6.

Er Meddelelsen i »Vandrer mod Lyset« pag. 221 og 230, om de jordbundne Aanders Bortfjernelse fra Jorden mere end et Postulat?

 

Denne Meddelelse er ikke noget Postulat, men en absolut Sandhed.

Pag. 233–34 og pag. 236 gives der en streng Advarsel til alle Arter af Spiritismens Medier om ikke at beskæftige sig med de »dødes« Aander, da Medierne kun kan sinke og hæmme dem paa alle Punkter i Stedet for at bringe dem nogen som helst Hjælp.

Men saalænge som Advarselen i »Vandrer mod Lyset« angaaende dette Emne ikke er bleven almen kendt, sker der tilsyneladende ingen Forbedringer paa dette Punkt, naar det drejer sig om Menneskeaander fra 5te Sfære og fra de lavere Planer i 6te. – (Aander, der hører hjemme i de fire første Sfærer, kan paa Grund af Lysbarriéren ikke komme til Jordplanet, med mindre de har faaet Tilladelse dertil og hjælpes af deres Skytsaand. Se om Barrièren i »Vandrer mod Lyset« pag. 232, Afsnit I og 2.) –

Grunden til, at der tilsyneladende endnu findes »jordbundne« Aander, er den: at Spiritisternes Medier vedbliver med deres Séancer og derved lokker villiesvage Menneskeaander til at forlade deres Hjem i Sfærerne for at give Møde ved disse Séancer. Men de Aander, som, uden at have Tilladelse dertil, gæster Jordplanet, draget gennem Mediers, Venners og Slægtninges krævende Tanker og Ønsker om Manifestationer, føler sig altid forvirrede, elendige og fortvivlede i Jordens Mørkeophobninger. Og da de befinder sig i de jordiske Omgivelser, vil de jordiske Erindringer straks melde sig, og i de fleste Tilfælde glemmer de da Tilværelsen i den Sfære, hvorfra de kommer. De føler sig nærmest som Mennesker, der plages af pinagtige og forvirrede Drømme. Men ligesom sovende Mennesker i deres Drømme ogsaa kan handle og tænke fornuftigt, kan de Menneskeaander – som ulovligt indfinder sig paa Jordplanet til Séancer – give Meddelelser fra deres Jordeliv i Overensstemmelse med de faktiske Forhold, eller give Meddelelser, som tangerer det rigtige. Naar disse Aander atter er vendt tilbage til deres Sfærehjem, erindrer de deres Ophold paa Jordplanet, som om de var vaagnet efter et Mareridt eller en uhyggelig Drøm. Daglig drages Tusinder af Menneskeaander til Jorden, og daglig henter Lysets Aander de ulydige tilbage til Sfærehjemmene.

Foruden de her omtalte Menneskeaander kan ogsaa mange af de Ældste – de inkarnerede – under natlig Søvnfrigørelse7 gæste Spiritisternes Séancer. Disse Ældste kan paa mange Maader virke forstyrrende og nedbrydende i aandelig Retning dér, hvor de optræder, idet de giver løgnagtige Meddelelser – f. Eks. religiøse – samt søger at indgive de tilstedeværende slette, onde eller syndige Tanker. Dette kan de Yngste ikke altid hindre, selv om de søger at beskytte Menneskene ved at ledsage de Ældste paa deres ulovlige Ekskursioner. (Se »Vandrer mod Lyset« pag. 274, Afsnit 4.) Menneskene maa selv søge at unddrage sig de Ældstes Paavirkning: 1) ved ikke at søge til Séancer, 2) ved altid at følge deres Samvittighed, 3) ved at bede Gud om Hjælp og Beskyttelse. Thi kun Gud kan sætte en beskyttende Lysmur mellem Mennesket og de Ældste, der endnu kan paavirke det i ond og syndig Retning.

De af Ardor inkarnerede Ældste kan saaledes endnu i lange Tider og paa mange Maader have en uheldig Indflydelse paa Menneskeheden; men de kan ikke længer foretage Besættelser, end ikke under den natlige Søvnfrigørelse, fordi de under denne stadig er forbundet med deres sovende Legeme. Kun diskarnerede Aander har kunnet besætte Mennesker. Og da de Ældste ved Legemets Død nu bringes til fjerne Kloder, hvorfra de ikke kan vende tilbage til Jorden, er det ganske udelukket, at Besættelser kan finde Sted nu eller i Fremtiden. –