43. Offertanken

43.

Hvorledes kan den i Mennesket boende Offertanke og Offertrang forklares; og hvorfra skriver den sig?

 

Offertanken og Offertrangen kan føres tilbage til de allerældste primitivttænkende Menneskeslægter. Oprindeligst skriver den sig fra de Tider, da Menneskene begyndte at samle sig om Slægtens Ældste eller om en Høvding, en Fører. Ved Samling om Lejrbaalene f. Eks. tilkom de bedste Pladser Høvdingen og hans nærmeste Slægt. Men de, der var i Besiddelse af materielle Værdier, kunde ved at ofre en vis Part af disse til Høvdingen, tiltuske eller tilkøbe sig de bedre Pladser.

Fra den Tid Afgudsdyrkelsen begyndte, ofredes forskellige Værdier, saasom Vaaben, (Køller, Spyd, Buer og Pile, el. lign.), Smykker, Markens Afgrøde, Frugter, o. s. v.; senere hen38 tillige fangne Fjender, Forbrydere, Fugle og Husdyr til de fornemste af Guderne, for at disse skulde skaffe de ofrende de Goder, der ønskedes. Lignende Ofringer skete bl. a. for at afbøde Gudernes Vrede mod den enkelte eller mod hele Folket.

Denne menneskelige Trang til, gennem forskellige Offergaver, at tilkøbe sig de ønskede Goder eller tilkøbe sig Gudernes – særlig den øverste Guds Tilgivelse, fandtes saaledes i alle de ældste primitive religiøse Handlinger, der gav Udtryk for Menneskenes underdanige og kritikløse Tilbedelse af deres Guder. Og fra disse Tider er Offertrangen »arvet« fra Slægt til Slægt gennem den »astrale Hjerne39«.

Jesu Død paa Korset, betragtet som et Soningsoffer for den hele Menneskehed, har sit Udspring fra disse gamle »hedenske« Tanker og Forestillinger, indpodet i Menneskeslægten af Ardor og af hans Hjælpere.