Fyrsten og de fattige Mænd.

 

En rig Mand, en Fyrste, stod en Dag uden for sin Bolig; da kom en Mand klædt i Pjalter vandrende forbi; han standsede og bad om en Skærv.

Fyrsten svarede ham og sagde: „Brød og Vand vil jeg give dig, thi ingen skal gaa hungrende og tørstende fra min Dør, og Arbejde kan du faa i min Vingaard og min Have; men Lønnen vil blive efter dit Arbejde.“

Den fattige Mand bøjede sig dybt for Fyrsten og sagde: „Herre, du er mægtig og du ejer meget Gods og mange Rigdomme, giv mig den mindst kostbare af de Ringe, du bærer paa din Haand, at jeg for den kan købe mig en Varebod, thi dette er mit Ønske!“

Da saa Fyrsten strengt paa ham og sagde: „I Sandhed, da maa du arbejde meget, naar du forlanger en saadan Løn! thi du skal vide, at jeg ingen Løn giver dig, før du har udført et Arbejde!“ Og Fyrsten rakte ham et Stykke Brød og et Bæger Vand.

Den fattige Mand kastede Brødet paa Jorden og slog Bægeret ud af Fyrstens Haand og raabte: „Herre, du er ond og haardhjertet, thi du vil ikke give af din rige Overflod, til evige Tider skal du være forbandet!“

Men Fyrsten svarede ham og sagde: „Dine Forbandelser vende sig alle imod dig selv, thi du vil ikke modtage, hvad jeg vil give dig!“

Men den fattige Mand vendte sig bort fra Fyrsten og gik videre paa sin Tiggervandring  —  og Fyrsten sukkede over Menneskenes Daarlighed.

Da kom en anden fattig Mand vandrende forbi, han standsede og bad om en Skærv.

Fyrsten svarede ham og sagde: „Brød og Vand vil jeg give dig, og Arbejde kan du faa i min Vingaard og min Have; men Lønnen skal være efter dit Arbejde.“

Den fattige Mand tog Brødet, lagde det i sin Pose og stillede Bægeret ved sin Side, bøjede sig dybt for Fyrsten og sagde: „Herre, det Arbejde, du vil give mig, passer mig ikke, thi det er meget strengt; gør mig til din Mundskænk eller din Dørvogter, og jeg skal tjene dig tro.“

Fyrsten saa paa ham og sagde: „Naar du udfører det Arbejde, jeg vil give dig, til min Tilfredshed, vil jeg fordoble din Løn og gøre dig til min Dørvogter.“

Da gik den fattige Mand ud i Vingaarden og begyndte at arbejde; men han blev hurtig træt, thi Arbejdet passede ham ikke. Og han gik til Fyrsten og sagde: „Herre, hvis du vil, at jeg skal arbejde for dig, maa du fordoble min Løn, thi Arbejdet er meget strengt.“

Da saa Fyrsten paa ham og sagde: „Du Daare, hvorledes kan jeg fordoble din Løn for et Arbejde, som du endnu ikke har udført? Gaa tilbage, og vær tro.“

Da vrededes den fattige Mand og raabte: „Herre, du er ond og haardhjertet, thi du vil ikke give af din rige Overflod!“ Og han forlod Fyrstens Bolig og gik videre paa sin Tiggervandring  —  men Fyrsten sukkede over Menneskenes Daarlighed.

Se, da kom en tredie Mand i Pjalter vandrende forbi, han standsede og bad ogsaa om en Skærv.

Fyrsten svarede ham og sagde: „Brød og Vand vil jeg give dig, og Arbejde kan du faa i min Vingaard og min Have; men din Løn skal være efter dit Arbejde.“ Og Han rakte ham Brød og Vand.

Den fattige Mand aad Brødet og drak Vandet, bøjede sig dybt for Fyrsten, takkede og sagde: „Herre, jeg tager gerne mod det Arbejde, som du vil give mig, thi jeg har længe søgt, men intet fundet.“ Og han gik ud i Vingaarden og begyndte at arbejde.

Den fattige Mand holdt alt i den bedste Orden. Buskene stode med skønne Blomster, og Træerne satte gode Frugter, thi han havde fjernet alt Ukrudtet fra Haven.

Da gik Fyrsten til ham og sagde: „Du tro Tjener, jeg er tilfreds med dit Arbejde; jeg vil fordoble din Løn og gøre dig til min Overgartner.“

Den fattige Mand kyssede Sømmen af Fyrstens Klædning og takkede Ham.  —  Og han arbejdede videre med stor Flid.

En Dag gik Fyrsten til Gartneren for at se paa hans Arbejde; men da stod Gartneren bedrøvet foran en halvvissen Plante43, og han sagde: „Herre, se, den visner bort for mig, og jeg kan ikke finde Aarsagen dertil; hvad skal jeg gøre ved den?“

Men Fyrsten svarede ham og sagde: „Grav den op og kast den bort, den er ikke bedre værd; thi der maa ikke findes visne Planter i min Have.“ —

Da nogen Tid var gaaet, stod Fyrsten atter hos Gartneren for at se paa hans Arbejde; men da sagde Gartneren til Ham: „Herre, se, denne kraftige, grønne Plante, se hvor mange Blomster den bærer; Herre, det er den, som du bød mig at bortkaste.“

Fyrsten glædede sig over dens kraftige Udseende og skønne Blomster, og Han sagde: „Sig mig: hvorledes har du formaaet at bevare den fra at visne?“

Gartneren svarede Ham og sagde: „Herre, jeg fandt en Orm ved dens Rødder. Ormen kastede jeg bort, thi den havde allerede søndergnavet flere Rødder; men Planten gravede jeg atter ned, gødede og vandede den godt, og jeg bortskar alle visnede Blade og Grene. Da begyndte den paa ny at skyde kraftige, grønne Skud.“

Da sagde Fyrsten: „Du tro Tjener, jeg vil ikke fordoble din Løn, ej heller vil jeg give dig den tidobbelte Løn, men jeg vil give dig tusinde Gange tusinde Fold mere, end hvad jeg har givet dig før; thi jeg vil gøre dig til min Søn, og du skal arve alle mine Rigdomme.“

Men Gartneren kastede sig for Fyrstens Fødder og raabte: „Herre, jeg er ikke værdig at kaldes din Søn.“ Men Fyrsten løftede ham op og sagde: „Min Søn, du var tro over lidet, du vil blive tro over meget,“ og Han førte ham til sin Bolig.

Fyrstens Tjenere bøjede sig dybt for ham, hilsede ham og modtoge ham som deres Herres Søn.

²⁄₁ 1912.