Ardors Beretning 15

15.

Gjorde Jesus Undergerninger?

Helbredte Jesus de syge?

Medens Jesus vandrede fra Stad til Stad, opsøgte han de fattige og de syge.

Og de Gaver, han modtog fra dem, der elskede ham, delte han med de fattige. Men til de syge talede han og Haabets, talede han og Trøstens Ord. Og for at lindre deres Lidelser lagde han ofte sine Hænder paa deres Legemer; men naar han fornam sin Aands Kraft og Styrke strømme over dem, da bad han: „Fader, er det din Villie, da lad disse helbredes!“

Saaledes bragte han Lægedom og Styrke til mange Mennesker.

Men dette er ingen Undergerning; dette have mange gjort fra de ældste Tider, og dette ville mange kunne gøre, saa længe Jorden er.

Formaaede Jesus at kalde døde til Live?

Og det skete paa en af Jesu Vandringer, at en Mand kom til ham og bad: „Mester, helbred min Datter; thi hun lider meget; følg mig og helbred hende; thi hun drages alt med Døden!“

Men da Jesus hørte Ordene, svarede han: „Da nytter det kun lidet, at jeg kommer; thi jeg formaar ikke at udfri hende fra Døden.“

Men Pigens Fader vedblev at bede, og han sagde: „Mester, hjælp hende; thi hun er mine Øjnes Lyst!“

Og Jesus ynkedes over ham; thi hans Hjerte led med de lidende.

Og han fulgte ham.

Men da de vare komne til Stedet, hørte de, at Pigen var død.

Og da Jesus saa Faderens Sorg, gik han med ham ind for at styrke og trøste ham.

Og medens Jesus stod ved Barnets Leje, saa han med sit indre Syn, at hendes Aand havde fjernet sig noget fra Legemet; men Legemet var ikke dødt, thi Baandet, der bandt Aanden, var endnu ikke bristet.

Da han havde set dette, vendte han sig til dem, der vare til Stede, og sagde: „Hun er ikke død, hun sover; men jeg vil søge at vække hende, jeg vil søge at kalde hendes Aand tilbage.“

Men da han havde sagt disse Ord, tog han hendes Haand, saa fast paa hende og raabte hendes Navn med høj Røst. Og se, hendes Aand vendte tilbage til Legemet, og hun vaagnede.

Da Jesus saa dette, sagde han: „Styrker hende med Mad og Drikke, og plejer hende; thi hun er saare svag.“

Da forfærdedes alle, og de undredes meget.

Og de sagde til hverandre: „Hans Magt er stor; sandelig, han maa være den Højestes Søn.“

Og de bøjede sig i Støvet for ham, ja, de vilde endog tilbede ham.

Men Jesus veg tilbage for dem.

Og han sagde: „Hørte I ikke mine Ord? Hørte I ikke, jeg sagde: hun er ikke død, hun sover!

Folkene svarede ham og sagde: „Mester, vi hørte dine Ord  —  men vi saa, at Pigen var død!“

Da sagde Jesus: „Jeg siger eder: er Aanden faret bort fra Legemet, da er der intet Liv mere, da er Legemet dødt; men jeg blev hendes Aand var; thi den stod hos os, og da jeg kaldte paa den, da vaagnede hun.“

Men Folkene svarede: „Mester, vi saa dig give hende Livet.“

Da vrededes Jesus, og han sagde: „I Daarer, I se, og I se dog ikke, I høre, og I høre dog ikke, og mig ville I ikke tro, naar mine Ord ere sande; men vilde jeg tale Løgn til eder, da vilde I tro mig, da vilde I falde ned og tilbede mig. Men jeg siger eder: I skulle ingenlunde tilbede mig, men tilbede Ham, der sendte mig; thi Han har givet mig alt, og af mig selv kan jeg intet. Ja sandeligen, I skulle bede eders himmelske Fader oplyse eder, at I kunne vorde seende; thi I formaa visseligen ikke at skelne det rette fra det urette. Og I skulle ingen Sinde tale til andre om Pigens Død paa eders egen Vis; thi I vide ikke, hvad I sige!“

Da Jesus havde sagt dette, forlod han dem og vandrede videre.

Men det, Jesus gjorde, var ingen Undergerning; mange have gjort ligesaa før hans Tid og efter hans Tid, og dette kan gøres, saa længe Jorden er.

Formaaede Jesus at uddrive Uaander?

Paa sine mange Vandringer mødte Jesus Mennesker, der vare omklamrede af de dødes Aander, Mennesker, der vare besatte. Og deres Lidelser vare meget store, thi Uaanderne forurenede deres Tanker og droge megen Styrke af deres Legemer, saa disse bleve usle og svage.

Men naar Jesus, med sit indre Syn, saa Uaanderne klamre sig til Menneskenes jordiske Legemer, talede han strengt til dem, bød dem fare bort og lade Menneskene med Fred; og han forbød dem atter at vende tilbage.

Og til dem, han saaledes havde befriet, sagde han: „Renser eders Hjerter og Tanker for alt ondt, for alt urent; thi vedblive I at vandre i Synd og i Laster, ville eders Lidelser blive end større; thi da ville Uaanderne atter vende tilbage for at berede eder nye og end værre Pinsler.“

Nogle af de forhen besatte gjorde, som Jesus bød; men mange vedbleve at være lige urene.

Jesus formaaede saaledes ikke at bringe Fred til alle dem, han søgte at yde Hjælp.

Men det, Jesus gjorde, var ingen Undergerning; dette have mange gjort før ham, og mange have gjort det efter hans Tid.