Jota og Rames

Jota og Rames.

Den gamle Ægypter fortæller.

    FATIS taler.

    Fem tusind Aar før Faraonernes højeste Pyramide skued ud over Sandhavets gule Øde, Tusinder af Aar før eders korsfæstede Gud skued Horus’ straalende Øje, levede Fatis i Nilens frugtbare Dal, i Memfis’ hellige Stad.

    Farao og Fatis, kongelige Brødre, Uræusslangen pryded deres Pande, født af samme Moder, skued samtidig Horus’ straalende Øje.
    Farao og Fatis haded hinanden.
    Farao hersked over Ægyptens frugtbare Dal.
    Fatis bøjede sig ikke for Faraos Love.
    Fatis fulgte sine egne Love.

    Fatis’ Hustru, Ægypterinden Nefert, lad og hovmodig, glæded ikke Fatis’ Hjerte.
    Neferts Slavinde, Nubierinden Uto, smidig og mørk som Isis’ Nattehimmel, glæded Fatis’ længselsfulde Hjerte.
    Fatis synded.

    Ni Maaneder vandrer Horus sin daglige Bane fra Øst til Vest over Himmelbuen; da skued Fatis’ og Utos Søn Rames første Gang Horus’ straalende Øje.
    Uræusslangen pryded hans mørke Pande.
    Nefert vrededes.
    Uto skælved.
    Uto forstødtes.
    Snart vugged Nilens blide Bølger Utos livløse Legeme.
    Fatis’ Slaver fandt Uto ved Nilens Bred, dækket af Lotusblomstens hvide Blade.
    Fatis sørged.

    Fire af Nildalens frugtbare Aar svandt; da mødte Fatis første Gang Faraos skønne Hustru, Grækerinden Helena Mirjam.
    Helena Mirjams Blik, blidt som Isis’ blege Lys, Helena Mirjams gyldne Lokker, straalende som Horus, glæded Fatis’ Hjerte.
    Fatis saa.
    Fatis elsked.
    Helena Mirjam og Fatis elsked hinanden.
    Sammen vandred de ved Nilens Bred, sammen vugged de paa Nilens bløde Vande, sammen plukked de Ægypternes hellige Blomst, den blege Lotus.
    Helena Mirjam og Fatis synded.

    Ni Maaneder vandred atter Horus sin daglige Bane fra Øst til Vest over Himmelbuen.
    Da skued Helena Mirjams og Fatis’ Datter Jota første Gang Horus’ straalende Øje.
    Uræusslangen pryded hendes Pande.
    Farao saa.
    Farao forstod.
    Dybt sad Faraos Dolk i Helena Mirjams kærlighedsfulde Hjerte.
    Helena Mirjams blide, isisblege Øjne sluktes.
    Farao sørged.
    Fatis fortvivled.

    Jota og Rames, Fatis’ elskede Børn, voksed op i Menfis’ hellige Tempel.
    Isis og Osiris vogted Fatis’ moderløse Børn.

    Sytten af Nildalens frugtbare Aar svandt; da vilde Fatis knytte Kærlighedsbaandet mellem Jota og Rames, Fatis’ elskede Børn.

    Rames, Krigeren, stolt som Fatis, mørk som Nubierinden Uto, elsked Jota.
    Jota, skøn som Helena Mirjam, med isisdunkle Lokker, med horusstraalende Øjne, ejed ikke Helena Mirjams blide Hjerte.
    Jota haded og foragted Rames, den mørke Kriger, Nubierindens Søn.
    Jota løfted bønfaldende Hænderne mod Isis og Osiris, bad om Frelse fra Rames’ forhadte Favntag.
    Isis og Osiris tilhylled deres Aasyn.

    Dybt i sit Hjerte svor Jota Hævn.
    Jota samled i sin Klædnings Folder Bladene af den røde, duftløse Blomst.
    Jota knuged Bladenes Saft, Draabe for Draabe, i Rames’ Velkomstdrik.
    Jota og Rames mødtes i Templets Forhal.
    Høj med Uræusslangen slynget om den stolte Pande, med Lotusblomsten ved det kolde Hjerte, skænked Jota Rames’ Velkomstdrik.
    Tavs laa Rames udstrakt.
    Fatis vrededes.
    Fatis slynged Skaalen mod Jotas bøjede Pande.
    Tavse – i Templets Forhal – laa Jotas og Rames’ livløse Legemer udstrakt.
    Osiris modtog Jota og Rames i sin høje Himmel.
    Fatis saa.
    Fatis fortvivled.
    Fatis’ Brøde var stor.

    Tusinder af Aar er rundet.
    Endnu er Memfis, Ægypternes hellige Stad, ikke slettet af Nildalens Skød.
    Faraonernes hellige Tempel sank.
    Sandhavets gule Øde dækker Templets brudte Søjler, Templets brudte Sten.

    Tusinder af Aar fulgte Fatis Jota og Rames paa deres Vandring gennem Jordens mange Lande.
    Fatis soned sin Brøde.
    Jota og Rames, Fatis’ elskede Børn!
    Faris saa megen Glæde, Fatis saa megen Sorg; Sorgen overskygged Glæden.

    Fatis fulgte Jota og Rames til det nordiske Land.
    Da kom Forsoningsdagen.
    Jota og Rames rakte Haanden til Forsoning.
    Fatis angred.
    Jota og Rames tilgav.

    Jota og Rames, Fatis’ elskede Børn!
    Fatis jubler:
    Eders høje Gud lod Æterhavets Bølge slette Fatis’ Brøde.

    Isis og Osiris være med eder!
    Horus’ straalende Øje over eder!
    Fatis følger eder.

    Efter et Øjebliks Pavse tilføjedes:

    Blege Kvinde fra et nordisk Hjem!
    Dine Tanker er for svage, dine Ord for fattige til at tolke det, Fatis saa i Æterhavet.
    Dog er Fatis glad.
    Fatis har talt.
    Fatis bøjer sig.
    Fatis hilser.

6. Dcbr. 1910
Seance i privat Kreds.
Fremkommet gennem Clairaudience.
Medium: Bettina