36.

I »Vandrer mod Lyset« staar pag. 303, Afsnit 2: at det højeste Antal af jordiske Aar, i hvilke en Menneskeaand har været knyttet til Jorden og dens Sfærer, er c. 3 Millioner Aar.

1) Skal Udtrykket: har været forstaas saaledes, at dette hidtil værende højeste Antal ikke længer er det højeste?

2) Har de Ældstes Inkarnationer maaske haft nogen Indflydelse paa dette Tal? 3) Kan der i saa Fald siges noget om, hvor lang Inkarnationstiden vil blive i Fremtiden?

 

1) Udtrykket: har været skal meget rigtig forstaas som noget, der har været saaledes, men ikke længer er det. Hvis dette ikke var Meningen, vilde der have staaet: det højeste Antal af jordiske Aar, i hvilke en Menneskeaand er knyttet til Jorden o. s. v.

2) Ja, de Ældstes Inkarnationer, der begyndte c. 12,000 Aar f. Kr., har bragt Uorden ind i Menneskeaandernes rolige Udvikling gennem de jordiske Genfødsler.

3) Der kan intet bestemt siges angaaende dette Spørgsmaal. Der kan kun siges, at Tallet c. 3 Millioner Aar i de værste Tilfælde vil mangedobles. Hvor mange Gange kan ingen vide – end ikke Gud. Thi Menneskene har her i høj Grad selv Indflydelse paa, hvor højt Tallet vil blive. Men jo hurtigere de forstaar at rette sig efter de Anvisninger, der gives i Værket »Vandrer mod Lyset«, jo kortere bliver den nødvendige Inkarnationsrække. Dog, selv i bedste Tilfælde, vil Tiden gaa langt over de c. 3 Millioner Aar.

Intervallerne mellem Inkarnationerne – Opholdet i Sfærerne – vil ikke blive ændret for de unge Menneskeaanders Vedkommende. Derimod vil Intervallerne progressivt blive større, hvor det drejer sig om de mere fremskredne eller vidt fremskredne Menneskeaander.

Da Gud altid sørger for, at der kommer Balance i det, der sker, og da Menneskeaandernes Inkarnationsrækker i Fremtiden bliver større end hidtil, vil Udviklingen paa Lysets Kloder blive kortere for disse Aander, end for de Aander, der er løst fra Jordelivene, og som nu lever paa Lysets Kloder.