Kommentar XXVIII

XXVIII

Paa Jesu Tid laa Muren om Jerusalem flere Steder i Ruiner, andre Steder udførtes Udbedringer og Nyopbygninger, hvorfor det var let for hvem der ønskede det, trods de udstillede Vagtposter, at slippe ubemærket frem og tilbage.

Romerske Soldater holdt ikke Vagt ved Graven.

Da Jesu Legeme blev salvet og linklædt før Gravlæggelsen, er Beretningen om Kvinderne, der Morgenen efter kom for at salve hans Legeme, unøjagtig  —  Kvinderne kom for at sørge ved Jesu Grav.

 

Naar det menneskelige Legeme er dødt, maa det naturnødvendigt opløses og tilintetgøres132. Da Mørket, ved Guds og Lysets Sejer, er bleven forgængeligt, maa som Følge heraf alt, hvad der er fremkaldt og skabt af Mørket, ligeledes være forgængeligt. Opstandelsen af Jesu jordiske Legeme strider derfor saavel mod de temporære133 fysiske og kemiske Love som mod Lysets evige Lov, der ingen Sinde brydes af Gud.

 

Maria af Magdala var clairvoyant; derfor saa hun alene Jesu aandelige Legeme, der var usynligt for de øvrige; Jesu Aand var altsaa i dette Tilfælde ikke materialiseret.

Maria af Magdala134 var den Kvinde, der stod Jesus nærmest i de sidste Aar af hans Jordeliv. Hendes store Sorg og hendes Længsel efter Jesus kaldte hans frigjorte Aand tilbage, og da han stod for hende, saa hun ham med sit aandelige Syn.