En oldindisk Tempelscene.

Fortalt som Inkarnationsmeddelelse af Aanden Muribad

gennem Mediet Bettina.
_____

     TRE Tusind Aar før eders Dage leved Muribad i Brahmas Tempel.
     Templet laa, hvor Ganges’ og Bramaputras hellige Vande forenes.
     Brahmas Tempel var skønt.
     Mangefarvede Billeder pryded Brahmas Bolig, Billeder skaaret i Træ og Ben.
     Gyldne, straalende Smykker, klare, lysende Stene var strøet over Billedernes Legemer.
     I Templets indre fandtes mægtige, søjledelte Haller, fandtes mange smaa Kamre, dækket af tunge Tæppers bløde Folder.
     Brahmas unge Tjenerinder leved i Templets smaa Kamre.
     Muribad var Brahmas Tjener.
     Muribad bar Brahmanernes hvide Klædning, Brahmanernes hvide Bind slynget om den mørke Pande.
     Muribad var skøn, Muribad var ung.
     Templets dybe Mørke, Templets strenge Højhed knuged Muribads Hjerte.
     Muribads higende Længsler svang sig til Landet bag Ganges’ hellige Bredder.
     Muribads higende Længsler svang sig højt over Himalayas snedækte Tinder.
     Muribads søgende Tanker strømmed med Ganges’ og Bramaputras ilende Vande mod Havets umaalte Dybder.
     Muribad leded Brahmatjenerindernes Sang, leded deres skønne Dans.
     Forrest i Kvindernes Rækker stod Iriva, Muribads dejlige Datter.
     Femten hede Somre lyste Vishnus straalende Fakkel over Irivas lokkende Hoved.
     Ukendt blev Iriva givet i Brahmas Tjeneste.
     Ene Brahmas mange Øjne fulgte Muribad, Irivas ukendte Fader.
     Muribad var ung.
     Templets dybe Mørke, Templets strenge Højhed knuged Muribads Hjerte.
     Muribad elsked.
     Muribad elsked Iriva, Brahmas unge Tjenerinde.
     Muribad stod paa Templets høje Trin.
     Muribad saa mange rigtklædte Mænd drage over Sletten foran Templet.
     Mændene standsed ved Templets Fod.
     Forrest stod Iffisus, høj og stolt.
     Kappens hvide Folder dækked et ædelt Legem.
     Gyldne Smykker vandt sig om hans Hals, vandt sig om hans mørke Pande.
     Iffisus’ Øje var kærligt.
     Iffisus’ Aasyn var ædelt.
     Iffisus bøjed sig, Iffisus talte:
     “Iffisus kommer fra Landet bag Havet, der modtager Ganges’ og Bramaputras strømmende Vande.
     Iffisus’ Fader er Fyrste.
     Brahmas Vrede hviler over Iffisus’ Fader.
     Ad mange tunge Veje drog Iffisus til Brahmas Tempel.
     Iffisus loved at bringe Fyrsten Vand fra Ganges’ hellige Flod.
     Iffisus loved at mildne Brahmas Vrede.”
     Muribad løfted Hænderne.
     Muribad talte:
     “Iffisus! Muribad bringer dig Brahmas Hilsen.
     Brahmas Væsen, Brahmas Væren findes i dig.
     Brahmas Aand er forenet med din Aand.
     Brahmas Legem er forenet med dit Legem.
     Brahmas livgivende Aande er indblæst dit Legems mindste Atom.
     Brahma lever, Brahma lever i dig.
     Iffisus, bøj dig for Brahma!”
     Muribad peged mod Templet.
     Iffisus steg ad Templets Trin til Templets indre.
     Muribad fulgte Iffisus til Brahmas mangehovede Billedstøtte.
     Iffisus bøjed sig for Brahma.
     Brahma loved at mildne sin Vrede.
     Muribad fulgte Iffisus til Templets søjledelte Haller, til Templets mange smaa Kamre.
     Iffisus saa Brahmatjenerindernes unge Skønhed.
     Iffisus ønsked at se Kvindernes Dans.
     Muribad kaldte.
     Brahmas Tjenerinder samledes i Templets mægtige, søjledelte Hal.
     Kvindernes Legemer var nøgne.
     Gyldne Ringe slutted om de spæde Ankler, gyldne Ringe slutted om de bløde Arme.
     Brede, gyldne Baand bar Barmens buede Hvælv.
     Ganges’ hvide Lotus kransed Kvindernes lokkede Haar.
     Slørets grønne Folder dækked ikke Legemernes Skønhed, dækked ikke Øjenenes mørke Luer.
     Forrest i Kvindernes Rækker stod Iriva, Muribads dejlige Datter.
     Muribad løfted Haanden.
     Sangens daarende, lokkende Toner steg mod Templets Hvælv.
     Slørene løftedes, Slørene sænkedes, Fødderne hævedes fra Hallens Sten.
     Legemerne vuggedes blidt til Tonernes Stigen og Falden.
     Muribads længselsfulde Øje fulgte Irivas vuggende Dans.
     Miribads lyttende Øre fulgte Irivas lokkende Sang.
     Irivas straalende Øje hviled paa Iffisus’ ædle Aasyn.
     Muribad blegned.
     Nuribads Hænder knyttedes.
     Muribad vogted Iffisus.
     Tonernes daarende, lokkende Klang steg mod Templets Hvælv.
     Slørene løftedes, Slørene sænkedes, Fødderne hævedes fra Hallens Sten.
     Legemerne vuggedes vildere, vildere, Legemerne vuggedes blidt til Tonernes Stigen og Falden.
     Muribad vogted Iffisus.
     Iffisus nærmed sig.
     Muribad kaldte.
     Sangen forstummed.
     Kvinderne standsed.
     Iriva stod foran Iffisus.
     Muribad talte: “Dansen er endt. Brahmas Tjenerinder gaar til deres Kamre.”
     Kvinderne svandt bag Søjlernes Rækker.
     Ene stod Iriva.
     Iffisus’ Haand laa kærligt paa Irivas bøjede Hoved.
     Iffisus søgte Irivas straalende Øje.
     Iffisus løfted Irivas spæde Haand.
     Muribad nærmed sig.
     Iffisus talte:
     “Iriva drager til Iffisus’ Land!
     Iriva følger Iffisus!
     Iffisus elsker Iriva!”
     Muribad skælved.
     Muribad talte:
     “Aldrig drager Iriva til Iffisus’ Land.
     Aldrig forlader Iriva Brahmas Tempel.
     Brahmas Tjenerinde gaar til sit Kammer”.
     Iriva løfted stolt det bøjede Hoved.
     Irivas Øje sendte Indras Vredeslyn mod Muribads blege Aasyn.
     Iriva vendte sig bort.
     Iriva bøjed sig for Iffisus.
     Iriva talte:
     “Iffisus! Iriva danser for dig.
     Iriva synger for dig.”
     Tonernes daarende, lokkende Kalden strømmed mod Iffisus.
     Sløret løftedes, Sløret sænkedes, Fødderne hævedes fra Hallens Sten.
     Legemet vuggedes blidt til Tonernes Stigen og Falden.
     Muribad vogted Iffisus.
     Iffisus’ skønhedssøgende Øje fulgte Irivas vuggende Dans.
     Iffisus’ lyttende Øre fulgte Irivas lokkende Sang.
     Sangens daarende, lokkende Toner strømmed mod Iffisus.
     Sløret løftedes, Sløret sænkedes, Fødderne hævedes fra Hallens Sten.
     Legemet vuggedes vildere, vildere, Legemet vuggedes blidt til Tonernes Stigen og Falden.
     Muribad vogted Iffisus.
     Iffisus nærmed sig.
     Iriva slynged Slørets grønne Folder over Hallens Sten.
     Iriva standsed.
     Iriva knæled.
     Iriva løfted Hænderne mod Iffisus.
     Irivas straalende Øje hviled paa Iffisus’ Aasyn.
     Iriva talte:
     “Iffisus! Iriva har danset for dig, Iriva har sunget for dig.
     Iriva følger til Iffisus’ Land.
     Iriva elsker Iffisus!”
     Iffisus bøjed sig kærlig mod Irivas løftede Arme.
     Da tændtes Indras rasende Vrede i Muribads skælvende Hjerte.
     Muribad styrted mod Iffisus.
     Muribads Hænder knuged Iffisus’ Legem, knuged Iffisus’ Hals.
     Iffisus vakled, Iffisus faldt.
     Brahma drog sin livgivende Aande tilbage fra Iffisus’ Legem.
     Muribads vilde Øje saa Irivas skælvende Legem, saa Irivas løftede Hænder, saa Irivas dybe Rædsel.
     Muribad styrted mod Iriva.
     Vildt knuged Muribad Irivas skælvende Legem.
     Muribad brød Irivas skønne Blomst.
     Muribads knugende Favntag knuste Irivas unge Hjerte.
     Brahma drog sin livgivende Aande tilbage fra Irivas Legem.
     Muribad vaagned.
     Muribad saa Iffisus.
     Muribad saa Iriva.
     Angerens dybe Rædsel tændtes i Muribads Hjerte.
     Muribad løfted Iriva paa sine stærke Arme.
     Muribad steg ad Templets høje Trin til Templets højeste Tinde.
     Muribad styrted med Iriva dybt ned i Ganges’ ilende Vande.
     Brahma drog sin livgivende Aande tilbage fra Muribads Legem.
     Muribad vaagned i Brahmas høje Himmel.
     Brahma dømte.
     Brahmas Dom var streng:
     “Muribad tog Iffisus’ Liv; Muribad, du følger og skærmer Iffisus, følger, til Iffisus tilgiver!”
     Muribad bøjed sig.
     I Tusinder af Aar fulgte Muribad Iffisus’ skiftende Jordeliv.
     Naar Muribad og Iffisus mødtes i Brahmas høje Himmel, bød Muribad Iffisus Haanden, bad Muribad Iffisus tilgive.
     Iffisus vendte sig bort:
     Aldrig tilgiver Iffisus!
     For Tusinder af Aar tilbage vandt Muribad Irivas kærlige Tilgivelse.
     Iriva svang sig til Brahmas ukendte Boliger.
     Iffisus, følg Iriva!
     Iffisus, du har sinket din Gang mod de straalende Højder. Hadet dig bandt.
     Iffisus, følg Iriva!
     Tusinder af Aar svandt hen.
     Tusinder af Aar svandt fra Dagen, da Iffisus og Muribad mødtes ved Ganges’ hellige Bredder.
     Endnu forenes Ganges’ og Bramaputras ilende Vande, hvor Brahmas Tempel stod.
     Som Himalayas skjulte Kilder evig fornyr Ganges’ hellige Vande, fornyr Brahma af Naadens skjulte Kilder evig Aarenes mange Dage.
     Endnu strømmer Ganges’ og Bramaputras ilende Vande mod Havets umaalte Dybder.
     Endnu strømmer Aarenes mange Dage mod Æterens umaalte Vande.
     Endnu vandt Muribad ikke Iffisus’ fulde Tilgivelse.
     Iffisus, tilgiv!
               _____
     Bettina! din milde Stemme talte om Muribads Synd og Muribads Sorg.
     Muribad takker dig.
     Muribad ønsker, Muribads dybe Anger maa naa til Iffisus’ Hjerte.
     Muribad hilser eder alle kærlig.
     Muribad takker eder alle.
     Muribad har talt.

 

14. Februar 1911.
Seance i privat Kreds.
Clairaudient Diktat.