Den hvide Rose.

 

 

Drømme og uskyld dvæler på din pande;

natten er veget, dagen smiler mod dig;

bleg er du endnu, søvnen end dig ejer,

– nu du dog vågner,

 

smiler nu selv som dagen, lys og herlig,

véd, den skal bringe dig så megen lykke;

natten, den mørke nat, er længst besejret,

Solen er hersker.

 

Solen er altid lys for dig, du fagre;

natten er aldrig sort for dig, du milde;

natten har drømme, dagen lys og lykke;

rig er du, kære.

 

Mærk, hvor de hvide roser dufter om dig,

bjerge af roser ved dit kyske leje;

een er dog skønnest – den, du stille tager,

sender den til mig.

 

Appius Claudius.

3. dcbr. 1910.

Frembringelsestid: 5 min.

Medium: Kaj.

Efter opgivet emne.