31.

Formaaede Apostlene at forkynde Jesu Lære nøjagtig saaledes, som de havde modtaget den?

 

Da den ældste af de Yngste  —  Jesus af Nazareth  —  var vendt tilbage efter endt Jordeliv, optog han paa ny sin Ledelse af Menneskenes mange Jordelivsvandringer. Han søgte da og at lede sine Arvtagere ad den Vej, han havde vist dem, medens han vandrede blandt dem paa Jorden.

Men trods deres Løfter og trods deres gode Villie formaaede de dog ikke at forkynde Jesu Lære, ren og enkel, med de Ord, der havde lydt til dem fra hans egne Læber; thi den Ældste, Mørkets Tjener, stred imod dem, og han søgte at indsnige falske Ord og fremmede Tanker i deres Taler til Folkene.

Derfor, naar de forkyndte Jesu Ord, toge de ofte af deres eget; thi alt det, de havde set og oplevet, siden de skiltes fra deres elskede Broder og Mester, overskyggede i deres Erindring den Tid, da han vandrede med dem.

Og de talede til Folkene om Jesu nære Genkomst, da han skulde være Menneskenes Dommer og Hersker; thi de mente, at den Stund var nær, da han vilde vende tilbage og vise sig for al Verden i sin Glans og Herlighed og saaledes stadfæste sine Ord, stadfæste: at han i Sandhed var Guds Søn.

Paa disse Taler vandt de mange Tilhængere; thi Folkene frygtede Fremtiden meget, og mange mente, at de, naar de vare Jesu Disciple, kunde undgaa Dom og Straf for deres urene, syndefulde Levned.

Saaledes bragtes den nye Lære fra Sted til Sted; mange omvendte sig, og mange lode sig døbe, saa at de, rensede for deres Hjerters Urenhed, kunde optages i Jesu Ledsageres Samfund.