Kommentar XXII

XXII

Jesu Samtale med de skriftkloge er nøjagtig gengivet, saaledes som den formede sig ved denne Lejlighed. Nogle af hans Ord herfra er bevaret i Evangelierne, men i en forvansket Gengivelse.

Da Jesus havde mange Sammenstød med Ypperstepræsterne og de skriftkloge, har Ardor valgt den Samtale, der bedst viser det skarpe Forhold, i hvilket de stod til hinanden.

Jesus indlod sig kun ugerne med Saduccæerne, og først naar de selv opsøgte ham. Det faldt ham meget vanskeligt at samtale med dem, da de var meget stridbare og særdeles paastaaelige.

Hvor Jesus havde Følelsen af at tale til Stene, vedblev han sjælden at forsvare sine Meninger, særlig naar han saa, at der ikke var Haab om nogen Forstaaelse hos dem, til hvem han henvendte sig.

I Evangeliernes Omtale af Saduccæerne findes en Del ganske vel bevarede Sætninger, der refererer til virkelige Begivenheder og Samtaler.

Forholdet til Farisæerne er klart belyst; men Meddelelserne om Jesu Samtaler med dem er ikke helt korrekt gengivet.