Fra den Stund, da de Ældste, i en langt tilbageliggende forhistorisk Tid, besluttede at stride mod de menneskeliggjorte Yngste for at vanskeliggøre dem Ledelsen af Menneskeheden, har den Ældste, ligesom Gud, i store Træk givet Udkast for de Yngstes og for Menneskeaandernes Inkarnationer. Efter disse Udkast søgte de Ældste eller den Ældste selv at lede Menneskene paa Afveje og bort fra de af Gud ønskede Livsveje.
Paa samme Maade har den Ældste givet Forudbestemmelser for hele Folkeslags, hele Nationers Livsførelse for at drage saa mange som muligt bort fra Lysets Veje.
Da alle Tanker - onde saa vel som gode - opfanges og genspejles af Æteren, optegnedes den Ældstes Tankebestemmelser om kommende Begivenheder som Billeder i Mørkeæteren om Jorden.
Første Afsnit på Side 289Tre forskellige Arter af Æterbilleder forefindes: Fremtids-, Nutids- og Efterbilleder.
1) Fremtidsbilleder, som er de her omtalte Optegnelser af den Ældstes Forudbestemmelser for det enkelte Menneskes og for hele Nationers Skæbne og Livsførelse. Disse Fremtidsbilleder, der er givet for at nedkalde Ulykker og Lidelser over Menneskeheden, har, som alt, hvad der skriver sig fra Mørket, ifølge Ligevægtsloven ogsaa maattet tjene Lysets Sag, idet de diskarnerede Yngste - Menneskenes Ledere og Skytsaander - deraf har kunnet se, hvilke Anslag der truede deres Myndlinge fra de Ældstes Side. Af Billedernes svagere eller stærkere Konturer har de kunnet vide, om de optegnede Begivenheder laa nær ved eller fjernt fra Nuet, hvorefter de har taget deres Forholdsregler for muligvis at afværge eller mildne de for Mennesket eller Menneskene faretruende og ødelæggende Fremtidstildragelser.
For Nationernes Vedkommende har den Ældste som oftest givet sine Udkast for flere Aarhundreder frem i Tiden, hvorfor der paa den Tid, da han vendte tilbage til Gud, fandtes mange Billedoptegnelser i den Jorden omgivende Mørkeæter af alle Folkeslags, alle Nationers Livsførelse, saaledes som han havde tænkt, at Livet paa Jorden i de første mange Tider skulde forme sig efter hans Villie. Men da han, en Del Aar før sin Tilbagevenden, forstod, at Lyset maatte sejre over ham, udtænkte han endnu flere frygtelige Begivenheder, end der alt var optegnet, for Nationernes Fremtid, i Form af flere ødelæggende Krige, Fyrstemord, nye Krige, Ulykker og Elendighed, o.s.v., o.s.v., idet han gik ud fra, at Menneskenes indbyrdes Had, Misundelse og Magtbegær vilde hjælpe til med at drage Mørket tættere sammen om Jorden og saaledes, til Trods for de Yngstes Arbejde i modsat Retning, forhale Tidspunktet for Lysets Sejer over ham. De Yngste, der alle kendte baade disse og de tidligere Forudbestemmelser, gjorde alt for at hindre dem i at træde ind paa Jordplanet som virkelige Begivenheder. Paa det Tidspunkt, hvor det lykkedes Kristus at vinde sin ældste Broder tilbage, var flere af de truende Begivenheder indtraadt og ved at indtræde paa Jordplanet som Virkeligheder. De Yngste forsøgte paa mange Maader at aflede eller formindske de værende og de kommende Stridigheder mellem de forskellige Landes Regeringer for om muligt at hindre Fremkomsten af de frygtelige Krigstilstande, i hvilke disse Stridigheder ellers maatte resultere. Men de Yngstes mange og ihærdige Forsøg paa at føre de ledende og regerende ind paa fredelige Løsninger af de staaende Stridsspørgsmaal forblev uden Resultat, og talrige af den Ældstes Æteroptegnelser kaldtes, ved Menneskenes egen Villie til det onde, frem til Virkelighed i den jordiske Verden; men skønt den Ældste bærer Hovedansvaret for de optegnede Forudbestemmelser, maa ogsaa Menneskene bære deres store og byrdefulde Ansvar for de Rædsler, Mord og Ugerninger, som udøvedes i Kraft af menneskelig Ondskab, Had, Gridskhed og Magtbegær, og som kunde være undgaaet, hvis Menneskene havde fulgt det gode og sande i Livet, i Stedet for at lytte til Hævnens og Uretfærdighedens Tilskyndelser. Og skal de Yngste i Fremtiden kunne hindre, at den Ældstes øvrige truende Æteroptegnelser, til den af ham fastsatte Tid, kaldes frem paa Jordplanet, maa Menneskene, særlig de ledende og de styrende, træde hjælpende til ved at vise større Lydighed overfor Samvittighedens manende Ord, da de Yngstes Arbejde ellers bliver forgæves; thi Gud tvinger ikke noget Menneske til at vende sig bort fra Mørket, og Han tvinger ingen til at gøre det rette.

Første Afsnit på Side 290Den Ældstes Fremtidsbilleder er ofte blevet set af fremsynte Mennesker; men ved forskellige anormale Straalebrydninger i Æteren er disse Billeder til Tider blevet tilgængelige for Mennesker, der ikke var Medier; flere Mennesker har saaledes, samtidig, set Æterbilleder - Forvarsler - f. Eks. af marcherende Soldater, af Slagscener, Mord og lignende. Billederne har vist sig i fri Luft (ikke ulig de jordiske Luftspejlinger - Fata Morgana) eller i lukkede Rum, f. Eks. i Herregaards- og Slotssale, i almindelige Boliger o.s.v., hvor der saa senere hen er blevet begaaet de Forbrydelser, som Æterbillederne var Forvarsler om.
Ved lignende anormale Brydninger i Æterens Lydbølger er Lyde, der hørte Fremtiden til, blevet hørlige i den jordiske Verden som Forvarsler om det kommende, f. Eks. Krigslarm, Brag fra endnu imaginære Togsammenstød, Skrig, Suk, Stønnen, faste eller listende og slæbende Fodtrin og meget andet.
En indgaaende Forklaring af disse Fænomener vil ikke blive givet, da de alle vil ophøre, efterhaanden som Mørket elimineres.
Ikke alle forbryderiske Handlinger kan føres tilbage til den Ældstes Æteroptegnelser. I mange Tilfælde skyldes de Menneskenes indbyrdes Had, Misundelse o. l. Ligeledes kan langtfra alle de ulykkelige Hændelser, der er sket og stadig vil ske, lægges den Ældste til Last. Mange skyldes Menneskenes Letsindighed, Ladhed, Mangel paa Paapasselighed, Pligtforsømmelser o.s.v. Mennesker, der af ovenanførte eller lignende Grunde bliver Skyld i deres egen eller andres Lemlæstelse eller Død, maa derfor selv bære det fulde Ansvar for det skete og kan ikke lægge Skylden paa den Ældste.

2) Nutidsbilleder Optegnelser i Æteren af Menneskenes Tanker, som paa mange Maader ligeledes indvirker paa det enkelte Menneskes og paa hele Menneskehedens Tilværelse.

Side 291Eftersom alle Tanker opfanges af og føres videre med Æterbølgerne, paavirker Menneskene hinanden til Godt eller Ondt. Urene og onde Tanker tiltrækkes af daarlige, karakterløse Mennesker, saa at de ofte udfører Handlinger, der paaføres eller paatvinges dem gennem Tanker, som er tænkt af andre. Den, der udsendte Tanken, maa i saa Tilfælde dele Ansvaret med den, der udførte den tilsvarende Handling. Men kun Gud kan her afgøre, om Handlingen skriver sig fra Individets egne Tanker, fra tiltrukne eller paatvungne Tanker.

Den psykiske Hovedlov, hvorpaa Tankens telepatiske Magt er baseret, vil ikke blive meddelt Menneskene ad oversanselig Vej, da det Standpunkt, som Menneskeheden indtager i etisk Henseende, endnu ikke er højt nok til, at ethvert Misbrug af Kendskabet dertil kan udelukkes.
Ad eksperimental Vej kan Menneskene muligvis naa til at erkende og til selv at fastslaa nogle af de mest elementære Love for Tankens Telepati.

3) Efterbilleder Afspejlinger af de menneskelige Handlinger, udført efter en forud lagt Tankeplan eller efter Tanker, der opstaar i Nuet (selvtænkte, tiltrukne eller paatvungne).
I det Øjeblik Tanken træder frem i Handling, afbleges og forsvinder Tankebilledet, og medens Handlingen udføres, optegnes eller afspejles den i alle Enkeltheder. Handlingsbilledet svarer dog sjældent helt til Tankebilledet, da Menneskene saa godt som aldrig udfører deres Handlinger nøjagtig efter de Tanker, der er gaaet forud, selv om Tankeplanen er aldrig saa vel tilrettelagt, da mange af Mennesket uforudsete Tildragelser ofte griber ind i Gerningsøjeblikket, hvorved meget kan ændres eller forhindres.
De Efterbilleder, som er Afspejlinger af de menneskelige slette Handlinger, f. Eks. Mord og lignende Begivenheder, bliver ofte i lange Tider fikserede i Mørkeophobninger paa de Steder, hvor Forbrydelsen er udført. Billederne opløses og forsvinder, naar den, der udøvede Handlingen, fuldtud har angret sin Synd. Men hvis den, der har begaaet Forbrydelsen, ikke angrer i sin jordiske Tilværelse og heller ikke i den Tidsperiode til Eftertanke og Anger, der gives enhver frigjort Aand efter det jordiske Legemes Død, bliver Billedet staaende, til Synden paa en eller anden Maade er sonet i en ny Inkarnation; det er derfor ofte hændt, at saadanne Efterbilleder har holdt sig paa det samme Sted i Aarhundreder.

Side 292I Modsætning til Tankerne, der føres videre med Æterbølgerne, afspejles de onde og slette Handlingsbilleder i Mørkeophobninger (de gode Handlingsbilleder i Aandelegemets Lysudstraalinger) og forbliver paa Stedet, indtil de afbleges og forsvinder.

Efterbilledernes Mørkeudstraalinger fremkalder ofte en egen Uhyggefølelse hos sensitive Mennesker, naar de opholder sig paa Steder, hvor der er udøvet Forbrydelser. Clairvoyante har tit set og beskrevet Efterbilleder af Kampscener, Mord, Tyveri og andre slette Handlinger.
Efterbilleder af gode eller ligegyldige Handlinger opløses og svinder, efterhaanden som det udførte træder tilbage i Individets Erindring; men naar Menneskeaanden ved Døden frigøres fra det jordiske Legeme, staar alt - godt og ondt - optegnet i Aandens Bevidsthed.

Paa lignende Maade som Efterbillederne opbevares i Mørkehobe, kan Lyde, der skriver sig fra Udøvelsen af Forbrydelser, f. Eks. Skrig, Slag, Øksehug, Trampen, listende Trin o.s.v., o.s.v., i lange Tider opbevares i Mørkehobe som Efterlyde. Disse Lyde kan, ved given Lejlighed, blive hørlige i den jordiske Verden dér, hvor Forbrydelserne fandt Sted. Lydene kan være saa "haandgribelige", at de kan høres af Mennesker, der ikke er Medier. Efter som de paagældende Mørkehobe elimineres, vil Lydene ophøre.

Da den menneskelige Tanke er en Afspejling af Guds Tanke, er Mennesket i Kraft af sin Tankes Eksistens i Stand til at give sine Fantasifostre Form og Skikkelse, saa at de kan træde synlige frem paa det astrale plan. I Modsætning til de aandelige Væsener, som Gud har skabt, er Menneskenes Fantasiformer ikke evige, men kun efemeriske, idet deres Bestaaen er underkastet Opløsning og Forgængelighed.
Jo højere det aandelige Ego er, der er knyttet til det menneskelige Legeme, jo klarere og mere fastbyggede er dets Tankebilleder - eller Fantomer; men i de allerfleste Tilfælde udformer eller færdigformer Menneskene ikke deres Tanker til Fuldkommenhed, hvorfor det, der fremkommer eller frembringes i det aandelig-astrale Materiale, som oftest kun ligner løse, udflydende og farveløse Taageskitser. Enhver Forfatter, Maler, Billedhugger, Eventyrdigter o.s.v., der ved Hjælp af de i den jordiske Verden brugbare Materialer vil omsætte sine Tanker, saa at de paa en eller anden Maade kan sanses og opfattes af deres Medmennesker, danner eller skaber, bevidst eller ubevidst, i Tanken et eller flere Billeder af det, som de ønsker at gøre tilgængeligt for Sansning. Billedernes og Fantomernes Tydelighed, Farveklarhed og Varighed er afhængige af deres Skaberes Evne til at forme i den aandelig-astrale Materie; som Regel udviskes de, naar Individet slipper det engang tænkte for at lade nye Billeder, nye Fantomer træde frem.

Side 293Da clairvoyante Mennesker som Regel kan se disse Tankefantomer, men ikke altid kan skelne, om de har et Fantom eller en Menneskeaand i deres Synsfelt, er der i Tidernes Løb blevet dannet en Mængde Sagn og eventyrlige Fortællinger om de saakaldte "Elementaraander".
Fra langt tilbageliggende Tider, efter at Gud havde skænket Menneskeheden aandeligt Liv Tanke og Villie, har Menneskene, især de mest primitive, de laveststaaende Folkeslag, tænkt sig Naturen befolket med usynlige Væsener, der, som de antog, paa forskellig Vis kunde gribe ind i den jordiske Tilværelse og træde synlige frem for Menneskeøjet. Skovene, Havene, Floderne, Søerne, Bjergene o.s.v. havde deres forskellige Aander, god- eller ondsindede, hjælpsomme, drillende og hævngerrige Væsener. Saaledes som Menneskenes Tanker fremstillede dem, saaledes kunde de ses af Clairvoyanter. Mange tænkte sig endogsaa, at Elementaraanderne styrede og ledede Naturlivets Trivsel, at Dyre- og Plantelivet var afhængigt af disse Væseners Paapasselighed. Da Livet i Naturen former sig efter bestemte Love, vil det let kunne forstaas, at saadanne Paastande kun hører hjemme i Fantasiens Verden. Efterhaanden som den menneskelige Aand vokser i Modenhed og Indsigt og derigennem mister Troen paa Elementaraandernes selvstændige Tænke- og Handlemaade og derfor ikke længer beskæftiger sig med dem i Tanken, vil Fantomerne opløses og forsvinde.

Paa Grund af alle jordbundne Aanders Bortfjernelse fra Jorden kan Besættelser ikke oftere forekomme. Hvor en tilsyneladende Besættelse nu forefindes, maa Aarsagen til Menneskets ondskabsfulde, slette eller forvirrede Opførsel forklares paa andre Maader. Tre Kategorier maa her omtales:
1) En af de Ældste er knyttet til Menneskets Legeme. (Mange af de Ældste er endnu inkarnerede blandt Menneskene.)
    2) Spaltet Personlighed Erindringer fra tidligere Jordeliv dukker frem i den menneskelige Bevidsthed, saa at Individet gaar ind i een eller flere af sine tidligere Personligheder. Dette kan forekomme, hvor Isolationslaget mellem Aand og Legeme er beskadiget ved Mørkets Indgriben, ofte fremkaldt af Mennesket selv ved dets onde Tanker og syndefulde Livsførelse; eller det kan skrive sig fra en misbrugt Mediumitet.

Medens de dødes Aander færdedes paa Jordplanet, skrev de psykiske Spaltninger sig meget ofte fra ondartede Besættelser. De "døde" skubbede den Aand bort, der var knyttet til det paagældende Legeme, og indtog derefter dens Plads. Men da den snyltende Aand ikke var bundet ved det livgivende Baand, slappedes efter kortere eller længere Tids Forløb dens Energi, saa at den blev nødt til at tilbagegive det laante Legeme til den rette Ejer, som under Besættelsen kun ufuldstændig havde været i Stand til at komme i Kontakt med sit fysiske Legemes Hjerne. Den saaledes for en Tid tilsidesatte Aand bevarede som oftest en Erindring om, at den havde maattet dele sit fysiske Legeme med en eller flere andre, den uvedkommende, Personligheder. Men der gives ogsaa Tilfælde, hvor Legemets Ejer intet har erindret om den snyltende Aands Overgreb.

Første Afsnit på Side 2943) Udstraalinger fra Mørkeophobninger, der samler sig om Individet; tiltrukne af det Mørke, som udstraales fra dets Personlighed. Mødet mellem de to Arter af Mørke giver sig da Udslag i onde og urene Tanker eller i forbryderiske Handlinger.

    En fjerde Kategori forekommer ofte, men her er den Aand, som er knyttet til det fysiske Legeme, i Regelen ikke ansvarlig for det, der sker. Er den fysiske Hjerne paa en eller anden Maade bleven læderet, f. Eks. ved Slag, Sygdom eller Alderdom, kan Aanden ikke komme i Rapport med Hjernen og taber derfor en Del af, undertiden hele sin kontrollerende Magt, og Mennesket er ikke længer sig selv mister sin individuelle Personlighed.






















_o13">