Skønhed.

 

 

Der strømmer guld fra gyldne aftenskyer

i aftenstundens hellige, dybe fred,

det synker som en regn over store byer,

som skønne drømme tavst det synker ned.

 

Nu tier snart de travle dagens fugle,

og alle nattergale stemmer i;

nu rører sig den blinde nattens ugle

med vingesus i aftnens harmoni.

 

Nu vender sig mod Himlen alle hjerter,

hver angst, fortvivlet sjæl anråber Gud,

han som har lægedom for alle smerter

og sender overalt sin engel ud.

 

Så lad mig selv mig vende mod det høje

i denne dybe, andagtsfulde ro;

jeg véd, Han vogter mig med kærligt øje,

hos hvem vi alle dog til sidst skal bo.

 

Lilian Forster.

3. decbr. 1910.

Frembringelsestid: 6 min.

Medium: Kaj.

Efter opgivet emne.