Den indiske Inkarnationsberetning. 1)
En oldindisk Tempelscene.
TRE TUSIND AAR før eders Dage leved Muribad i Brahmas Tempel.
Templet laa, hvor Ganges’ og Bramaputras hellige Vande forenes.
Brahmas Tempel var skønt.
Mangefarvede Billeder pryded Brahmas Bolig, Billeder skaaret i Træ og Ben.
Gyldne, straalende Smykker, klare, lysende Stene var strøet over Billedernes Legemer.
I Templets Indre fandtes mægtige, søjledelte Haller, fandtes mange smaa Kamre, dækket af tunge Tæppers bløde Folder.
Brahmas unge Tjenerinder leved i Templets smaa Kamre.
Muribad var Brahmas Tjener.
Muribad bar Brahmanernes hvide Klædning, Brahmanernes hvide Bind slynget om den mørke Pande.
Muribad var skøn, Muribad var ung.
Templets dybe Mørke, Templets strenge Højhed knuged Muribads Hjerte.
Muribads higende Længsler svang sig til Landet bag Ganges’ hellige Bredder.
Muribads higende Længsler svang sig højt over Himalayas snedækte Tinder.
Muribads søgende Tanker strømmed med Ganges’ og Bramaputras ilende Vande mod Havets umaalte Dybder.
Muribad leded Brahmatjenerindernes Sang, leded deres skønne Dans.
Forrest i Kvindernes Rækker stod Iriva, Muribads dejlige Datter.
Femten hede Somre lyste Vishnus straalende Fakkel over Irivas lokkede Hoved.
Ukendt blev Iriva givet i Brahmas Tjeneste.
Ene Brahmas mange Øjne fulgte Muribad, Irivas ukendte Fader.
Muribad var ung.
Templets dybe Mørke, Templets strenge Højhed knuged Muribads Hjerte.
Muribad elsked.
Muribad elsked Iriva, Brahmas unge Tjenerinde.
Muribad stod paa Templets høje Trin.
Muribad saa mange rigtklædte Mænd drage over Sletten foran Templet.
Mændene standsed ved Templets Fod.
Forrest stod Iffisus, høj og stolt.
Kappens hvide Folder dækked et ædelt Legem.
Gyldne Smykker vandt sig om hans Hals, vandt sig om hans mørke Pande.
Iffisus’ Øje var kærligt.
Iffisus’ Aasyn var ædelt.
Iffisus bøjed sig. Iffisus talte:
»Iffisus kommer fra Landet bag Havet, der modtager Ganges’ og Bramaputras strømmende Vande.
Iffisus’ Fader er Fyrste.
Brahmas Vrede hviler over Iffisus’ Fader.
Ad mange tunge Veje drog Iffisus til Brahmas Tempel.
Iffisus loved at bringe Fyrsten Vand fra Ganges’ hellige Flod.
Iffisus loved at mildne Brahmas Vrede.«
Muribad løfted Hænderne.
Muribad talte:
»Iffisus! Muribad bringer dig Brahmas Hilsen.
Brahmas Væsen, Brahmas Væren findes i dig.
Brahmas Aand er forenet med din Aand.
Brahmas Legem er forenet med dit Legem.
Brahmas livgivende Aande er indblæst i dit Legems mindste Atom.
Brahma lever, Brahma lever i dig.
Iffisus, bøj dig for Brahma!«
Muribad peged mod Templet.
Iffisus steg ad Templets Trin til Templets Indre.
Muribad fulgte Iffisus til Brahmas mangehovede Billedstøtte.
Iffisus bøjed sig for Brahma.
Brahma loved at mildne sin Vrede.
Muribad fulgte Iffisus til Templets søjledelte Haller, til Templets mange smaa Kamre.
Iffisus saa Brahmatjenerindernes unge Skønhed.
Iffisus ønsked at se Kvindernes Dans.
Muribad kaldte.
Brahmas Tjenerinder samledes i Templets mægtige søjledelte Hal.
Kvindernes Legemer var nøgne.
Gyldne Ringe slutted om de spæde Ankler, gyldne Ringe slutted om de bløde Arme.
Brede, gyldne Baand bar Barmens buede Hvælv.
Ganges’ hvide Lotus kransed Kvindernes lokkede Haar.
Slørets grønne Folder dækked ikke Legemernes Skønhed; dækked ikke Øjnenes mørke Luer.
Forrest i Kvindernes Rækker stod Iriva, Muribads dejlige Datter.
Muribad løfted Haanden.
Sangens daarende, lokkende Toner steg mod Templets Hvælv.
Slørene løftedes, Slørene sænkedes, Fødderne hævedes fra Hallens Sten.
Legemerne vuggedes blidt til Tonernes Stigen og Falden.
Muribads længselsfulde Øje fulgte Irivas vuggende Dans.
Muribads lyttende Øre fulgte Irivas lokkende Sang.
Irivas straalende Øje hviled paa Iffisus’ ædle Aasyn.
Muribad blegned.
Muribads Hænder knyttedes.
Muribad vogted Iffisus.
Tonernes daarende, lokkende Klang steg mod Templets Hvælv.
Slørene løftedes, Slørene sænkedes, Fødderne hævedes fra Hallens Sten.
Legemerne vuggedes vildere, vildere; Legemerne vuggedes blidt til Tonernes Stigen og Falden.
Muribad vogted Iffisus.
Iffisus nærmed sig.
Muribad kaldte.
Sangen forstummed.
Kvinderne standsed.
Iriva stod foran Iffisus.
Muribad talte: »Dansen er endt. Brahmas Tjenerinder gaar til deres Kamre.«
Kvinderne svandt bag Søjlernes Rækker.
Ene stod Iriva.
Iffisus’ Haand laa kærligt paa Irivas bøjede Hoved.
Iffisus søgte Irivas straalende Øje.
Iffisus løfted Irivas spæde Haand.
Muribad nærmed sig.
Iffisus talte:
»Iriva drager til Iffisus’ Land!
Iriva følger Iffisus!
Iffisus elsker Iriva!«
Muribad skælved,
Muribad talte:
»Aldrig drager Iriva til Iffisus’ Land.
Aldrig forlader Iriva Brahmas Tempel.
Brahmas Tjenerinde gaar til sit Kammer.«
Iriva løfted stolt det bøjede Hoved.
Irivas Øje sendte Indras Vredeslyn mod Muribads blege Aasyn.
Iriva vendte sig bort.
Iriva bøjed sig for Iffisus.
Iriva talte:
»Iffisus! Iriva danser for dig.
Iriva synger for dig.«
Tonernes daarende, lokkende Kalden strømmed mod Iffisus.
Sløret løftedes, Sløret sænkedes, Fødderne hævedes fra Hallens Sten.
Legemet vuggedes blidt til Tonernes Stigen og Falden.
Muribad vogted Iffisus.
Iffisus’ skønhedssøgende Øje fulgte Irivas vuggende Dans.
Iffisus’ lyttende Øre fulgte Irivas lokkende Sang.
Sangens daarende, lokkende Toner strømmed mod Iffisus.
Sløret løftedes, Sløret sænkedes, Fødderne hævedes fra Hallens Sten.
Legemet vuggedes vildere, vildere; Legemet vuggedes blidt til Tonernes Stigen og Falden.
Muribad vogted Iffisus.
Iffisus nærmed sig.
Iriva slynged Slørets grønne Folder over Hallens Sten.
Iriva standsed.
Iriva knæled.
Iriva løfted Hænderne mod Iffisus.
Irivas straalende Øje hviled paa Iffisus’ Aasyn.
Iriva talte:
»Iffisus! Iriva har danset for dig, Iriva har sunget for dig.
Iriva følger til Iffisus’ Land.
Iriva elsker Iffisus!«
Iffisus bøjed sig kærlig mod Irivas løftede Arme.
Da tændtes Indras rasende Vrede i Muribads skælvende Hjerte.
Muribad styrted mod Iffisus.
Muribads Hænder knuged Iffisus’ Legem, knuged Iffisus’ Hals.
Iffisus vakled, Iffisus faldt.
Brahma drog sin livgivende Aande tilbage fra Iffisus’ Legem.
Muribads vilde Øjne saa Irivas skælvende Legem, saa Irivas løftede Hænder, saa Irivas dybe Rædsel.
Muribad styrted mod Iriva.
Vildt knuged Muribad Irivas skælvende Legem.
Muribad brød Irivas skønne Blomst.
Muribads knugende Favntag knuste Irivas unge Hjerte.
Brahma drog sin livgivende Aande tilbage fra Irivas Legem.
Muribad vaagned.
Muribad saa Iffisus.
Muribad saa Iriva.
Angerens dybe Rædsel tændtes i Muribads Hjerte.
Muribad løfted Iriva paa sine stærke Arme.
Muribad steg ad Templets høje Trin til Templets højeste Tinde.
Muribad styrted med Iriva dybt ned i Ganges ilende Vande.
Brahma drog sin livgivende Aande tilbage fra Muribads Legem.
Muribad vaagned i Brahmas høje Himmel.
Brahma dømte.
Brahmas Dom var streng:
»Muribad tog Iffisus’ Liv; Muribad, du følger og skærmer Iffisus, følger, til Iffisus tilgiver!«
Muribad bøjed sig.
I Tusinder af Aar fulgte Muribad Iffisus’ skiftende Jordeliv.
Naar Muribad og Iffisus mødtes i Brahmas høje Himmel, bød Muribad Iffisus Haanden, bad Muribad Iffisus tilgive.
Iffisus vendte sig bort:
»Aldrig tilgiver Iffisus!«
For Tusinder af Aar tilbage vandt Muribad Irivas kærlige Tilgivelse.
Iriva svang sig til Brahmas ukendte Boliger.
Iffisus, følg Iriva!
Iffisus, du har sinket din Gang mod de straalende Højder, Hadet dig bandt.
Iffisus, følg Iriva!
Tusinder af Aar svandt hen.
Tusinder af Aar svandt fra Dagen, da Iffisus og Muribad mødtes ved Ganges’ hellige Bredder.
Endnu forenes Ganges’ og Bramaputras ilende Vande, hvor Brahmas Tempel stod.
Som Himalayas skjulte Kilder evig fornyr Ganges’ hellige Vande, fornyr Brahma af Naadens skjulte Kilder evig Aarenes mange Dage.
Endnu strømmer Ganges’ og Bramaputras ilende Vande mod Havets umaalte Dybder.
Endnu strømmer Aarenes mange Dage mod Æterens umaalte Vande.
Endnu vandt Muribad ikke Iffisus’ fulde Tilgivelse.
Iffisus, tilgiv! —
Noget efter at jeg i Aaret 1915 havde offentliggjort »Hilsen til Danmark«, fik jeg Besøg af en engelsk Videnskabsmand Mr. Havell, der i flere Aar havde opholdt sig i Indien og som havde Kendskab til oldindisk Litteratur og Kunst. Mr. Havell, der havde Interesse for okkulte Fænomener, forespurgte, da han saa de tidligere omtalte før-ægyptiske Tegninger, om vi ikke ad okkult Vej havde modtaget noget, der omhandlede Indien.
Vi gav ham da et Eksemplar af den »Sandhedssøger«, hvori den indiske Inkarnationsberetning var optaget. Mr. H. syntes straks at blive interesseret i den, men udtalte sig ikke nærmere.
Nogle Dage efter kom Mr. Havell igen og fortalte os, at han nu havde sat sig grundig ind i den, og at han var meget overrasket over, hvor »indisk« den var i hele sin Form og Udtryksmaade. Saaledes sagde han f.Eks. henvendt til min Hustru: »Selv om De havde læst alle mine Værker om Indien, saa havde De dog ikke været i Stand til at skrive dette; jeg har aldrig uden for Indien truffet nogen Litteratur, der var saa »indisk««. —
Derefter gennemgik Mr. Havell Indholdets Enkeltheder med os:
1) Stroferne gav et godt Indtryk af gamle Sanskrit-Sange, brugt af Brahma-Præster.
2) Inderne betragter det trekantede Stykke Jord, der fremkommer ved to Floders Sammenløb, som helligt. Stedet, hvor den hellige Flod Ganges optog Bramaputra, maatte saaledes være særlig helligt.
3) Man vidste, at der i længst forsvunden Tid havde ligget et Hindutempel paa det Sted, der var angivet i Beretningen.
4) I den indiske Mytologi omtales en himmelsk Danserinde Ira, der danser for Guderne. Den unge Tempeldanserinde Irivas Navn var en korrekt Afledning af Sanskritordet Ira.
5) Navnet Iffisus (eller korrektere Iffisos, da det sikkert var græsk), viste hen til, at den unge Fyrstesøn, der »kom fra Landet bag Havet, der modtager Ganges’ og Bramaputras strømmende Vande«, var fra Lydien i Lilleasien, der, ved det i Beretningen angivne Tidspunkt, antagelig havde Handelssamkvem med det nordlige Forindien. (I et Brev nogle Dage senere meddelte Mr. H. os, at der i det nordlige Indien var fundet lydiske Mønter, men ganske vist fra en Tid, der falder c. 200 Aar efter Beretningens Tidspunkt, altsaa omkring 700 f. Chr.).
6) Aanden i Muribads Hilsen til den unge Fyrstesøn er i god Overensstemmelse med gammel Brahmansk religiøs Tankegang.
7) Beskrivelsen af Kvindernes Dans, deres grønne Slør, gyldne Arm-, Ankel- og Brystringe var korrekt gengivet.
8) Da Brahma er Skaberen, gengiver Sætningen: »Brahma drog sin livgivende Aande tilbage fra Iffisus’ Legeme«, paa en heldig Maade indiske Ideer om dette Emne.
9) Sætningen: »Endnu strømmer Aarenes mange Dage mod Æterens umaalte Vande«, viste hen til den gamle indiske Forestilling om, at Æteren var et mælkehvidt Hav, i hvilket de jordiske Dage og Aar udstrømmede og optoges. —
Alt det, Mr. Havell fortalte, var ganske ukendt baade for min Hustru og mig og interesserede os naturligvis i høj Grad, da det for os var en Bekræftelse paa, at den aandelige Intelligens, der havde givet Beretningen, virkelig stammede fra Indien. —
Navnet »Muribad« var Mr. H. derimod meget misfornøjet med, da der — som han sagde — paa Sanskrit ikke fandtes et saadant Navn eller noget Ord, hvoraf det kunde tænkes afledet. Min Hustru erindrede godt, at hun, dengang den paagældende Aand gav sit Navn, udbrød: »det kan jeg ikke udtale som du gør; er det godt, naar jeg kalder dig Muribad, det ligner det, du siger?« Hvortil der blev svaret: ja! — Vi havde derfor ikke gjort os nogen Ulejlighed med at faa Navnet korrigeret.
Efter Mr. H.’s Ønske henvendte vi os paa ny til den paagældende Aand med Anmodning om at faa yderligere Oplysninger, og helst at faa Navnet stavet paa Sanskrit. Aanden svarede, at han var villig til at give Navnet fonetisk, men at han ikke maatte skrive det paa Sanskrit. Udtalen blev da opgivet saaledes: Mjuriwāth.
Mr. H. var endnu ikke helt tilfreds med Resultatet, idet han hævdede, at Sammenstillingen Mju. ikke fandtes paa Sanskrit, skønt Navnet ellers var korrekt nok. Aanden holdt imidlertid fast ved, at der foran u. var en — omend meget svag — j-Lyd.
Senere har Mr. H. meddelt os: at han fra en velkendt engelsk Sanskrit-Forsker har faaet den Oplysning, at paa den Tid, Muribad maa formodes at have levet, var Sanskrit ikke Skriftsprog: altsaa vilde Brahmanens Navn ikke kunne gives i Sanskrittegn. —
Ved den Lejlighed, da Aanden gav sit Navn i fonetisk Stavemaade, omtalte han med det samme, at der endnu fandtes Rester af det gamle Tempel paa det Sted, hvor Ganges og Bramaputra forenes; særlig omtalte han nogle Trappetrin nede I Floden.
Denne Oplysning gav vi Mr. H., der svarede, at han mente at kunne huske, at han paa det opgivne Sted havde set Stentrin under Vandet. Han var flere Gange sejlet der forbi, men havde aldrig opholdt sig paa Stedet. —
At ovenstaaende Punkter vedrørende Muribads Beretning er refereret i Overensstemmelse med de Meddelelser, jeg har givet Hr. og Fru Agerskov, bekræftes herved.
2/2 22.—
E. B. Havell.