VANDRER MOD LYSET!

Men særlig Kristendommens og dens forskellige Sekters uhyggelige Lære om Kristi »Forsoningsdød«, Lære om evig Fortabelse, Lære om evige Lidelser i et evigtvarende Helvede, Lære om Daab, Nadver og andre Sakramenter, Lære om »Guds Moders« og Helgeners Forbønner, o.

Først naar al Lære, al Tale om denne tyranniske, vankelmodige og hævnende »Menneskegud« er forstummet for stedse, naar Daaben, som Salighedsbetingelse, er forkastet, naar Alterets Sakramente og alle andre Sakramenter skønnes at være betydningsløse, naar aldrig mere noget Menneske fordømmer…

Dog Han ved, hver Synders Hjerte tvættes rent i Taarers Daab; lyder til Ham Angrens Raab, født af Syndens Sorg og Smerte, kærlig slettes Brøden stor.“ Amen!

Du Menneskesjæl, kom ind til din Daab, og modtag dit Jordelivs Løn“. –

Mange af Apostlenes og Jesu Tilhængere mente, at Daaben ikke alene rensede for de begaaede Synder, men ogsaa for de fremtidige. Denne fejle Opfattelse søgte Jesus at udrydde, hvorfor han stedse forklarede, at Daaben kun var et Symbol.

…formulerede Regler; der idelig maa underkøbes med blodige Ofringer, duftende Røgelser, med Guld, Sølv og Klenodier for at give det, som de bedende attraar; der kræver Daabspagt, Nadvermaaltid o.s.v.

XIX De Ord om Daaben, der tillægges Jesus i Evangeliet, er aldrig bleven udtalt af ham. Som sakramental Handling har Daaben ingen Betydning; men saafremt de Kristne ønsker at bibeholde Daabsceremonien, maa den kun betragtes som et Symbol paa Menneskets Renselse fra Synden127.

Ved Jesu Daab sendtes ingen Due fra Himlen, lige saa lidt som Gud talte til det forsamlede Folk; det var Johannes, der udraabte Ordene: „Dette er Guds117 Søn o.s.v.“ ( Daaben som Udtryk for Renselse og Indvielse kendtes længe før Johannes’ Tid.

Nogle af de lærde hævdede: at Menneskene ved Daaben fik Arv og Del i Himlens Liv og Salighed, hævdede, at alle ikke-døbte fordømtes til evig Fortabelse. Men deres Modstandere mente: at Daaben ikkun var et Sindbillede paa Menneskenes Renselse fra Syndens Urenheder.

…gøre dem værdige til at modtages i vort Samfund.“ Men Jesus svarede dem og sagde: „Døber ikke, naar det ikke kræves af eder; thi mange ere de, der ikke formaa at fatte Daabens sande Betydning, og vi skulle ikke forvirre deres Tanker end mere.“ Men de vedbleve at bede om Tilladelse dertil.