21.

Hvorfor bønhører Gud saa sjældent vore Bønner? Beder vi ikke længe nok om det samme? Bør vi være mere paagaaende, end vi er? (Se Luc. 11, 5–9.)

 

Paa Jesu Tid var det som bekendt meget almindeligt at tale i Parabler; flere af de Lignelser, der tillægges Jesus, skriver sig derfor ikke fra ham, men anvendtes almindeligvis Mand og Mand imellem – Luc. 11, 5–8 skriver sig ikke fra Jesus og kan derfor ikke komme med i Betragtning her, tilmed da Lignelsen kun giver Udtryk for rent menneskelige Tanker og Handlinger. Ordene i Vers 9 skyldes derimod Jesus, men de er anbragt og anvendt paa et Sted, hvor de ikke hører hjemme. –

Jesus har aldrig opfordret Mennesker til at være paagaaende i deres Bønner, eller til at bede saa og saa mange Gange om det samme for muligvis at gøre Gud saa ked af det evige Plageri, at Han lader »Naade« gaa for Ret. Disse menneskelige Forestillinger skyldes Evangelisterne – men ikke Jesus. (Se f. Eks. ogsaa Luc. 18, 1–8, hvilken Lignelse heller ikke stammer fra Jesus.) –

Grunden til, at Gud ikke i alle Tilfælde bønhører Menneskene, ligger f. Eks. deri: 1) at mange beder tankeløst – ganske automatisk; 2) beder uden Tillid til, at Bønnen høres eller vil blive bønhørt; 3) beder om Hjælp til at hævne lidte Krænkelser eller lidte Nederlag; 4) beder om Hjælp dér, hvor de kan hjælpe sig selv, og Guds Hjælp derfor er unødvendig; 5) beder, saa Bønnen bliver et Krav og saaledes ikke er en »Bøn«; o. s. v.; o. s. v. Den Art Henvendelser er unyttige, de bønhøres ikke af Gud. Enhver maa bede med Tillid til, at Gud hjælper til rette Tid og paa rette Maade, og kun hjælper, hvis Han skønner, at Hjælp er nødvendig. (Forøvrigt henvises til Kristi Tale i »Vandrer mod Lyset« pag. 106, Afsnit 4 til pag. 109.)

Endnu eet maa der her tages Hensyn til, nemlig til den Kendsgerning: at Menneskeaanders nutidige Jordeliv altid er baseret paa de fortidige, hvorfor Gud i mange Tilfælde – paa Grund af den Gengældelse30, Mennesker selv har nedkaldt over sig – ikke kan og ikke vil ændre de bestaaende Tilstande. I saa Tilfælde maa Menneskene igennem Livets mangfoldige og forskellige Sorger og Besværligheder, hvor vanskeligt det end kan være; thi de maa da erindre: at de altid selv paa en eller anden Maade er Skyld i, at Livet former sig netop saaledes, som det gør. Men de, der i fuld Tillid til Guds Ledelse, Kærlighed og Retfærdighed henvender sig til Ham om Hjælp til at finde Udveje i de svære og vanskelige Forhold eller til at finde den rette Løsning af de vanskelige Problemer, vil altid faa den nødvendige Hjælp, den nødvendige Styrke.

Derfor: selv om Menneskene beder om at modtage Hjælpen saaledes, som de ønsker den, og den kommer under andre Former end ønsket eller ventet, vil det dog vise sig, at Gud altid har valgt at hjælpe ad den Vej, som Han vidste var den rette, den bedste.