Ardors Beretning 19

19.

Har Jesus udtalt sig om Daabens Betydning saaledes som det fremgaar af de os overleverede Ord?

 

Ofte kom Folk til Jesus for at døbes af ham.

Men Jesus døbte ikke.

Og det skete en Dag, at nogle kom til ham og bad: „Mester, døb os, at vi kunne vorde rensede fra vore Synder!“

Jesus saa paa dem og sagde: „Siger mig: hvor ofte rense I eders Legeme?“

Folkene undredes over hans Ord. Men de svarede ham og sagde: „Vi rense os dagligen; thi vort Arbejde, Vejenes Støv og vor Sved forurene dagligen vort Legeme.“

Atter spurgte Jesus: „Siger mig: rense I eder i Dag for de Urenheder, der i Morgen ville klæbe ved eders Legeme?“

Da svarede de: „Dette gøre vi ikke; vi rense os i Dag for det, som i Dag har forurenet os, og i Morgen for det, som i Morgen vil forurene os.“

Da svarede Jesus: „Ja, saaledes gøre I; thi det andet er ugørligt. Derfor siger jeg eder: I skulle dagligen angre eders Synder og dagligen bede Herren tilgive eder; thi Han tilgiver ikke i Dag hvad I synde i Morgen. Sandelig jeg siger eder: hvad der er, det er, og det kan Herren vor Gud tilgive; men hvad der ikke er8, kan ej heller tilgives. Ja, jeg siger eder: angre I og bede I dagligen om Tilgivelse, da skulle I visseligen paa eders Doms Dag være skinnende rene; thi ingen ond Tanke skal da vidne imod eder, og ingen falske Ord skulle dømme eder.“

Men da han havde sagt dette, svarede Folkene: „Johannes døber alle, der komme til ham.“

Da saa Jesus paa dem, og han sagde: „Johannes har vist eder Vejen; gaar og gører, som han har vist eder det, og som jeg har sagt eder det.“

Men de undredes meget over hans Ord.

Og de gik fra ham til Johannes. Og af ham lode de sig døbe; thi de forstode ikke Jesu Ord9.