25. Fosteret

25.

I »Vandrer mod Lyset« staar pag. 174, Stk. 2: »Efter at Aanden er bunden til Fosteret, opholder den sig i den svangre Kvindes umiddelbare Nærhed.« Er den paagældende Aand ved fuld Bevidsthed? Kan den ikke gøre Modstand og f. Eks. derved sønderrive Forbindelsen? Har den senere hen nogen Erindring om denne Tid?

 

I det Øjeblik Aanden bliver bragt til sin fremtidige »Moder«, bliver den dysset i en Art Halvsøvn, hvorfor den som et ganske villie– og magtløst Appendiks følger den svangre Kvinde, hvor hun end færdes. Medens Fosterets Dannelse skrider frem og Aandelegemets Form mere og mere udviskes, bliver denne Søvn dybere. Aanden er saaledes ganske uvidende om det, der sker, medens den er knyttet til Fosteret, følgelig vil den heller ikke senere hen kunne have nogen Erindring om denne Tidsperiode. –