Evigheden.

 

 

Strømmer, I vande, strømmer, I bølger!

skum og forsvind, du tidernes flod!

Slægt efter slægt med din skumbrydning følger,

strømmer det evige hav imod.

 

Brat mellem skær, mellem stene og klipper

styrter den brusende, voldsomme strøm;

aldrig den standser, aldrig den glipper;

dog er den hele vandring kun drøm.

 

Fremad og fremad må vandene ile;

engang vil evighedslandet de nå;

da skal de skummende bølger få hvile,

da skal de også forklaringen få.

 

Menneskelivet, begrænset af tiden,

det er de ilende vande selv,

bølgerne dage i uafbrudt skriden,

stund efter stund under evigheds hvælv.

 

Lilian Forster.

Seance i privat kreds.

Frembringelsestid: 8 min.

Medium: Kaj.