2.

Hvorledes er Englene kommet ind i Guds Rige, og i hvilket Forhold staar de til Gud?

 

I Gud hvilede Muligheder til uendelige Livsformer; thi Gud bar al Skabningen i sig.

Ved Tanken og af sit eget flammende Væsen dannede og skabte Han Tusinder og atter Tusinder af herlige, skønne Skikkelser  —  aandelige Væsener  —  Englene.

Og Han gav dem Visdom, Kærlighed og Magt, og Han gav dem alle Boliger i sit udstrakte Rige.

Da blev Gud Faderen.

 

Da Gud og Hans tolv Hjælpere fremgik og fremstege af Lyset, vare de Toheder; thi de bare alt mandligt og alt kvindeligt i deres Væsen.

Men de Skikkelser, Gud skabte af sit eget, skabte Han til at være Enheder, til at være Mand og Kvinde, bestemte til at udfylde og fuldstændiggøre hinanden i Visdom og i Kærlighed, bestemte til i al Evighed at være adskilte  —  at være to  —  og dog een.

Disse Børn af sit eget gav Gud sin dybe, sin uendelige Kærlighed; thi de vare af Ham, med Ham og i Ham. Og Han var i Sandhed i dem alle.

Og de levede et Liv i Herlighed og Glæde i Guds Rige

Og Gud gav dem Evnen og Villien til at granske og at lære. Og Hans Hjælpere vejledede dem i Lysets Love og Hemmeligheder; lærte dem ved Tanken og af Lyset at danne og at forme.

Men Guds Hjælpere formaaede ikke at løse Livets Gaade; den kendte kun Han alene, der var og er Tankens og Livets Herre.