skræmme med Helvedes Straffe og Pinsler.
Side 112Ingen Sinde maa I lære, at Menneskeaanden efter endt Jordeliv vandrer over i Dyrelegemer, eller at det aandelige Jeg efter talrige byrdefulde, men fremadskridende Vandringer opsluges af det store Intet - nedsynker i en evig Uvirksomhedstilstand.
Ej heller maa I lære, at Selvpinsler eller Bodsøvelser ere Gud velbehagelige. Og ingen Sinde maa I udføre blodige Ofringer til den Højestes Ære: ingen Mennesker, ingen af Markens eller Luftens Dyr maa I ofre; thi alt sligt er af Mørkets forfærdelige Paafund.
Værer hjælpsomme og barmhjertige over for alle fattige, syge og elendige Mennesker; lader eders Kirker, Templer og Forsamlingshuse være aabne for alle, saaledes at ethvert sørgende og lidende Menneske til alle Tider, paa Arbejds- eller Hviledage, kan knæle ved Altrene for at søge Styrke og Trøst i en inderlig Bøn til sin Gud og Fader; eller saaledes, at alle efter eget Ønske kunne vandre i Stilhed og Fred paa de skønne Steder, der ere viede og helligede til vor Fader.
Og naar I paa Hvile- eller Helligdagene samles med eders Menigheder, da maa I lære dem, i barnlig Tillid, Haab og Kærlighed at bøje sig ind under vor Faders styrende Haand, da maa I lære dem at lade Lov- og Takkesange tone fra Hjerternes skjulteste Dyb. Da maa I lære dem, at al udvortes og vanemæssig Gudsdyrkelse er unyttig; ligeledes, at alle sakramentale Handlinger ere unødige.

Endnu vil jeg sige til eder alle: ville I være Guds Tjenere, da maa I ikke ideligen kives og strides med hverandre om de gamle Ord og Trossætninger, der lyde til eder fra Fædrenes mange Skrifter. Da maa I ikke ideligen fremhæve, at eders Tro og eders Kirke ere de eneste sande og saliggørende. Og ingen Sinde maa I ved Sværdet eller ved strenge Magtbud paatvinge andre eders Tro og eders Meninger.
Søger derimod alle at mødes i eders fælles Længsel efter det rene, det ophøjede og det guddommelige. Ja, søger alle at mødes i eders fælles Længsel efter en Faders Kærlighed og en Guds Retfærdighed.

Hvad jeg her har talet til eder, beder jeg eder alle nøje gennemtænke; raadfører eder med Gud og eders Samvittighed, og handler ingen Sinde mod eders indre Overbevisning! Naar I da have forstaaet, at mine Ord ere sande, da værer mig behjælpelige med at lede eders Brødre og Søstre til det fælles Maal: vor Faders Herlighedsrige.

Første Afsnit på Side 113Jeg taler til eder, der ere de mange Landes Herskere, hvad enten I ere det ved Arv eller Valg, og hvilket Regentnavn der end tillægges eder. Hører mig, thi jeg taler til eder alle!
Sætter eder det fælles Maal, hver især at blive sit Lands bedste og ypperste Mand. Kræver meget af eder selv, for at I kunne kræve meget af andre. Værer rene og uden Dadel i eders Færden, saaledes at alle kunne agte, ære og elske eder. Vælger eders Raadgivere med Omhu og Forstand, og vælger dem blandt de Mænd, der ere uselviske, sandhedskærlige, forstandige og retfærdige. Værner de svage, de fattige og fortrykte. Værer uselviske i eders Omsorg for Landenes og Folkenes Velfærd. Handler ingen Sinde mod det, eders Samvittighed tilsiger eder er Sandhed og Retfærdighed.
Tilkæmper eder ikke ved Magt eller ved List Herredømmet over andres Riger, og tvinger ingen Sinde andre Landes Folk til at bøje sig i Ydmyghed for eders Styrelse; thi alt sligt er af det onde!
Værer forstaaende og taalmodige overfor de Mennesker, hvis Hjemlande ere røvede af eders Forfædre, eders Forgængere eller af eder selv. Søger at hæve og at mildne noget af den Uret, der er udøvet mod dem, der med Magt, ved Had og Avind ere tvungne ind under fremmed Styrelse, og som mod deres Villie ere skilte fra de Statssamfund, som de med Rette tilhøre.
Værer som Brødre mod hverandre. Fjerner med god Villie al Strid og Kiv, og bryder ingen Sinde Rigernes og Landenes indbyrdes Fred.
Ja, sandelig, jeg siger til eder: værer I de første, der indgaa et broderligt, evigtvarende Forlig; og beder vor Fader velsigne eder og den Pagt, I indgaa, at I og eders Efterfølgere kunne holde de Løfter, I give hverandre. Ja, beder vor Fader velsigne eder, at I og eders Efterfølgere ingen Sinde, ingen Sinde oftere bryde Freden paa Jorden!

Beder vor Fader oplyse eder om Sandheden af mine Ord. Beder Ham støtte og vejlede eder, at I hver især kunne fylde den Plads, der er eders.

Jeg taler til eder, der ere Lovgivere, til eder, der paa mangfoldig Vis have Lod og Del i Landenes og Statssamfundenes forskelligartede Ledelse. Hører mig, thi jeg taler til eder alle!
Sætter eder det fælles Maal, fuldtud og paa bedste Maade at være til Gavn for det Land og det Folk, I tilhøre. Udfærdiger alle eders Love, som om I selv skulde rammes af hver eneste Lovbestemmelse; thi da blive eders Love retfærdige.
Side 114Tiltvinger eder ikke ved Underfundighed eller ad Snigveje Førerstillinger, der ikke tilkomme eder og som I ikke kunne udfylde. Værer sanddru til det yderste og oprigtige i al eders Tale. Handler ingen Sinde mod eders Samvittighed, ja handler ingen Sinde ud fra selviske Tanker om egen Fordel! Standser al eders indbyrdes forargelige Strid og Kiv. Udslynger ikke bitre og hadefulde Ord mod dem, der ikke have samme Meninger, som I have. Tilsmudser ikke eders Modstanderes Navn og Ære med falske Beskyldninger, ved usandfærdige og ondskabsfulde Bagvaskelser. Værer sagtmodige mod hverandre. Gaar hverandre i Møde, søger at arbejde i indbyrdes Fred og Forstaaelse, for at I paa bedste Maade kunne fremme Landenes og Folkenes Tarv.
Ophæver al Dødsstraf; thi intet Menneske har Ret til at tage sin Næstes Liv, hvor mange Forbrydelser han end har begaaet. Tvinger ingen Sinde ved Lov eders Brødre til i Krig at myrde og ihjelslaa hverandre; thi alt sligt er af det onde! Lader al Krigstjeneste til Lands og til Vands være frivillig, indtil den Stund er naaet, da alle Jordens Riger og Statssamfund ere knyttede til hverandre ved en evigtvarende, ubrydelig Fredspagt.
Drager paa det nøjeste Omsorg for alle de fattige, de syge og de elendige, for alle de gamle - Mænd og Kvinder -, for alle forladte Hustruer, nødlidende Enker og forældreløse Børn, der findes iblandt eder. Thi jeg siger eder: hvor store eders Statssamfund end ere, maa der ikke findes eet eneste Menneske - Mand, Kvinde eller Barn -, der nødlidende tigger om det daglige Brød. Ej heller maa der findes eet eneste arbejdsdygtigt og arbejdsvilligt Menneske, der flakker om uden Hjem og uden Arbejde. Skaffer derfor snarest Boliger, Føde, Klæder og Arbejde til alle, der ikke selv formaa at skaffe sig disse Ting.
Støtter og hjælper ikke saaledes, at det bliver til vanærende Almisser, men saaledes at de, der forsørges eller støttes af eders Statssamfund, med Glæde og Taknemmelighed kunne modtage den Hjælp, der ydes dem.
Ja, sandelig, jeg siger eder: eders Forpligtelser ere mange, og eders Ansvar er stort; jeg beder eder derfor nøje gennemtænke, hvad jeg her har sagt til eder. Thi I skulle vide, at hvis I af Selviskhed eller Frygtagtighed ikke ville drage Omsorg for alle fattige, lidende og ulykkelige, da skulle I visseligen selv, i eders kommende Jordeliv, smage Hjemløshedens og Fattigdommens Nød og Elendighed, indtil I have lært at føle Medlidenhed med eders ulykkelige Medmennesker.

Første Afsnit på Side 115Beder vor Fader oplade eders Øjne, at I kunne forstaa Sandheden af mine Ord. Beder vor Fader støtte og vejlede eder; thi er Han med eder, da skulle eders Love visseligen blive fuldtud retfærdige.

    Jeg taler til eder, I Mænd, der ere Fædre, og til eder, der tillige ere Ægtemænd. Jeg taler til eder, I Kvinder, der ere Mødre, og til eder, der tillige ere Hustruer. Hører mig, thi jeg taler til eder alle, hvilket Land, Samfund eller Folk I end tilhøre!
I Mænd og Kvinder: avler og føder ikke Børn, førend I kunne forsørge dem; thi I skulle vide, at I have det samme Ansvar, de samme Forpligtelser overfor alle eders Børn, hvad enten de ere avlede og fødte i eller uden for eders Samfunds lovlige Ægteskaber.
Kaster ikke letsindigt eders Børn ind i Verden, uden at give dem Midler til at komme frem i Livet. Lader dem ingen Sinde staa ene uden Hjælp og uden Værge; thi drage I ikke Omsorg for dem og falde de for Mørkets Fristelser, drages de ned af Synd og Laster, blive de Misdædere og Ugerningsmænd, da er Skylden eders, da bære I Ansvaret derfor, da maa I hjælpe dem i de kommende Jordeliv at sone, hvad de have forbrudt, førend I selv kunne vandre videre.
Hører mig, I Fædre: have I saaledes fornægtet nogle af eders Børn, have I ladet dem staa ene og uden Kundskab om, hvem der gav dem Livet, da skynder eder at oplede dem, og gører godt, hvad I have syndet imod dem. Ja sandelig, jeg siger eder: I skulle fuldtud drage Omsorg for deres Opfostring og for alle deres Fornødenheder, og I skulle give dem lige Arv og Lod med de Børn, der ere fødte eder i lovligt Ægteskab; thi dette tilkommer dem med Rette.
Og til eder, I ugifte Mødre, siger jeg: unddrager eder ingen Sinde eders moderlige Forpligtelser. Lader ikke eders Børn i fremmede Hænder lide under Savnet af en Moders kærlige Omhu og Pleje. Drager Omsorg for, at eders Børns Fædre ikke svigte deres faderlige Forpligtelser. Ja vogter og værner eders Børn mod alt det onde og urene, der er i Livet.
I Mænd og Kvinder: sætte I saa mange Børn i Verden i og uden for eders Ægteskaber, at I ikke evne at give dem alle Føde, Klæder, Husly, gode og rigelige Kundskaber, da skulle I ingenlunde sige, at dette sker efter Guds Villie; thi jeg siger eder: lige saa lidt som vor Fader tvinger eder til at aflægge naturstridige Løfter, lige saa lidt byder Han eder at avle og føde saa mange Børn, at Antallet bliver ud over eller langt ud over eders Forsørgelsesevne. Lader derfor ingen Sinde eders Afkom hungre, fryse og fattes Lærdomme, fordi I ikke have det fulde Herredømme over eders legemlige Lyster og Begæringer.
Første Afsnit på Side 116I Fædre og Mødre! elsker alle eders Børn med dyb, inderlig Kærlighed. Værer gode og opofrende mod dem, I gave Livet. Søger at skabe dem en lys og lykkelig Barndom, at de til alle Tider med inderlig Glæde kunne mindes Hjemmet og eder.
Værer forstaaende, men ikke svage, taabelige og eftergivende, naar I se, at de fejle og synde. Piner og mishandler dem ingen Sinde, hverken aandeligt eller legemligt. Opfostrer dem med kærlig Taalmod, støtter dem med fast Haand, leder dem med rolig Myndighed. Lærer eders Børn at elske deres Næste, som de elske sig selv. Lærer dem, i barnlig Tillid at henvende sig til deres himmelske Fader, at Han kan støtte og hjælpe dem, hvor I ikke formaa det. Opfostrer eders Børn til at blive gode, sanddru, arbejdsomme, kundskabsrige og retfærdige Mennesker. Lærer dem at være rene og kyske i Sind og i Tanker. Hjælper dem at styrke deres Villie, saa at de med Lethed kunne sejre over Legemets urene Begæringer.
Lærer eders Sønner at blive trofaste, hensynsfulde Ægtemænd, kærlige, pligtopfyldende Fædre, og eders Døtre at blive trofaste, forstandige Hustruer, kærlige, pligtopfyldende Mødre.
Ja, hører mig: opfostrer eders Børn saaledes, at I med Sandhed kunne sige til dem: falde I for Mørkets Fristelser, for Synd og Laster, da er Skylden eders egen, da maa I selv bære det fulde Ansvar.

    I Ægtemænd og Hustruer, elsker hinanden af eders ganske Hjerte! Bærer over med hinandens Fejl og Svagheder, retleder og vejleder hinanden med Taalmod og kærligt Sind. Værer fælles om det daglige Livs mange Byrder og Sorger, værer fælles i eders Længsler og i eders Glæder. Forgifter ingen Sinde eders Børns Sind ved Skændsmaal og Voldshandlinger. Lader ikke Elskov til andre Mænd og til andre Kvinder fjerne eder fra hinanden eller skille eder. Værer trofaste mod hinanden, selv om Alderen bøjer eders Legemer og bleger eders Haar.
Ja, vandrer trofaste Haand i Haand, til Døden løser eders Ægteskabspagt; og søger da kærligt at bevare alle de mange Minder, saa at I med Glæde kunne mødes i de himmelske Boliger.

I Mænd og Kvinder, gennemtænker nøje, hvad jeg her har sagt eder. Beder vor Fader være med eder, støtte og hjælpe eder, at I ingen Sinde handle mod det, eders Samvittighed byder eder.

Første Afsnit på Side 117Jeg taler til eder, I unge Mænd, og til eder, I unge Kvinder. Hører mig, thi jeg taler til eder alle, hvilket Land, Samfund eller Folk I end tilhøre!
Elsker, ærer og agter dem, der gave eder Livet. Følger de Raad og de Formaninger, der gives eder, til den Stund kommer, da I selv maa tage Ansvaret for alle eders Handlinger.
Værer overbærende og ærbødige mod de gamle, at den Slægt, der kommer efter eder, kan være overbærende og ærbødig mod eder, naar I stunde mod Graven.
Hengiver eder ikke til syndige og urene Lyster. Sælger ingen Sinde eders Legemer til Utugt.
I Mænd, voldtager og forfører ingen Sinde!
I Kvinder, dræber ikke de Børn, I føde! Tilintetgører ej heller med velberaad Hu det Liv, I have undfanget; thi jeg siger eder: alt sligt er af det onde! og I skabe eder selv mange Lidelser derved.

Værer barmhjertige mod Dyrene; piner dem ingen Sinde, jager og udrydder dem ikke, naar det ikke gøres behov.
Værer varsomme med alle rusende Drikke og sløvende Gifte; thi I skulle vide, at I selv fuldtud maa bære Ansvaret for de taabelige, onde og slette Handlinger, I udøve, naar I, ved Uagtsomhed eller slet Vane, miste Herredømmet over eders Forstand og eders Villie.
Søger til alle Tider at berige eders Aand ved nyttige og belærende Kundskaber. Og naar I engang træde ud i Livet, da bryder ingen Sinde Sandhedens og Retfærdighedens Love, hvilke Stillinger I end beklæde, hvilket Arbejde der end er eders, hvad enten I da tælles blandt de lovgivende, styrende eller dømmende Myndigheder, eller eders Gerning ligger paa andre Omraader; og handler ingen Sinde mod eders Samvittighed.
Paalægger ikke eders undergivne større Byrder, end de formaa at bære; og lønner deres Arbejde med den Løn, I selv vilde kræve, hvis I vare i deres Sted.
Værer trofaste og paalidelige i al eders Færd. Blive I utilfredse med den Gerning, der er eders, og forlade I det Arbejde, I have paataget eder, da tvinger ingen Sinde eders Fæller til at følge eder; thi derved krænke I den frie Villies Ret og paatage eder et stort Ansvar.
Første Afsnit på Side 118Erhverve I eder Rigdomme ved eders Aands Tanker, eders Hænders Gerning, ved Arv eller paa anden ærlig Vis, da tilkomme de eder med Rette; men jeg beder eder tænke paa og støtte dem, der have lidet eller intet.
Og til eder, der have lidet eller intet af denne Verdens Goder, siger jeg: misunder ikke dem, der ere bedre stillede, thi deres Ansvar er langt større end eders; og kræver ingen Sinde at faa Lod og Del i andres retmæssige Ejendomme; thi I have ingen Ret til at stille slige Krav. Glæder eder over det, der er eders, og over det, der gives eder, men kræver ingen Sinde, hvad der ikke tilkommer eder.
Samle I Rigdomme ved Aager eller Bedrag, ved Tyveri eller Rov, da skulle I visseligen i eders kommende Jordeliv give alt tilbage til de rette Ejere - ja, sandelig, I skulle give alt tilbage med Renter og Renters Rente!
Fryder eder over alt, hvad der er skønt og herligt i Verden, udnytter paa mangfoldig Vis de mange Gaver, der ere givne eder af vor Fader, og samler eder alle om det Maal: i Fællig og god Forstaaelse at bane Vej for en evigvarende, ubrydelig Fred mellem Jordens mange Riger og Lande.

Ja, hører mig, I unge Mænd og I unge Kvinder! Gennemtænker nøje hvad jeg her har talet til eder; thi I skulle erindre: I ere Fremtidens Skabere, Fremtidens Bærere.
Beder vor Fader støtte og hjælpe eder, at I under hans Vejledning kunne nedlægge de første Stene til den nye Verdensbygning. Ja, beder vor Fader være med eder, at de kommende Slægter med inderlig Glæde kunne se tilbage paa den Tid, der var eders, og takke eder for det gode, I have udrettet.

________

Endnu vil jeg tale til de Mennesker, der hade og paa mangfoldig Vis forfølge det Folk, i hvis Midte jeg engang fødtes som Jesus af Nazareth. Hører mig, thi jeg siger: I have ingen Ret til at hade og forfølge et Folk for de Synder og Misgerninger, deres Forfædre have begaaet! Standser derfor eders Forfølgelser og ophører med eders Had; thi gøre I ikke dette, da skal visseligen Jødefolket staa mit Hjerte nærmest.
Første Afsnit på Side 119Ja, lader ingen Sinde Racehad forblinde eder og skille eder; thi I skulle erindre, at for vor Fader ere I alle lige; Han elsker alle Folk og Racer, farvede og ufarvede, den mindste som den største, med samme dybe, uendelige Kærlighed; Han viser eder alle den samme Taalmod og Barmhjertighed; og engang vil Han byde eder alle velkommen i sit Rige.

Til sidst henvender jeg mig til alle Mennesker paa den hele Jord, og jeg beder eder alle: søger at fatte Medlidenhed med vor ældste Broder, søger at tilgive, hvad han har forbrudt mod eder, at de mange Forbandelser, han har udslynget, kunne brydes og bortslettes!
Ja, tilgiver ham af eders ganske Hjerte; da vil han i sin dybe Taknemmelighed staa ved min Side og hjælpe mig af sin ganske Styrke med at lede eder til vor Fader. -

Højt har jeg hævet min Fakkel over eders Hoveder, at dens klare Straaler kunne falde paa de Veje, der føre til vor Faders Rige. Følger mig, alle I lidende, søgende og tvivlende Mennesker! Følger mig; thi jeg har lovet at lede eder, og jeg slipper eder ikke, før jeg har bragt den sidste af eder til Hvile i vor Faders Favn!

________

Fader! Jeg beder dig lægge din Velsignelse i mine Ord, at de kunne naa til Menneskens Øren og Hjerter. Fader, vær med os alle.

Amen!
_k02">