14.
Lærte Jesus om et evigt Helvede? Lærte han intet om Himmeriges Rige ud over de Ord, der alt er kendt gennem Evangelierne?
Men ved de Tider, da Jesus saa sin ældste Broders Aasyn, kom nogle Folk til ham; thi de havde set ham ved Jordans Flod og hørt Døberens Ord om ham. Og de ønskede meget at høre ham tale.
Og Jesus gjorde efter deres Ønske.
Og han udlagde meget af Skriften for dem, talede til dem om Sandhedens og Retfærdighedens Gud.
Men de, der hørte Ordene, talede til andre derom.
Efter dette begyndte store Folkeskarer at søge til Jesus for at se ham og høre hans Ord.
Blandt Skarerne udvalgte Jesus tolv Mænd, at de kunde ledsage ham paa hans Vandringer og hjælpe ham at tale til Folkene; thi han mindedes svagt de tolv, der ledsagede hans Fader.
Saaledes vandrede han fra Stad til Stad, fulgt af nogle eller flere af sine udvalgte Ledsagere.
Jesus talede i Synagogerne, i Hjemmene og paa de Steder, hvor Folkene samledes for at hvile, naar Dagens Arbejde var til Ende.
Og han talede til dem om Guds Faderlighed, talede om Hans Kærlighed og Barmhjertighed. Og han dadlede dem strengt for deres indbyrdes Ufordragelighed, Had og Avind.
Men nogle af Jesu Ord vare disse: „Elsker hverandre som Brødre og Søstre; thi saaledes som I elske, vil eders himmelske Fader og elske eder.
Værer barmhjertige mod alle, der komme til eder; thi vise I Barmhjertighed, da vil og eders Fader være barmhjertig mod eder.
Tilgiver alle eders Fjender og alle dem, der synde mod eder; thi i samme Maal som I tilgive, vil eders himmelske Fader og tilgive eder, naar I angre, hvad I have syndet imod Ham. Sandelig, jeg siger eder: omvender eder, angrer eders Synder og søger at rense eders Hjerter fra alt urent; thi da skulle I visseligen skue Himlens Herlighed, da skulle I visseligen komme i Himmeriges Rige; thi i min Faders Rige ere mange Boliger, og de ere alle beredte for eder; og dér er idel Glæde og Herlighed for dem, der have angret, hvad de have forbrudt. Og jeg siger eder: I skulle gaa frem til større Salighed, ja, I skulle gaa frem, til I skue vor Faders Aasyn. Derfor vorder alle fuldkomne, som eders himmelske Fader er fuldkommen! Vorder alle rene; thi da skulle I visseligen skue Hans Aasyn, der elsker eder alle!
Men jeg siger eder: I skulle ingen Sinde kræve Himmeriges Rige som Løn for det gode, I ville øve. I skulle ikke lade støde i Basuner for eder paa Torve og i Stræder, for at alle kunne vide, hvad I have gjort. Ej heller skulle I med høj Røst udraabe: se, vi have mættet de hungrige, vi have klædt de nøgne, og vi have givet vore Gaver til mange; os tilkommer Himmeriges Rige! Thi gøre I saaledes, og tale I saaledes, da er Himmeriges Rige ikke eders. Thi jeg siger eder: ere I gode, da gøre I det gode, thi I ville ikke det onde! Ere I barmhjertige, da vise I Barmhjertighed mod alle, thi I kunne ikke undlade det! Og ere I kærlige af Hjertet, da have I Medlidenhed med alle, der lide, men da ville I og tilgive eders Fjender og alle, der have syndet imod eder.
Sandelig, jeg siger eder: gøre I alt dette, saaledes som jeg har sagt det, da skulle I visseligen skue Himlens Salighed; thi da tilkommer Guds Rige eder!“ — — —
Men nogle kom til ham og sagde: „Mester, sig os: hvorledes skulle vi komme ind i Guds Rige?“
Da saa Jesus paa dem, og han sagde: „Hørte I ikke mine Ord? Se, jeg siger eder: I skulle elske eders Gud og Fader af eders ganske Styrke. Og I skulle elske eders Næste, som I elske eder selv!“
Men de, der havde spurgt, svarede og sagde: „Vi hørte, hvad du talede til os; men mange ere de, der ikke hørte Ordene.“
Da sagde Jesus: „Gaar og forkynder, hvad I have hørt, at alle kunne blive delagtige i Himlens Salighed.“
Og Jesus talede end mere til Folkene.
Og nogle af hans Ord vare disse: „Men ville I ikke omvende eder og ikke angre eders Synder og ikke rense eder fra eders Urenheder, men ville I vedblive at vandre i Synd og Ulydighed, ville I vedblive at leve i Utugt, at røve, plyndre og ihjelslaa, vedblive at sige falske Vidnesbyrd om eders Næste, vedblive at hade, forfølge og forbande hverandre: da skulle I visseligen fare til det onde Sted, og dér skulle I lide evindelig4 Pine; dér skal ingen Sol skinne og ingen Maane lyse for eder i Mørket, men en Ild5 skal dér optændes i eders Hjerter, en Ild der ikke slukkes, men ej heller fortærer eder; dér skulle I lide Hungerens og Tørstens Kvaler; thi ingen mætter eder, og ingen giver eder at drikke; dér skulle I sørge; thi dér er ingen Glæder, men kun Graad og Tænders Gnidsel; thi Syndens Orm5 skal nage og stinge eder.“
Men da han talede saaledes, faldt stor Frygt over Skarerne.
Og nogle gik til ham og sagde: „Mester, sig os, vender ingen tilbage fra hint Sted?“
Da mindedes Jesus sin Broders Aasyn, mindedes sit brudte Løfte, og han svarede: „Sandelig, jeg siger eder: omvender eder og angrer de Synder, I have gjort, medens Tid er; thi ingen uden Gud ved, om nogen vender tilbage; thi ingen uden Gud ved, om Ilden skal slukkes; ja, sandelig jeg siger eder: ingen uden Gud ved, om Ormen, der nager og stinger, skal dø!“
Men Folkene vedbleve at spørge, og de sagde: „Mester, sig os: hvorledes skulle vi hindre, at mange fare til det onde Sted?“
Da saa Jesus paa dem, og han svarede: „Hørte I ikke, hvad jeg sagde eder: I skulle omvende eder og angre!“
Men de, der havde spurgt, svarede ham og sagde: „Vi hørte Ordene, men mange ere de, der ikke hørte dem.“
Da sagde Jesus: „Værer I da Saltet; thi saaledes som Kødet saltes for ikke at fordærves, saaledes skulle I og salte Menneskenes Hjerter og forkynde for alle, hvad I have hørt. Men jeg siger eder: I skulle tale i mit Navn; thi mister Saltet sin Kraft, da fordærves Kødet og det vil stinke ilde — men da ere hverken Saltet eller Kødet længer tjenlige, og det skal alt bortkastes. Saaledes være det og for eder.“
Da forstode Disciplene ham, forstode, at de ikke skulde tale af deres eget, men forkynde Jesu Ord.
Og de vandrede bort for at gøre andre delagtige i det, de havde hørt.
Jesus vandt mange blandt Skarerne; mange fulgte ham, og de, der fulgte ham, elskede ham meget.
Men de skriftkloge og de, der kaldtes Farisæere og Saduccæere, hadede og forfulgte ham.