Redaktørens kommentar til “En oldindisk Tempelscene”

Redaktørens kommentar til “En oldindisk Tempelscene”:

    I den lille Kreds paa 6 Deltagere, vi gentagende har nævnt, er der en Mand, hvis aandelige Leder ligesom tøvede med at træde nærmere. Han fik vel Navnet og ved Nytaar en Hilsen – for øvrigt omtrent ordlydende med den, der er anført her i Skildringen paa Pag. 19 som Brahmas Hilsen til Iffisus -, men saa endelig fremkom en Aften efterstaaende Skildring som sædvanlig gennem Mediets Clairaudience, og i dette Tilfælde kunde hun høre Stemmen, der endog var særlig klar og distinkt. En Maaneds Tid senere blev den gentaget for Nedskrivning.
    Denne Skildring har vel i Formen samme Karakter som de 2 ægyptiske; men den adskiller sig fra dem ved en vis Ynde i Sceneriet og Rytmen og saa først og fremmest ved det storslaaet gribende Personlighedspræg, der farver den, hvor han naar til Sagens Kerne, dette at opnaa Tilgivelse fra Iffisus, der altsaa nu færdes paa Jorden og er den, han taler til, og hvor han minder om Iriva, hvis kærlige og tilgivende Hjerte forlængst har hævet hende til højere Sfærer.

Red.