XII

Mødet med Johannes fandt Sted ca. 4 Aar efter Jesu første Strid med de skriftkloge. (Talen i Nazareth).

Ved Jesu Daab sendtes ingen Due fra Himlen, lige saa lidt som Gud talte til det forsamlede Folk; det var Johannes, der udraabte Ordene: „Dette er Guds117 Søn o.s.v.“ (Se Ardors Beretning kap. 12).

Da Jesus lod sig døbe, betragtede han sin Daab som en Indvielse til sin kommende Gerning blandt Menneskene; først efter Samtalen med Johannes forstod han fuldtud Daabens symbolske Betydning ᴐ: Menneskenes Renselse fra Syndens Forurening.

 

Daaben som Udtryk for Renselse og Indvielse kendtes længe før Johannes’ Tid.

Paa den forsvundne Atlanterhavs-Ø anvendtes den første Gang som en symbolsk Indvielse af Præsterne til deres Tempelgerning.