Redaktørens kommentar til “Oldægyptiske Tegninger ad medisk Vej”
MEDIET Bettina, gennem hvem Fatis’ og Faraos skønne Beretninger i sidste og dette Nr. af “Jakobsstigen” er fremkommet, synes stadig at være i stærkt fremskridende Udvikling. Om hendes clairaudiente Evne og dens Udvikling meddelte vi i Indledningen til Fatis’ Beretning i sidste Hefte af “J.-st.” Pag. 1. Her kan vi nu meddele om nogle fremkomne Tegninger, og allerede synes der at være under Forberedelse Udvikling af ren automatisk Skrift.
Om Fremkomsten af de her gengivne 5 Tegninger skal vi meddele følgende: Dagen efter Fremkomsten af Faraos Beretning (nærv. Nr. af “J.-st.” Pag. 9 ff.) meldte sig om Aftenen spontant Fatis, der sagde, at han kunde tegne og ønskede at prøve at tegne gennem Mediet, idet han gerne vilde illustrere Faraos Beretning med nogle Tegninger af de deri omtalte Gudeskikkelser. Der blev straks tages fat, og den første Tegning, der fremkom, var en befjedret Horrubfigur, som Fatis imidlertid erklærede for at være kun en Øvelsestegning. Derefter forsøgtes med smaa Udkast til en Sol, “Horus’ straalende Øje”, og til Noh. Den første Sol havde færre Trekanter, men der blev tegnet særskilt et Øje som for at vise, at Trekanterne i Straalesolen skulde betyde et Øje.
I Begyndelsen tegnedes med løftet Haand, og Stregen fremkom ligesom ved smaabitte Ryk, og hele Tegningen bestod af en eneste sammenhængende Streg, idet Stregen, naar det gjordes fornødent for at komme fra Sted til Sted paa Tegningen, førtes med aandeagtig Lethed hen ad en af de allerede tegnede Streger. Senere rørte Haanden Parpiret uden dog egentlig at hvile derpaa. Der blev ikke pyntet paa Stregen, men naar den en enkelt Gang blev forkert, sagde Fatis: “Bettina slette Stregen!” hvorefter den tegnedes om.
Tegningen foregik meget langsomt og var imidlertid ikke fuldt ud automatisk, idet Mediet ligesom havde en omend svag Forestilling om, hvorledes Billedet vilde komme til at se ud. Men dette Forestillingsbillede stod meget svagt, saa Mediet ikke kunde opfatte Enkelthederne deri, hvorved det hele belv meget trættende for Mediet og besværligt for Fatis. Som Eksempel herpaa kan anføres, at Slangen i Nohs Haand blev tegnet nedenfra opad, og Mediet kunde ikke forstaa, hvorfor de to Streger ikke i deres Hovedretning blev parallele ogsaa foroven; men Fatis vilde nu der have dem divergerende, og netop derved fremkom Ligheden med en bestemt Slange, Brilleslangen. For øvrigt blev her Haanden tegnet sammen med Slangen, medens Armen, der forbinder Haanden med Figuren, først blev tegnet til allersidst.
Da det viste sig særlig anstrengende for Mediet at indtegne de smaa Stjerner i Nohs Klædning, bad hun om at maatte indtegne disse selv, hvad hun fik Lov til. Men de første, hun tegnede, erklærede Fatis for “klodsede”, hvorefter hun tegnede dem om, og endda var Farao ikke helt tilfreds. Det har maaske været Anbringelsen af dem, det har været galt med.
Tegningerne er her gengivet alle i halv Størrelse, hvorved deres indbyrdes Forhold er bevaret. Som man ser, er Shunut ikke saa lidt større end de andre. Det har naturligvis været Meningen dermed at gøre denne skrækkelige Ildaand endnu en Kende mere frygtindgydende. Der blev derfor gjort flere Studier til denne Tegning, først en hel Løvefigur og derefter 3 Hoveder, der dog alle blev for store og derfor maatte kasseres.
Endnu skal blot tilføjes, at de forskellige Øvelser og Forstudier blev først udførte, hvorefter Mediet i nogen Tid var sygt, saa Tegningen maatte afbrydes; men da der saa atter blev taget fat i Slutningen af Januar, blev de alle tegnet i Løbet af en Uge, ja endog to paa en Dag og umiddelbart efter hinanden, nemlig en Søndag mellem Frokost og Middag. Mediets Mand overværede Tegningen af Noh, medens de øvrige er tegnet, naar Mediet sad ganske ene. Mediet har i øvrigt nogen Kendskab til Tegning, men kun til Landskabs- og Blomstertegning; disse Tegninger er imidlertid blevet til paa en helt anden Maade end den, Mediet selv benytter, idet hun først tegner et ganske løst Rids i de rette Forhold og deri optrækker den endelige Streg ved at føre Blyanten frem og tilbage, medens i disse Tegninger Stregen er gjort færdig uden Ændring og uden forudgaaet Anlæg. Ofte er der begyndt paa forskellige Steder i Tegningen, saa først de allersidste Streger forbinder de enkelte Dele og giver Helheden, og først da viser Tegningens indbyrdes Forhold sig at være rigtige. Men denne Tegnemaade vilde det for Mediet være meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt at anvende.
Denne Fremstilling støtter sig til Mediets mundtlige Forklaring, og for hendes absolutte Sandhedskærlighed tør vi ubetinget indestaa.
Hvad Billedernes Betydning angaar, er vi saa heldige samtidig at kunne bringe efterfølgende Forklaring, der er dikteret Mediet af hendes aandelige Leder, der i sin sidste Inkarnation var en Mediet meget nærtstaaende Personlighed, der gik over for 20 Aar siden. Denne Aands Stemme hører Mediet saa tydelig, at hun fuldt ud kan gengive den, ligesom ogsaa hans hele Sprogform og Fremstillingsmaade er let kendelig for den, der kendte ham her, hvor han var en fremstaaende og højt kultiveret, betydelig Personlighed.
Af samme Aand bringer vi endvidere en til Mediet dikteret Forklaring over de forskellige Former for Tilvejebringelsen af clairaudiente Meddelelser.
Red. (Christiane Lyngs)