3.

1) Hvorledes skal man rettelig forstaa Udtrykket Medium?

2) Findes de mediumistiske Evner kun blandt de saakaldte Spiritister?

 

1) Medium eller Midler er Betegnelsen for de Mennesker, som, paa en eller anden Maade, er egnede til at være Mellemled mellem den synlige og den usynlige Verden. Disse Mellemled kan benyttes baade af Lysets og af Mørkets Aander = inkarnerede »Ældste« og Menneskeaander, som uden Tilladelse gæster Jordplanet.

Lysets Aander optræder ikke længer ved Spiritisternes Séancer, hverken som Ledere eller som religiøse Prædikanter,5 saaledes som Spiritister paastaar. De virker kun gennem spontane Foreteelser efter Guds Ønske, og efter Hans Anvisninger. – Da Kristus i sin Tid søgte efter jordiske Hjælpere til at vinde Ardor tilbage, var han ledsaget af flere af de Yngste. Og disse, samt Kristus, kom i denne Periode ofte til de smaa private Kredse for at paavirke Medlemmerne, saa at de muligvis kunde blive brugbare til dette Formaal. Men da dette Arbejde er et forlængst tilbagelagt Stadium, er der ikke længer noget Grundlag til Stede for: at Lysets Aander optræder ved de spiritistiske Séancer, hverken ved de offentlige eller de private. – Mørkets Aander virker derimod baade gennem spontane Foreteelser og gennem de spiritistiske Séancer, der er tilrettelagt af Mennesker. De spiritistiske Séanceforbindelser er imidlertid ikke godkendte efter Guds Love; det samme gælder de spontane Forbindelser: forskellige Fænomener, Tankeindskydelser, Visioner og lignende, som skyldes Mørkets Aander.

Enhver, der har okkulte Oplevelser, burde kunne afgøre, om en Mørkets eller Lysets Aand staar bag det, der opleves. Men i hvert Tilfælde vil en inderlig Bøn til Gud bringe den fornødne Hjælp og Klaring af Spørgsmaalet. – Medier, som er Spiritister, har kun direkte, daglig Forbindelse med Lysets Aander gennem deres Skytsaand = Samvittighed, der altid søger at lede sin Myndling bort fra Spiritismens Indflydelse. Men hører Myndlingen ikke efter eller vil han (hun) ikke følge de givne Raad, trækker vedkommende mere og mere Mørke til sig, hvorved Samvittighedens Stemme tilsidst helt ophører med at lyde – Mørket opsluger Lyden, den kan ikke trænge igennem den tætte Mørkemur. Og da har Mørkets Aander frit Spillerum for deres løgnagtige Meddelelser, meningsløse Indbildninger, religiøse Prædikener, hvis Indhold er i Strid med det, der gives i »Vandrer mod Lyset«, o. s. v. –

2) Nej! Da al Forbindelse med den usynlige Verden sker gennem Inspiration, Intuition og forskellige spontane Tankeindskydelser, er det en Selvfølgelighed, at de Mennesker, der ejer mediumistiske Evner, ikke behøver at være – ja, helst ikke bør være Spiritister – for at kunne være Mellemled mellem Mennesker og det Hinsidige.

Enhver, som, i Lysets Tjeneste, har et eller andet at bringe Menneskeheden paa Opfindelsernes, paa det videnskabeliges, paa de skønne Kunsters, paa Religionens Omraade, o. s. v. er alle Medier, altsaa Midlere mellem den synlige og den usynlige Verden. De er de Tolke, der nødvendigvis maa være Bindeleddet mellem Menneskeheden og Lysets evigt strømmende aandelige Livskilder. Igennem Inspirationen og gennem deres egen Intuition modtager de Hjælp til at bringe Menneskeheden det nye eller de Forbedringer, som Tidsaanden er moden til at modtage. Men da Lysets Aander meget ofte arbejder paa langt Sigt, ligger det, som paa denne Maade bringes til Menneskene, ofte langt ud over det Maal, som Tidsaanden kan fatte. Derfor bliver disse Lys–Budbringere som Regel forkætrede og miskendte af deres Samtid. Men Betegnelsen »Spiritister« kan ingen have Ret til at hefte paa disse Mennesker, paa hvilket Omraade de end er Guds og Lysets jordiske Medarbejdere. –