39. Kærlighed

39.

Kan der gives en Forklaring af Begrebet Kærlighed?

 

Det Begreb eller den Abstraktion, som den menneskelige Tanke søger at finde Udtryk for i Ordet »Kærlighed«, er i sig selv udefinerlig; kun tilnærmelsesvis kan der i de jordiske Sprog findes mer eller mindre godt dækkende Udtryksformer eller Billeder derfor.

I Forhold til Tanke og Villie bliver Begrebet Kærlighed = Lysets Livsnerve.

Tanke og Villie er Lysets højeste Koncentration; men Kærligheden er Lysets Essens, en, Tanke og Villie gennemtrængende, gennemsyrende Kraft. Man kan derfor sige: Kærlighedens Almagt eller altbesejrende Magt, og denne Magt faar sit højeste sublime Udtryk i Guds Faderkærlighed, idet Lysets Livsnerve udgaar fra Ham og i talrige Forgreninger breder sig til alle af Ham skabte Væsener, saa at alle Hans Skabninger i Tidernes Løb vil gennemtrænges og gennemsyres af den fra Gud–Fader evigt udstrømmende Kærlighedsessens. Jo nærmere det aandelige Jeg kommer til Gud, jo stærkere vil Jegets Kærlighedsfylde blive, jo lettere vil det være for Jeget i Væsen og i Handling at udvise og udøve Kærlighed.

Ved Lysets Livsnerve er Gud saaledes forbundet med alle sine Skabninger, og ved sin Kærlighed, der gennemstrømmer dem alle, drager Han sine Børn til Faderhjemmet, til Livet i al Evighed. Selv i de dybest faldne Aander har Livsnerven sine Forgreninger, og paa et eller andet Tidspunkt vil Kærligheden i en af dens talrige Former gøre sig gældende og trods ydre eller indre Modstand gennemsyre Jeget; og naar al Modstand er brudt, har Gud–Fader vundet sit Barn tilbage.

Kærlighed er Idealet for den menneskelige Fuldkommenhed.

Kærlighed er Menneskelivets Islæt.

Kærlighed er Hjertets Prisme.

Kærlighed er Drivfjederen i de Yngstes Arbejde for Menneskeheden.

Kærlighed er Baandet mellem den mandlige og kvindelige Dual.

Kærlighed er Livets Energi.

Kærlighed er Livskilden i Gud.