Ardors Beretning 16

16.

Hvorledes skal vi forstaa Forklarelsen paa Bjerget?

Ofte vandrede Jesus til de øde Steder for i Stilheden at ransage sit Hjerte og lytte til sine Tanker.

Men naar han var i Ensomheden, sørgede han meget over Menneskenes Elendighed, sørgede over deres Lidelser, sørgede over deres indbyrdes Had og Ondskab.

Og han bad sin himmelske Fader give ham Styrke og Kraft til at vejlede den syndige og forvildede Menneskeslægt.

Da Jesus en Dag, tynget af Sorger, var i Ensomheden, medens de Ledsagere, der vare med ham, slumrede, trætte af Vandringen, sendte Gud to af de Yngste til ham, at de kunde træde frem for hans jordiske Øjne og saaledes bringe ham Trøst og Styrke.

Men da Jesus skimtede de svage Omrids af de lysende og straalende Skikkelser, raabte han højt: „Fader, jeg takker dig!“

Ved hans Udraab vaagnede hans Ledsagere af deres Slummer; men ved den bratte Opvaagnen beholdt de et svagt Minde om det skønne, de havde set. Thi medens deres Legemer hvilede, havde deres Aand set og genkendt de lysende, straalende Skikkelser.