Bogen

Bogen

En sonet

 

 

Hvor fine skrifttegn over fine blade!

Hvor gyldne træk, hvor dunkle og hvor spæde!

Og dog, hvor lyse og hvor barnligt glade

de funkle, – knap de stamme kan for glæde!

 

Hvad siger de – en blomstrende tirade?

en helteramse? – Suk? – Tragedievæde? –

Nej, kun en lille sang er her til stede,

uskyldig, from, på disse fine blade.

 

De synger om min elskovs glade smerte,

om dig, du lille, søde Beatrice,

hvem helst jeg vilde trykke til mit hjerte;

 

de synger kun for dig en lille vise,

hvor Livet blomstrer i sin rige fylde,

og elskov alle sorgerne forgylde.

 

Cæsar Borgia.

Seance i privat kreds.

Frembringelsestid: 4 min.

Medium: Kaj.