6.

Er Menneskenes mange Jordeliv forud bestemt af Gud?

 

Da de Yngste havde lovet at lade sig binde til jordiske Legemer, lovet at leve lig Mennesker, gav Gud dem nogen Tid, at de kunde berede sig til den vanskelige Gerning.

I den Tid, de beredte sig, udkastede Gud Planen og gav Lovene for Menneskehedens fremtidige Væren og Tilværelse.

Da blev Gud Opretholderen.

Men Gud saa, at der fattedes Boliger til de kommende Menneskeaander. Og Han besluttede at danne Opholdssteder til dem.

Ved Tanken og af Lyset dannede og skabte Gud seks Opholdssteder, og Han lagde det første Sted uden om Jorden og det ødelagte Rige, og de følgende uden om det første.

Og Gud dannede Opholdsstederne saaledes, at de gennem talrige Afskygninger langsomt gik fra svag Dæmring til klart og skønt Lys. Og Han dannede mange Boliger i alle Opholdsstederne, at ingen af Hans tilkommende Børn skulde være hjemløse.

Og Gud ordnede det saaledes: at Menneskeaanden, medens den var legemliggjort paa Jorden, ved sin frie Villies Strid for Lyset  —  for det gode  —  ved sin frie Villies Kamp mod Mørket  —  mod det onde  —  selv beredte sig sit følgende Jordeliv.

Og Han ordnede det saaledes: at Aanden, naar den ved Døden frigjordes fra det jordiske Legeme, droges til det Sted, til den Bolig, den selv havde beredt sig ved sine Gerninger, beredt sig ved den Renhed, Visdom og Kærlighed, den var naaet til gennem sit Jordelivs Strid og Lidelser.

Og Gud ordnede det saaledes: at Aanden efter hvert tilendebragt Jordeliv kunde opholde sig en Tid i sin Bolig, for at se tilbage paa det svundne Liv, for at angre, for at hvile, for at lære, og for at berede sig til den nye Vandring.

Saaledes skulde da Menneskeaanden gennem de talrige Jordeliv, den ved sine Kampe og Sejre selv beredte sig, langsomt hæve sig fra det første Opholdssteds svage Dæmring til det sidste Opholdssteds sidste Bolig i klart og skønt Lys. Og dér skulde den ældste af de Yngste, der af eder kaldes Kristus, modtage den og i Faderens Navn løse den fra Jorden, at den kunde vandre videre ad lysere og skønnere Veje.

Da Gud saaledes havde dannet og ordnet alt dette, bød Han sine Hjælpere at samle Skyggerne. Og Guds Hjælpere samlede alle Skyggerne fra Jorden og fra det af Mørket ødelagte Rige.

Og se, der var en mægtig Hærskare, Legioners Legioner!

Og Gud gav hver Skygge en Gnist af sit eget flammende Væsen. Og Han tog dem alle i Forvaring paa et Sted, Han havde beredt dem fjernt fra Jorden, at de i Fred kunde opholde sig dér, til den guddommelige Flamme var forenet med deres Skyggelegemer, og de, saaledes levendegjorte, atter kunde bindes til nye Menneskelegemer for at begynde deres Vandring mod det høje Maal.