12.
Hvorledes skal vi forstaa Jesu Daab?
Men noget efter den Tid da Jesus var udjaget af Synagogen, hørte han megen Tale om en Mand, Johannes, med Tilnavn „Døberen“, der vandrede fra Sted til Sted i Omegnen af Jordans Flod.
Og Jesus hørte, at han talede til Folkene dér og lærte dem meget om Himmeriges Rige; hørte, at denne Mand talede strengt til Folkene; thi han dadlede deres store Vantro, dadlede deres Tilbedelse af Mammon og Magt.
Og nogle af hans Ord vare disse: „Himmeriges Rige er eder nær, naar I angre det onde, I have gjort, naar I vende eder fra denne Verdens falske Guder, naar I sky Mørkets Gerninger.“
Og naar Mænd og Kvinder kom til ham, sørgende og angrende, tog han Vand fra Floden i sin Haand og gød det over dem.
Og han sagde: „Som jeg med Vandet renser eders Legemer fra Jordens Støv og Smuds, saaledes vil Herren rense eders Hjerter med den himmelske Ild, rense eder fra Syndens og Ondskabens Smuds.“
Men spurgte nogen ham: „Er du Messias, ham vi vente?“ da svarede han og sagde: „En, der er større end jeg, skal komme til eder, men Herren har sendt mig, at berede Vejen for ham.“
Om alt dette talede mange til Jesus.
Og Gud vakte det Ønske i hans Hjerte at se denne Mand og tale med ham; thi det, han hørte, undrede ham saare.
Og Jesus drog til det Sted, hvor Johannes var.
Men da Johannes saa ham komme vandrende, da kendte hans Aand ham.
Og han bøjede sig for Jesus og sagde: „Broder, vær velkommen!“ Og Johannes vendte sig til de mange, der vare hos ham, og sagde: „Ham er det, jeg har ventet, for ham har jeg beredt Vejen.“
Men Jesus glædede sig meget over hans Ord.
Og han talede til Johannes og sagde: „Broder, døb mig, saaledes som du døber Folkene, at jeg kan gaa renset til min Gerning.“
Da bøjede Johannes sig for ham og sagde: „Som dit Legem er rent, saa er og dit Hjerte rent.“
Men Jesus svarede ham og sagde: „Ingen er ren uden Gud!“
Da gjorde Johannes efter hans Ønske.
Men da han havde døbt Jesus, vendte han sig til Folkene, der stode om dem.
Og han raabte med høj Røst: „Dette er Guds Søn, den elskede! følger ham, og værer ham lydige; thi hans Ord ere sande.“
Da Jesus steg op af Vandet, vege Skarerne tilbage; thi han stod for dem lig en Konge.
Mange bøjede sig for ham, og nogle søgte at kysse Sømmen af hans Klædning; men Jesus bød dem holde inde med deres Færd.
Og han blev hos Johannes, og de talede om saare meget.
Men efter en Stunds Forløb toge de Afsked med hinanden.
Og de vandrede hver ad sin Vej.