10.

Har Menneskene en bestemt Maalestok for Værdien af de »aandelige Sandheder«?

 

En bestemt Maalestok for Værdien af de aandelige Sandheder vil ethvert aandeligt fremskredent Menneske have i den fuldkomne Ro og Fred, der vil fylde den paagældendes Sind, naar det, der søges efter, er fundet og det fundne rent intuitivt erkendes som værende Sandhed. Thi Fred og Hvile i Sandhedens Erkendelse vil altid staa som en Modsætning til Uvishedens og Løgnens Uro.

Mennesker, til hvis fysiske Legemer unge og uudviklede Aander er knyttede, har kun i meget sjældne Tilfælde Lejlighed til at føle denne, de evige Sandheders ophøjede Fred og Ro. Da disse Mennesker i saa høj Grad er afhængige af den Mørkeverden, hvori de lever, har deres uudviklede Aands Tanke meget svært ved at skelne mellem Løgn og Sandhed. De søger derfor saa godt som aldrig selv efter de aandelige Sandheder, men nøjes med i Flok og Følge at vandre frem ad de nedtraadte, men gammelkendte Stier. De følger blindt hen i deres Lederes Fodspor og tror fuldt og fast paa alt det, som disse hævder er evige guddommelige Sandheder – selv om Postulaterne intet har med Sandheden at gøre:

Thi der skal stor aandelig Modenhed til, for at man ud fra sit indre Væsen kan være i Stand til at veje, maale og erkende de aandelige Sandheders rette Værdi.