Havet i Oprør.

 

 

Nu tordner de brølende brændingers brus

mod klitternes skærmende vold,

og mågerne flakser mod brandstormens sus

og får ej på vingerne hold; –

ingen levende sjæl kan færdes i nat

ved vestervovvov, ved den skumhvide strand;

hver pjalt vilde flænges, når vinden tog fat

foran klitternes dækkende rand.

 

Men brændingens brøl må dog lyde en magt,

der er større end mit lille jeg,

thi havet er guddommen underlagt,

og lænket er bølgernes leg. –

Vær hilset da, hav, min kending fra før,

som har sunget for mig så tit og så smukt;

jeg hørte din røst fra min klaprende dør, –

den dør er nu stænget og lukt.

 

Holger Drachmann.

Seance 1. febr. 1911.

Frembringelsestid: 8 min.

Medium: Kaj.