XXXI

Apostlenes stærke Længsel efter deres elskede Mester og deres stadige Haab om hans snarlige Tilbagekomst, et Haab, der skyldtes deres fejlagtige Opfattelse af hans Tale137 om Jordens Undergang, samt den Johannæiske Aabenbaring  —  inspireret af den Ældste  —  er Skyld i, at mange Mennesker den Dag i Dag venter: Jesu Tilbagevenden, Tusindaarsriget, Jordens Tilintetgørelse, Dommens Dag o.s.v.

Saa længe den hele Menneskehed ikke er naaet til den højest mulige jordiske138 Fuldkommenhed, saa længe tilintetgøres Jorden ikke. Og naar den Stund, om Aarmillioner, indtræder, da Kloden, i Kraft af Guds Villie, opløses i sine Bestanddele, vil alle Mennesker have forladt den; intet jordisk Væsen vil være til Stede paa Jorden, naar dens „Død“ indtræder.