XXVI

Judas kyssede ikke Jesus, da han forraadte ham.

Peter, der var af en heftig, opfarende Natur, slog, for at værge Jesus, en af Tjenerne i Ansigtet. Fortællingen om Sværdet og det afhugne Øre er Legende.

Peters Fornægtelse er ikke medtaget i Ardors Beretning, da den paa ingen Maade spiller den Rolle, som Evangelisterne har tillagt den.

Jesus havde ofte overfor Apostlene udpeget Simon Peter som deres Fører, naar han selv havde forladt dem. Da Peter var af et heftigt Sind, forbød Jesus ham at ledsage sig, da han førtes til Ypperstepræstens Hus, for at Peter ikke, ved en eller anden ubesindig Handling, skulde bringe sig selv eller de øvrige Apostle i Fare.

Peters Sorg over Jesu Fængsling var saa stor, at han ikke formaaede at holde sig Paabudet efterretteligt, hvorfor han, uset af Jesus, sneg sig efter ham og skjulte sig i Gaarden om Kaifas’ Hus for at være den elskede Mester saa nær som muligt.

Men i det Øjeblik Spørgsmaalet lød til ham: om han var en af Nazaræerens Tilhængere, erindrede han sit Løfte: at være Apostlenes Leder; og for ikke at handle imod Jesu Ønske saa han ingen anden Udvej end den at fornægte sit Kendskab og sit Forhold til ham. Peter handlede saaledes ikke af Frygt for sit Liv, men af Frygt for Jesu Misbilligelse af hans egenmægtige Handling.

Jesu Forudsigen af Peters Fornægtelse er opdigtet, ligesom Beretningen om Jesu senere hen tre Gange gentagne Spørgsmaal: Simon Johannes’ Søn, elsker du mig o.s.v. (Joh. 21. 15—18).

 

Ypperstepræstens Forhør over Jesus er i Ardors Beretning ikke gengivet in extenso, men kun i Brudstykker, da Evangelierne har bevaret en Del af Forhøret nogenlunde korrekt.

Pilati Forhør over Jesus formede sig i det væsentligste som en Gentagelse af Ypperstepræstens. Jesu Svar til ham var ligelydende med det, som han gav Kaifas.

Beretningen om Barabbas er rigtig, han blev frigivet paa Jesu Bekostning.

Fortællingen om Pilati Hustrus Drøm er opdigtet.