34. Luthers legm. Lidelse

34.

Var Luthers legemlige Lidelser selvforskyldte? d. v. s. var de Sonebod for tidligere Inkarnationers Forsyndelser? (Se »Vandrer mod Lyset« pag. 287, Afsnit 2).

 

Datidens Børn blev opdraget efter langt strengere Principper end Nutidens. Og det Arbejde, der paalagdes dem – dels som Straf for de forskellige Forsyndelser, dels for at beskæftige dem, saa at Djævelen ikke skulde faa Tag i dem – gik ofte langt ud over Børnenes Kræfter.

Luthers svage Legeme skrev sig til Dels fra legemlig Overanstrengelse i Barnealderen, men hovedsagelig fra det asketiske Munkeliv, idet de strenge Selvpinsler gav ham forskellige legemlige Lidelser. De var saaledes selvforskyldte34, men ikke Sonebod for tidligere Inkarnationers Syndeskyld. De Svagheder, der alene skrev sig fra Barnealderen, kunde være hævede i Ynglingealderen. Men i Stedet for at hærde sit Legeme svækkede Luther det endnu mere gennem Munkelivets Faste og Selvpinsler.