4.

Naar »Vandrer mod Lyset« tager saa bestemt Afstand fra Spiritismen, burde saa ikke Stykket om oversanselige Forbindelser, pag. 236 i ovennævnte Værk, være udeladt? Eller har disse Forhold intet med »Spiritismen« at gøre?

De Forhold, der omtales paa nævnte Sted, har kun meget indirekte noget at gøre med Spiritismen.

Først og fremmest maa Stykket læses i Sammenhæng med det foregaaende. Pag. 235, Afsnit 2 indledes saaledes paa følgende Maade: »Saafremt Gud i de kommende Tider har Brug for Menneskene som Hjælpere og Mellemled, saa findes der talrige Midler, ved hvilke Lysets Aander kan kalde paa Menneskene og sætte sig i Forbindelse med dem, naar som helst det ønskes«; o. s. v. Her er altsaa Tale om Lysets Aander og i Særdeleshed om Skytsaanderne, hvilket klart fremgaar af det næste Afsnit. Naar det endvidere pag. 236 siges: at den, der, uden selv at stille Krav derom, modtager Budskaber fra oversanselig Side, tillige direkte eller indirekte vil modtage saadanne Beviser, at vedkommende ikke kan være i Tvivl om Budbringerens Identitet – da vil man let kunne se, at her kun er Tale om Identitet i Forbindelse med Lysets Aander og ikke i Forbindelse med afdøde Menneskers Personlighed. Beviserne kan gives paa mange forskellige Maader, f. Eks. gennem Modtagerens intuitive Forstaaelse, gennem Visioner, gennem Budskabernes logiske, klare og koncise Fremstilling o. s. v.

Endvidere siges der pag. 236: bliver en Forbindelse med Mennesker oprettet fra oversanselig Side, gøres det som Regel, fordi de paagældende, førend deres Jordeliv begyndte, udvalgtes til gennem Skrifter, Foredrag eller lignende at virke med til Kendskabet til og Forstaaelsen af Livet efter Døden. De Forhold, der her omtales, kommer saaledes ind under Begrebet »Psykisk Forskning«, der kun indirekte staar i Forbindelse med Spiritismen. – Mennesker kan udmærket godt være Forskere paa det psykiske Omraade og dog tage bestemt Afstand fra Spiritismen. – De Mennesker, som af en eller anden Grund er udvalgt til, dels gennem egne Oplevelser, dels gennem andres, at samle Materiale for derved at blive i Stand til overfor deres Medmennesker paa forskellig Vis – skriftligt eller mundtligt – at dokumentere den usynlige Verdens nærstaaende Forhold til den synlige, bør derfor, som det ligeledes siges pag. 236, aldrig lade sig skræmme af deres Medmenneskers uforstandige Domme og ringe Indsigt i de foreliggende Emner. Ja, selv om de, uden at være det, dog kaldes »Spiritister«, da har denne Betegnelse intet at sige, naar de i eet og alt følger den Vej, som anvises dem af deres Skytsaand: Samvittighed.

Omtalte Stykke kan saaledes ikke paa nogen Maade komme Spiritismen direkte til Gode, da her ikke er Tale om Forbindelser med »afdøde« Menneskers Aander. Her er kun Tale om Mennesker, der ikke forud er bundet af Spiritismens ofte mangelfulde, fejlagtige og misvisende Forklaringer og Postulater. Her tales kun om de udvalgte, der er i Stand til at samle, sigte og bedømme om ikke alle saa dog en hel Del af det gennem okkulte Fænomener fremskaffede Materiale. Men desværre vil meget faa Mennesker dog fuldtud være i Stand til at foretage denne Klassificering og Bedømmelse af okkulte Fænomener og Oplevelser, selv om de er udvalgt dertil. Thi er de ikke bundet af de spiritistiske Forklaringer, kan de dog i Jordelivet være bundet af saa meget andet, f. Eks. af Kristendommens, Teosofiens, Antroposofiens og andre religiøse Retningers forskellige Dogmer, Doktriner og Postulater. Kun fuldkommen fordomsfri Mennesker, der ikke tager det ringeste Hensyn til det engang vedtagne eller fastslaaede, vil være i Stand til paa rette Maade at kunne paatage sig et saadant Arbejde med Udsigt til at opnaa Resultater, der er i Overensstemmelse med Virkeligheden. Og da Spiritismens saakaldte Medier som oftest rekruteres fra de bredeste Lag af Landenes Befolkning, bør enhver kunne indse, at et saadant Hverv, et saadant Oplysningsarbejde, som det ovenfor omtalte, ikke paa nogen Maade kan betroes til den Art Mennesker. Kun virkelig kultiverede, oplyste og dannede Mennesker, til hvis menneskelige Legeme en af de Yngste, eller en i aandelig Udvikling meget fremskreden Menneskeaand, er knyttet, kan faa en saadan Opgave tildelt.

Desuden maa det erindres, at Betegnelsen Medium eller Midler ikke kan annekteres af Spiritisterne som Kendetegn alene for deres Mellemmænd mellem den usynlige og den synlige Verden. Denne Betegnelse gælder i videste Forstand alle de Mennesker, som, paa en eller anden Maade, er brugbare for Lysets Aander til deres inspiratoriske Virksomhed i det jordiske Liv. – (Se iøvrigt Besvarelsen af det foregaaende Spørgsmaal.) –