45. Jødernes Messiashaab

45.

Ventede Jøderne i Tiden omkring Jesu Fødsel et Messiasrige, en menneskelig eller en guddommelig Messias?

 

Inden for Jødedommen fandtes saavel i Tiden før som efter Jesu Fødsel forskellige religiøse Retninger, hvis Tilhængere hver for sig havde en særlig Opfattelse af det messianske Haab. Saaledes blev baade »et Gudsrige« paa Jorden, en menneskelig Konge, udvalgt og salvet af Gud, samt »et guddommeligt Væsen« ventet af Jødefolket.

Disse Forventninger svarer ganske til det, som den Dag i Dag ventes af Menneskene. Nogle venter: et Gudsrige – Tusindaarsriget – andre: Jesu Genkomst som Guddom, omgivet af Engleskarer, og atter andre venter: Jesus som Menneske i en ny Inkarnation. Men alle disse Forventninger er og vil være forgæves. Jesu Genkomst har fundet Sted – dog paa en hel anden Maade end ventet eller ønsket af Mennesker. Usynlig, og med et Menneske som Midler og Tolk, har Jesus Kristus talt til Menneskeheden, saaledes som det var Guds ønske og Villie. (Disse Taler findes henholdsvis i »Vandrer mod Lyset« pag. 99–125, og i »Forsoningslæren og Genvejen« pag. 27–40.)

Et Gudsrige paa Jorden vil aldrig nogen Sinde kunne oprettes. Den aandelige Renhed og Modenhed, som er nødvendig, for at dette kunde ske, findes ikke blandt Menneskene i den jordiske Mørkeverden. Den hele Menneskehed maa vandre sin lange og besværlige Pilgrimsgang til Guds Rige, til Faderhjemmet: dér, hvor hver eneste Menneskeaand har sit Udspring, vil alle engang samles i Enighed, i Kærlighed, Skønhed og Glæde til et evigtvarende Liv hos deres kærlige Fader.