X
Omtrent 18 Hundrede Aar førend den ældste af de Yngste inkarneredes som Jesus af Nazareth, havde han sin fjerde Inkarnation som Præst i det nordlige Forindien.
I denne Menneskeliggørelse blev han den egentlige Grundlægger af Brahmalæren, ganske vist ikke i den Skikkelse, hvori den nu er kendt.
Kun meget lidt af hans oprindelige Lære lever i de gamle Sagn og Sange. I det Skrift, der kaldes „Manus Lovbog“, findes endnu nogle enkelte Rester af hans etiske Læresætninger, men alle meget forvanskede.
Jesus blev født i Nazareth — i Forældrenes Hjem — og ikke i Bethlehem, som Sagnet opgiver; hans Fødselsaar er sat ca. 5 Aar for sent. Da den 24. December har vundet Hævd som Jesu Fødselsdag, ønsker den ældste af de Yngste, at denne Dag ikke forrykkes, hvorfor den rette Dato for hans Fødsel ikke vil blive meddelt.
Beretningen om de hellige tre Konger, samt Flugten til Ægypten er Legende. Hverken i Drøm eller ved et Syn blev Jesu Fødsel bebudet for Maria eller for Josef. Alt herom er Legende. Ingen af Guds Tjenere (se Legenden om Gabriel) har vist sig for Menneskene, da intet Menneske vil kunne opfatte disse straalende Lysskikkelser hverken med det jordiske Legemes Øje eller med Aandens Øje.
Guds Tjenere har derimod ofte talt til Menneskene som en forstærket Samvittighed, hvor de Yngstes Tanker ikke formaaede at trænge igennem Mørket.
De Engle, der berettes om i de gamle Skrifter, har som oftest været de Yngste, der med Guds Tilladelse, i en eller anden bestemt Hensigt, har vist sig for Menneskene. Dog er ikke alle disse Beretninger og Overleveringer i Overensstemmelse med Sandheden. I flere Tilfælde er det overleverede kun opdigtede Begivenheder — menneskelige Fantasifostre.
Ogsaa de Ældste har vist sig for Menneskene i den Hensigt at vinde større Tiltro eller for at vinde større Magt over dem.
Intet Menneske har set Gud, og intet Menneske, inkarneret eller diskarneret, vil kunne opnaa at se Ham, førend Vandringen til Hans Rige er tilendebragt.115
I de Inkarnationer, som den ældste af de Yngste gennemlevede, var Gud personlig hans Skytsaand og Leder (Samvittighed) ᴐ: i uafbrudt Tankeforbindelse med Sønnen; ingen andre har haft Gud til Skytsaand fra det Øjeblik de fødtes til det jordiske Liv; men mange af de inkarnerede Yngste har under Jordelivet, i Kraft af deres urokkelige Tillid til Gud, selv givet sig ind under Hans Ledelse og Beskyttelse, hvorved deres Skytsaand er bleven overflødig, da Gud altid i eet og alt tager sig af dem, der nærer en ubegrænset Tillid til Ham. Kun meget faa Menneskeaander har under Jordelivet formaaet at blive eet med Guds Tanke og Villie, saa at Han er bleven deres Skytsaand; men Gud vaager over alle og følger alles Jordeliv, ligesom Han ofte, ved sin Tanke, griber ind, hvor Skytsaanderne eller Hans Tjenere ikke formaar at retlede Menneskene; dog Gud gør det paa en saadan Maade, at Han aldrig lægger nogen som helst Tvang paa Menneskets frie Villie.