Kommentar XXVII

XXVII

Samtidig med Jesus blev to Stimænd korsfæstet; disse blev bundet til Korset uden Fodbræt, hvorfor deres Død indtraadte flere Timer før Jesu Død. Da begge Stimændene var stærkt bedøvede af den Drik, der var givet dem før Korsfæstelsen, var en Samtale mellem dem og Jesus en Umulighed. Evangeliets Beretning om Jesu Ord til Røveren er legendarisk.

Jesus afslog at modtage den bedøvende Drik, fordi han ønskede fuldtud at gennemgaa de Lidelser, der var ham beskaaret.

Den Jordrystelse, der mærkedes straks efter Korsfæstelsen, stod i Forbindelse med et vulkansk Udbrud i det nordøstlige Palæstina (det gamle Basan). Jordskælvets Virkninger strakte sig til Jerusalem og til nogle Syd derfor liggende Byer. (Rystelsen her var ikke særlig stærk). Samtidig trak tunge, mørke Uvejrsskyer hen over Himlen og forvandlede det klare Dagslys til mørk Skumring. Skyerne trak bort efter nogle Timers Forløb uden at udlade sig. Mørket, den knugende Stilhed tillige med Jordrystelsen var nok til at indgyde det overtroiske Folk en sand Rædsel, hvorfor alle i panisk Skræk flygtede ind til Staden.

Meddelelserne i Matt. Evang. om de Begivenheder, der fandt Sted efter Korsfæstelsen er overdrevne og usandfærdige. (Sammenlign Matt. 27. 51—54 med ovenforstaaende Forklaring).