Venedig

Venedig.

Tyst som i smilende drømme

hviler Venedigs stad,

vugget på hvide strømme,

vugget af bølger ømme,

tyst og vemodig glad.

Jeg sætter mig tavs på den høje altan,

Og stirrer mig ør på det strømmende vand.

Venedig, Venedig – i drømme.

Ungdommens smilende drømme

over Venedigs stad

gøgler på hvilende strømme,

vækker mig længsler saa ømme,

ung er jeg atter og glad.

Jeg sidder på skyernes høje altan,

og stirrer på dig i det strømmende vand,

Venedig, Venedig – i drømme.

Holger Drachmann.

Frembringelsestid: 3 minutter.

Medium: Kaj.

Efter opgivet emne.