Første Afsnit på Side 270Alle Legemets forskellige Abnormiteter bliver, saa vidt det er gørligt, draget ind under Gengældelsesloven, saa at de Aander, der er bundet til de mer eller mindre defekte Legemer, altid, paa en eller anden Maade, i en tidligere Inkarnation har gjort sig skyldige i Handlinger, der kan bringe dem Gengældelse i Form af et ødelagt, misdannet eller mangelfuldt Legeme.
Har en Mand eller Kvinde uden egen Skyld paadraget sit Legeme en Sygdom, som direkte eller indirekte kan gaa i Arv til Afkommet, bør et saadant Menneske ikke sætte Afkom i Verden, førend Sygdommen er fuldstændig hævet, og al Mulighed for dens Overførelse til Efterkommerne er ganske udelukket. Hvis Mennesket er fuldt vidende om sin Sygdoms Arvelighed og dog forplanter sig til Trods for denne Viden, maa vedkommende bære det fulde Ansvar for de Lidelser, som ved hans eller hendes Skyld bringes over Slægten. Ifølge Gengældelsesloven bliver da den Aand, som var bundet til det paagældende Menneske, atter og atter inkarneret i den Familie, hvis Sygelighed skyldes vedkommende Aands Mangel paa Ansvarsfølelse under det Jordeliv, hvor Sygdommen blev gjort til Arv.
Er Mennesket derimod uvidende om Sygdommens Arvelighed, fritages det for Inkarnationer i den af Sygdommen hærgede Slægt, til hvis Medlemmer der i saa Tilfælde bliver knyttet Aander, som paa en eller anden Maade har gjort sig skyldige til en Inkarnation i legemlige Lidelser.
    Altsaa: for alle Mennesker gælder den samme Regel - igennem den foreliggende Inkarnations Tanker og bevidste Handlinger skabes den næste Inkarnation, saa at den former sig til et Liv levet i flere eller færre aandelige og legemlige Lidelser - eller til et Liv i Sundhed og Lykke.

Side 271Menneskets astrale Genpart kan ikke skilles ud fra det fysiske Legeme, førend Døden indtræder. Den saakaldte "Dobbeltgænger", som til Tider viser sig, er derfor ikke Genparten, men enten den Aand, der er bundet til Menneskelegemet, eller et Fantom - Tankebillede - som Aanden har dannet af det paagældende Menneske. Det er imidlertid meget vanskeligt for Mennesker at afgøre, om de har et Fantom eller en Aand for sig. Viser Dobbeltgængeren sig kort førend Mennesket selv kommer til Stede, og Mennesket véd, at det ikke har tænkt hverken paa de Mennesker, der saa Dobbeltgængeren, eller paa det Sted, hvor den viste sig, er det Aanden som er gaaet forud for Legemet; kommer Mennesket ikke selv til Stede, er det som Regel et Fantom. Mennesket har da tænkt sig et eller andet Sted hen, og dets Tankebillede bliver synligt for de dér tilstedeværende; men kan det konstateres, at Mennesket sover, medens Dobbeltgængeren viser sig, er det som Regel Aanden der ses og ikke Fantomet.
Kun de Ældste og de Yngste er i Besiddelse af denne Evne.



















_o07">