5. Spontane Fænomener

5.

Kan Spiritister ikke opleve spontane Fænomener, der skriver sig fra Lysets Aander?

 

Selvfølgelig kan ogsaa Spiritister opleve spontane Forbindelser med Lysets Aander i Form af Visioner, advarende Drømme, advarende Tilraab, Dødssyner o. s. v. Men det sker kun, naar det er ønsket fra oversanselig Side – ikke paa Grund af Menneskers Krav, deres forberedende Øvelser el. lign., og det sker uden de spiritistiske Mediers Mellemkomst, hvorfor noget saadant aldrig vil indtræffe under Spiritistséancer.

Men ogsaa ovenfor omtalte spontane Foreteelser – oplevet af Spiritister eller Ikkespiritister – kan skyldes de inkarnerede Ældste; derfor maa enhver, der oplever okkulte Fænomener, nøje prøve deres Art og ud fra sit Indre gennemtænke det skete, for saaledes at naa til den rette Forstaaelse af Ophavsmandens Identitet som værende en Mørkets eller en Lysets Aand. Hæslige Syner, stærke Slag, Eksplosionsbrag6, spottende Tilraab, ondskabsfulde eller obscøne Tankeindskydelser og lignende spontane Fænomener skyldes altid de Ældste, som, under deres natlige Søvnfrigørelser, ulovligt søger at paavirke ubefæstede Sjæle. En Bøn til Gud om Hjælp mod den Art uhyggelige Oplevelser vil altid blive besvaret, saa at Gentagelser umuliggøres. Men Bønnen maa komme fra Hjertets Dyb, ellers gavner den ikke.

Der kan imidlertid forekomme Fænomener, f. Eks. Visioner af en vis Skønhed, Syner af forskelligt farvede Lysformer, religiøse Tankeindskydelser, Forvarsler om Dødsfald o. lign., der for Modtageren kan se ud, som om de skrev sig fra Lysets Aander. I saa Tilfælde bør Modtageren ligeledes igennem en Bøn til Gud søge Oplysning om det skete. Fyldes han da med Fred og Ro i Sindet, da stod en Lysets Aand bag det givne. Men kredser Tanken med Uro og Ubehag om det oplevede, da er en Mørkets Aand Ophavsmand dertil. Og da har denne Mørkets Aand fremkaldt disse Fænomener, fordi han mente, at han, gennem den Art Oplevelser, lettere kunde faa Herredømme over det paagældende Menneske.