Redaktørens kommentar til “Jota og Rames”

    Vi nævnede i sidste Nr. af “Jakobsstigen” (Pag. 95) i Forbigaaende et kvindeligt Medium, der i Løbet af de sidste Maaneder havde faaet udviklet en baade ejendommelig og betydelig Grad af Clairaudience. Det begyndte med, at hun under Bordseancer straks, naar Stavningen begyndte, vidste, hvad der vilde komme, først enkelte eller nogle faa Ord, senere hele Sætninger, ja undetiden hele Sætningsperioder med samt Kommaer og andre Skilletegn. I begyndelsen beholdt hun denne sin Viden for sig selv; men da det viste sig, at det gennem Bordet fremkomne altid nøjagtig svarede til det, hun havde faaet, tog hun efterhaanden Mod til sig og meddelte de øvrige Seancedeltagere, hvad hun følte, vilde fremkomme. De fandt saa hurtig paa at indskrænke Bordbankningerne til en Besvarelse af Spørgsmaalet om, hvorvidt den af Mediet opfattede Sætning var rigtig forstaaet, eller hvilke Ændringer der mulig vilde være at foretage.
    Det siger sig selv, at dette var en Lettelse i Arbejdet, som Aandevennerne i høj Grad maatte sætte Pris paa, og nu gik Udviklingen af denne Evne frem i hurtig Tempo. Snart kunde Medien tydelig høre Sætningen dikteret og sluttelig endog ofte skelne Stemmerne fra hinanden, saa hun fuldt og klart havde Rede paa, hvem det var, som talte. Men man undlod dog ikke derfor stadig at kontrollere det hele gennem Bordet.
    Efterhaanden udviklede det sig til, at hun var i Stand til efter en Art Diktat at give længere, sammenhængende Meddelelser, der næsten ganske fik Karakteren af en Trancetale, idet Mediet om end i fuldt bevidst Tilstand under den sammenhængende Gengivelse af den aandelige Diktering følte sig paa stærkt paavirket af den dikterende Intelligens, at hun efterhaanden følte med, ja saa at sige gennemgik de samme Stemninger og Sindsbevægelser som denne, hvorved det paa Seancedeltagerne kom til at virke, som om vedkommende Aand talte næsten direkte til dem, idet den jo til sin Raadighed havde ikke alene Ordet, men alle det bevidste og vaagne Ansigts skiftende Minespil og andre ydre Virkemidler.
    Skønt hele dette Arbejde er af meget ny Datum, er det dog allerede meget betydelige og værdifulde Meddelelser, der er fremkommet herigennem, saaledes glimrende Identitets- og andre videnskabelige Beviser, som det er vort Haab senere at faa Lov til at meddele noget om i “S.-s.” saavel som om nogle andre Fænomener, hvis Udvikling netop nu har taget deres Begyndelse.
    Men det glæder os allerede nu at have faaet Lov til at offentliggøre efterstaaende Skildring, der er fremkommet paa den ovenfor beskrevne Maade. Det var ved en af den lille Kredses (6 Delt.) almindelige Seancer den 29. Nvbr., at Mediet følte en til Stede værende fremmed Aand, hvis Indflydelse var meget stærk, og hvis Tale ved Sprogets Form og Skønhed, ved Fremstillingens ejendommelige Glød og Farvepragt, ved Stil og Billedvalg, samt endelig og ikke mindst ved Fortællingens dybe Alvor og Tankegangens storslagne og ophøjede Karakter greb alle saa dybt, at de sad aldeles betagne over det storslaaede Fænomen, de var Vidne til. Hvor dybt beklagede de ikke, at de ikke havde været forberedt paa at referere det. De spurgte senere den aandelige Seanceledelse, om det ikke kunde blive gentaget, for at de kunde faa det nedskrevet, hvortil der blev svaret, at det skulde blive forsøgt. Og ved Seancen en Uge senere blev det saa meddelt, at Aanden Fatis var til Stede og vilde forsøge at gentage Talen fra sidst. 2 Damer gjorde sig rede til at skrive, og det lykkedes dem at faa saa meget nedskrevet hver for sig, at det var muligt deraf at sammenstille nedstaaende Gengivelse, der, saa vidt det var muligt for Deltagerne at erindre det, var en ordret Gengivelse af det først holdte, dog med et Par enkelte Tilføjelser, der paa de paagældende Steder tjente til at forøge Skønheden.
    Ovenstaaende Oplysninger støtter sig til mundtlige Meddelelser af Mediet og hendes Mand, for hvis Sandhedskærlighed vi tør indestaa som for vor egen.

Red.