Ardors Beretning 22

22.

Hvorledes stillede Ypperstepræsterne og de skriftkloge sig til Jesu Gerning?

Men da Jesu Fjender hørte om alt det, der skete, faldt stor Vrede over dem. Og de raadsloge indbyrdes om, hvorledes de skulde hindre Folkene i at drage til Jesus, og hvorledes de skulde hindre dem i at følge ham; thi de ønskede meget at skade ham.

Og en af de øverste sagde: „Lader os gaa til Jesus af Nazareth og selv kræve ham til Regnskab; lader os søge at overliste ham, at vi kunne vende hans Ord imod ham; thi da kunne vi anklage ham for Raadet; thi da kunne vi vidne om det, vi have hørt.“

Og nogle af de skriftkloge gik til Jesus.

Og en af dem sagde: „Vi have hørt, at du har megen Magt, og at du ved denne din Magt helbreder de syge og uddriver Uaander. Sig os: i hvis Navn gør du dette?“

Men Jesus kendte deres onde Hensigter.

Og han sagde: „Siger I mig: i hvis Navn uddreve eders Fædre Uaanderne? Og i hvis Navn gøre I det?“

De skriftkloge svarede og sagde: „I den Højestes Navn!“

Da saa Jesus paa dem og sagde: „Sandelig, jeg siger eder: hvad jeg gør, det gør jeg i den Almægtiges Navn, i min Guds og Faders Navn; thi Han sendte mig til Jorden, at jeg skulde vidne om Ham, at jeg skulde aabenbare Hans Magt, aabenbare Hans Riges Herlighed.“

Men da han havde talet saaledes, raabte de skriftkloge: „Hør, hvor han spotter det hellige!“

Jesus svarede dem og sagde: „Ikke jeg, men I spotte; thi I spotte Ham, der sendte mig; thi I ere onde i eders Tanker; thi I ere hovmodige og stolte, og I lade retfærdige for eders Gud, men eders Hjerter ere haarde som Stene. Sandelig, jeg siger eder: I lukke eders Øjne; thi I ville ikke se; og I tilstoppe eders Øren; thi I ville ikke høre. Og dette gøre I, fordi I ikke ville modtage mig, der er sendt til eder. Sandelig, jeg siger eder: den Stund skal komme, da I skulle se mig med Himlenes Hærskarer, og da skulle I kende min Magt og min Herlighed. Ja, jeg siger eder: den Stund skal komme, da I skulle bøje eder for ham, I fornægtede, bøje eder for ham, I ikke vilde modtage, da han var iblandt eder.“

Men da Jesus havde sagt dette, stod den øverste frem for dem.

Og han sagde til alle, der vare med ham: „Hørte I hans ugudelige Tale? Hørte I, hvor han spottede Herren? thi han sagde: han var den Almægtiges, den Højestes Søn!“

Og de svarede alle, og de raabte: „Vi hørte Ordene, og vi skulle vidne imod ham.“

Da vendte den øverste sig til Jesus og sagde: „Vi forbyde dig at udbrede din falske Lære blandt Folkene; thi os tilkommer det at lede dem, at de ikke skulle fare vild.“

Men Jesus saa paa ham og svarede: „Blinde kunne ikke lede blinde; thi kunne ingen af dem se, da falde de alle i Graven, og de ville ynkeligen omkomme.“

Da vrededes den øverste end mere.

Og han sagde: „Standser du ikke din ugudelige Tale, da skulle vi anklage dig for Raadet, og vi skulle alle vidne imod dig; thi nu, da vi have hørt dig spotte det hellige og haane det ophøjede, vide vi, hvorfra din Magt er, og vi vide, ved hvis Hjælp du uddriver Uaanderne; thi du gør det ved Satans Hjælp, ved hans Hjælp, der er den øverste af de onde.“

Og da han havde sagt dette, raabte de alle: „Vi vide, at du gør det ved Satans Hjælp.“

Men Jesus saa paa dem og sagde: „Sige I, at jeg uddriver de onde ved den Ondes Hjælp, da er det kun godt, det jeg gør; thi jeg siger eder: gør jeg saaledes, da er Satan og hele hans Yngel i Splid med hinanden. Ja, jeg siger eder: ere Tjenerne indbyrdes splidagtige og i Splid med deres Herre, og uddriver han dem alle af sit Hus, da er Døren aaben, og hvo der vil kan gaa ind og binde Husets Herre; thi da har han ingen, der kan yde ham Hjælp. Sandelig, jeg siger eder: uddriver jeg ved Satan hele hans Yngel, da har jeg beredt Vejen for eder, da har jeg aabnet Døren for eder, og da kunne I gaa ind og binde den forhadte  —  hvis I have Magt dertil!

Men jeg siger eder: ere eders Ord falske, og mene I ikke, hvad I sige, da vogter eder for Dommens Dag; thi paa denne Dag skulle I staa til Regnskab for hvert falsk Ord, I have talet, ja, I skulle staa til Regnskab for meget.“

Og Jesus talede end mere.

Og han sagde: „Hvad I have syndet imod mig, det tilgiver jeg eder; thi I ere forblindede, og I kende mig ikke; men hvad I have syndet mod det hellige10 i eder, det skal ikke tilgives eder, før I have lidt for det og angret det onde, I have gjort. Ja, jeg siger eder: vogter eder for Dommens Dag; thi da skulle eders Ord vidne imod eder, og eders Ord skulle dømme eder.

Da Jesus havde sagt dette, rejste han sig fra den Sten, hvorpaa han sad, og vandrede bort fra dem.

Men han vedblev at helbrede de syge, vedblev at uddrive Uaander. Og han vedblev at tale til Folkene om Guds Kærlighed og Barmhjertighed, vedblev at udlægge Skriften paa den Maade hans Aand indgav ham.

Men Jesu Fjender vare end mere forbitrede.