48.

I »Vandrer mod Lyset« pag. 192, Afsnit 1 staar: »Da den 24. December har vundet Hævd som Jesu Fødselsdag, ønsker den ældste af de Yngste ikke at denne Dag forrykkes, . . . « Kan man med Rette sige dette, da Dagen ogsaa fejres d. 25., f. Eks. i England?

 

Ja, det kan man, selv om Dagen af andre sættes til at være d. 25.; thi paa det omtalte Sted staar intet om, at Datoen 24. December har vundet Hævd som Jesu Fødselsdag – i hele Kristenheden. Der staar kun, at den har vundet Hævd, hvilket ingen kan benægte, at den har, da Jesu Fødselsfest talrige Steder i Kristenheden fejres Juleaften d. 24. Decb. selv om Jesu Fødsel – kirkelig set – fandt Sted Natten til d. 25. Decb.

Den Beretning om Jesu Fødsel, som findes i Lukas–Evangeliet, er imidlertid helt igennem kun et Sagn – og intet andet. Men vil man dog holde sig til denne legendariske Beretning, da fortælles der intet her om, paa hvilket Tidspunkt af Aaret, eller paa hvilket Tidspunkt af Natten denne Begivenhed fandt Sted. Der staar kun: »Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord. Og en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed omstraalede dem, og de blev saare forfærdede. Og Engelen sagde til dem: frygter ikke; thi se, jeg bringer eder et godt Budskab om en stor Glæde, som skal være for alt Folket, at eder er i Dag en Frelser født40 . . .« Efter Legendens Ordlyd kan det ikke ses, om Hyrdernes natlige Vision skete paa den ene eller paa den anden Side af Midnatstiden, der skiller den svindende Dag fra den kommende. Udtrykket »i Dag« kan saaledes ligesaa godt gælde Tiden før Midnatsstunden, som den kan gælde Tiden efter. Og da den ældste af de Yngste ønskede at fiksere en bestemt Dag, hvor alle, som i Fremtiden vilde slutte sig til »Vandrer mod Lyset«, kunde fejre en fælles Mindefest for hans Jordeliv som Jesus af Nazareth, valgte han d. 24. December. Efter Traditionen kunde d. 25. være valgt med lige saa stor Ret, men da som sagt Legendens Ordlyd ikke fikserer Tidspunktet for selve Fødselen, maatte det i dette Tilfælde være ganske ligegyldigt, hvilken Dato der blev valgt, særlig da Jesu Fødsel overhovedet ikke fandt Sted i Vinterhalvaaret.

Desuden bør enhver huske: at Julen kun er en sidste Levning af den gamle hedenske Offerfest til Solen. Ved Kristendommens Indførelse i Norden gik denne Fest – Solfesten – ved et stille Kompromis fra Kirkens Side over til at blive det fikserede Tidspunkt for Jesu Fødsel.

Saafremt Menneskene engang i Fremtiden vokser sig ud over den barnlige Maade, paa hvilken Julen – Jesu Fødselsfest – nu fejres de fleste Steder i Kristenheden, da maa de selvfølgelig selv bestemme, om denne Fest vedblivende skal fejres – maaske paa en værdigere Maade – eller om den helt skal udelades. Ingen vil krænke Kristi Følelser, hvis denne Fest helt forsvinder. Men eet staar fast: den rette Dato for Jesu af Nazareths Fødsel vil aldrig blive meddelt Menneskeheden41.