35.

Hvorfor havde Luther saa mange aandelige Lidelser? Han var jo en af Guds Udsendinge og maa vel have udført sin Mission under Guds Ledelse.

 

De Udsendinge, som i deres Jordeliv arbejdede, medens Ardor endnu var »Mørkets Fyrste«, blev altid paa mange og forskellige Maader vildledte af ham og hans Hjælpere, de diskarnerede »Ældste«. Luther danner ingen Undtagelse her, Ardor vildledte ogsaa ham i mangt og meget, særlig paa Hovedpunkterne i hans Mission. Luther byggede saaledes paa Pauli Lære i Stedet for at gendrive den; derved fremkom Dogmet om Retfærdiggørelsen ved Troen. Han var saaledes meget ofte i Opposition til sin aandelige Leder (Skytsaand, Samvittighed), hvilket altid giver Splittelse, Uklarhed, Uro i Sind og Tanke og derigennem afføder aandelige Lidelser. Følelsen af Syndeskyld, der tyngede Luther saa meget, skrev sig fra Uroen og Splittelsen i hans Sind; men denne Uro og Splittelse skyldtes hovedsagelig Ardors Indflydelse og Paavirkning. Ogsaa hans Munkeløfte blev givet efter Ardors Tilskyndelse og imod Samvittighedens Advarsler. Samvittighedens Modstand fik tilsidst Luther til at bryde dette Løfte, hvilket – paa dette Punkt – gav ham Fred i Sindet. Men hvis han paa alle Punkter havde fulgt sin Samvittighed, var han ikke bleven det aandeligt urolige og aandeligt splittede Menneske, som han var; thi en nøje Kontakt med »Samvittighedens« Raad og Formaninger vil altid give aandelig Fred, Ro og Klarhed i Sind og i Tanke.